Annonce
Debat

Vi er vant til at se kritisk på verden - på en konstruktiv måde

Simon Lægsgaard Madsen

Det er lørdag nat. Jeg sidder i Paris. For mange lyder det måske som en drøm. Det er ikke en af de gode. Jeg er strandet på vej hjem fra Seoul og sidder uden bagage og (rene) underbukser på et billigt hotelværelse i lufthavnen og prøver at styre mit jetlag. Det går ikke så godt. Jeg har rejst de sidste 20 timer, og mange tanker holder mig vågen.

Jeg var inviteret til en uddannelseskonference i Seoul af Mr. Oh. - selvsamme Yeonho Oh, som umiddelbart efter konferencen tog til Danmark (med større held end undertegnede), og som den første udlænding, modtog Grundtvigprisen for sit arbejde for frie skoler i Sydkorea. Den Sydkoreanske konference handlede om, hvordan tankerne bag de frie skoler i Danmark kan bidrage til revitaliseringen af det sydkoreanske uddannelsessystem og bringe glæde, liv og håb til unge sydkoreanere, som ofte bliver hjælpeløst fanget i konkurrencesamfundets hamsterhjul. Det kan vi tale med om i Danmark, hvor mange unge oplever de samme tendenser - I Sydkorea er de bare langt foran.

Det var meget inspirerende at opleve en lang række talere fra bl.a. efter- og højskoler beskrive den danske dannelses- og uddannelses-historie. Det var svært ikke at få en fornemmelse af, at vi her har en enestående skat, som resten af verden sukker efter at få del i. Netop forkærligheden for "at dele", og den meningsfuldhed, der afledes heraf, blev beskrevet som fundamental for det danske folks selvforståelse. Ansvarsfølelse, samarbejde og fornemmelse for fællesskabet, der afledes heraf, ses ikke mange andre steder i denne verden. Bevares, denne selvforståelse udfordres, men så meget desto mere burde vi have vores opmærksomhed på dens enestående værdi. Det, at "folket" de sidste 150 år er blevet dyrket som nationens vigtigste råstof, hvad deraf følger af magtoverdragelse, oplysning, dannelse og ejerskab, er ganske enkelt unikt, og det er svært at komme udenom, at netop dette kan blive Danmarks absolut vigtigste bidrag til verdensdagsordenen, for ansvar, samarbejde, ejerskab og fællesskabsfølelse er også grundpillerne i en bæredygtig omstilling, og derfor har vi som danskere, med denne kulturrigdom i bagagen, en helt særlig forudsætning for at bidrage til den akutte bæredygtighedsdagsorden.

En flyrejse til Seoul er isoleret set noget værre svineri. Jeg håber mit bidrag til konferencen på sigt skaber balance i regnskabet, men efter en uge i selskab med fly, lufthavne, hoteller og gigantiske storbyer er jeg i rød alarm over kakofonien af SMOG, overforbrug, engangsservice, parfumestank, dårlig madkvalitet, plastik og rendyrket overfladekultur - og trods klimamål og gode hensigter, så synes misvæksten umulig at stoppe. Men det er præcis det, der er opgaven, og tiden er mere end moden til, at de ,der kan, tager affære. Heldigvis har vi masser at skyde med. Vi har så meget i vores kulturelle bagage, som vi kan lære verden, og mindst lige så meget vi kan lære af den. Der er alle mulige grunde til at komme ud af sofaen, og der er masser af mulige arenaer for dette møde mellem os og verden, hvor vi kan være med til at skabe og forandre, mens vi selv lader os forme og danne. Det er ren "win-win". Det kræver blot, at vi kigger dybt i vores eget kulturelle bagkatalog og vælger at sætte værdierne i spil, vælger at gøre det mod verden, som vi selv er rundet af, nemlig: "At dele".

At forholde sig konstruktivt kritisk til såvel sit eget som til de andres verdensbillede er en uundværlig og unik del af den danske kulturarv. Frihed til forandring, protest og mangfoldighed er essentiel, når folket skal udøve magten, og derfor skal vi være os vores indflydelse bevidst og bruge den. Det er ikke bare en ret, det er simpelthen en pligt i et bæredygtigt demokrati, og verdens fremtid afhænger af, at vi tager dette demokratiske ansvar alvorligt. "Det skylder vi at bevise ved det snarligt kommende valg", tænker jeg, mens jeg fortsætter min færd gennem en ikke-bæredygtig rejseverden, hvor den eneste bæredygtige formildende omstændighed er, at jeg netop har vendt mine underbukser.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Nyborg For abonnenter

Brandfolk fik ikke besked i tide om uheld på broen: - 10 minutter kan være forskel på liv eller død, når man er fastklemt

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Nordfyn For abonnenter

Rita og Søren Jensen sad i bussen, der væltede: - Vi har det udmærket

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Prestigefyldt cykelfabrik lukkede produktionen og gik fra 100 til 14 ansatte: Nu er flere års underskud vendt til markant millionoverskud

Odense

Rygetrængende ung mand gjorde sig til røver for cigaretter: - Ham skal vi nok få snakket med

Navne For abonnenter

Tåbelig skuespiller-idé: Kristoffer Helmuth har i en stresset periode op til premiere skrevet dagbog, som Shakespeare ville have gjort

Esbjerg Havn som Nato-knudepunkt er et klart signal til Rusland: - Det handler om at vise russerne, at det aldrig kan betale sig at gå i krig

Nordfyn

Turistbus kørte i grøften og væltede: 36 ældre passagerer sad indespærret

Livsstil For abonnenter

- Vi bruger sindssygt meget jomfruhummer: På Hotel Hesselet er jomfruhummer det første på kortet

Flemming startede Fugebillen for 25 år siden - nu flyver han verden rundt

Assens

Oksekødet er skiftet ud efter prisstigninger: Sådan handler vi nu

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Sport

Sådan kan du følge det klassiske cykelløb Fyen Rundt på nærmeste hold

Kerteminde For abonnenter

Colins firma er gået konkurs: Bagved gemmer sig et forlist aktie-eventyr og en omstridt erhvervsmand med over 620 konkurser bag sig

Kerteminde

Kenneth rapportede om et druknende marsvin og fik afslag: - Vi er ikke en redningstjeneste

Annonce