Annonce
Debat

Vi er nødt til at ændre forbrugsvaner: Det må ikke blive dyrere at handle klogere

Stine Bardeleben Helles

Forbrug: Danmark har et af verdens højeste CO2-aftryk per person. Faktisk ville det kræve mere end tre gange så mange ressourcer, som der findes på jorden, hvis resten af verden levede ligesom os. Men vi har kun én klode, og erkendelsen af, at vi er nødt til at omstille til et mere bæredygtigt forbrug, er derfor heldigvis voksende.

Debatten om, hvordan vi kan sikre et mere klima- og miljøvenligt forbrug, deler sig ofte i to ideologiske lejre:

Den ene lejr mener, at markedet selv kan løse udfordringerne, fordi forbrugerne er de bedste til at vælge de mest klima- og miljøvenlige produkter. Men den markedsdrevne udvikling i forbruget har endnu ikke har ført til et mindre klimabelastende forbrug. Og fra politisk side tales der stadig om behovet for mere materiel vækst, og at vi skal forbruge endnu mere for at holde økonomien kørende. Markedet har altså helt tydeligt svært ved selv at fremme en mere ansvarlig tilgang til ressourcerne, fordi det reguleres af hensyn til kortsigtede behov og ikke til langsigtede udfordringer.

Den anden lejr mener, at politikere og eksperter ved bedst, og ved hjælp af lovgivning må styre befolkningen mod et mere ansvarligt forbrug. Men stram regulering vil medføre en meget uheldig begrænsning af vores frie valg. Derfor mangler der parlamentarisk flertal for regulering, til trods for at de fleste er enige om, at der ske noget markant, hvis vi skal undgå klimakollaps.

Der er således nogle helt grundlæggende udfordringer ved de klassiske politiske fløjes bud på, hvordan vi skal nå frem til den nødvendige livsstilsomlægning, og alt tyder på, at ingen af dem vil kunne levere varen.

Vi skal derfor finde en ny balance mellem marked og regulering, hvor forbruget ændres uden at menneskers frihed pantsættes. Vi kan ikke forvente, at alle ændrer deres mad-, transport- og tøjvaner fra den ene dag til den anden, men i stedet for forbud kan vi sænke afgifterne på nogle varer, øge afgifterne på andre, og så lade markedet regulere forbrugernes valg.

Når vi foreslår denne balancegang mellem afgiftsdrevet adfærdsregulering og markedsmekanismer, er den mest almindelig indvending, at den slags har social slagside: De, som har økonomisk råderum, kan blive ved med at nyde de store bøffer og flyve på ferie, mens de, som er økonomisk trængt, ikke kan. Og der er ingen tvivl om, at det er rigtigt, at øgede afgifter vil begrænse tilgængeligheden af de afgiftsbelagte forbrugsgoder mest hos de fattigste grupper i befolkningen.

Men vi er i Alternativet meget optaget af, at den nødvendige klimaomstilling ikke må skabe øget ulighed, så når vi omlægger afgifterne for at forandre danskernes forbrugsvaner vil vi samtidig sikre, at den almindelige husholdning ikke samlet set bliver dyrere, heller ikke for dem med meget lille økonomisk råderum. Det er derfor, vi foreslår at sænke afgifterne tilsvarende på andre produkter, som også indgår i den almindelige husholdning, herunder frugt, grønt og andre dagligvarer.

Det er ikke en perfekt løsning, men regnestykket burde som helhed give langt de fleste mulighed for at prioritere - og samtidig være til fordel for klimaet.

En anden almindelig indvending er, at staten ikke skal blande sig i borgernes forbrugsvalg, men lade markedet selv regulere. Til det er kun at sige, at vi allerede i dag lever i en høj grad af reguleret markedsøkonomi, og på mange områder trives vi alle med det. Den model, vi foreslår, spiller med på markedets præmisser, men justerer på incitamenterne gennem balanceret afgiftspålæggelse. Det er stadig den enkeltes frie valg og prioritering af sine penge, som afgør, hvad der købes.

Vi er nødt til at acceptere, at vores forbrug skal ændre sig, og at vi kun har ganske få år til at få det til at ske. Lykkes vi ikke, vil klimaforandringerne tvinge os alle til langt mere skræmmende livsstilsændringer end frit at måtte prioritere sit forbrug.

Annonce
Jonathan Ries
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Fyn

Politiet: Giv os flere tip om Mark

Klumme

Dagen i dag: 62-årig kvinde er blevet mor

1994 En italiensk kvinde på 62 år, Maria Munaretto fra Vicenza, er for første gang blevet mor efter at have fået et befrugtet æg indopereret. Men hvem der er ansvarlig for den kunstige befrugtning er der opstået uenighed om i lægekredse. Ifølge presseberetninger i går er det foreløbig kun klart, at Maria Munaretto fik indopereret et befrugtet æg fra en anden kvinde på en klinik i Bologne. Barnet kom til verden i juli og vejede ved fødslen 2780 gram. Gynækologen Carlo Flamigni, som hævdes at være den ansvarlige for indgrebet, benægter og siger, at han ikke har set den pågældende kvinde de seneste to år. Den lykkelige, nybagte mor har selv denne kommentar: Venligst, kald mig ikke bedstemor. 1969 Borgmester Holger Larsen, Odense, har modtaget et trusselsbrev, som er blevet overgivet til politiet på grund af dets alvorlige karakter. Det truer med, at borgmesteren vil blive dræbt inden fredag. - De skal miste Deres smukke hoved, hvis jeg fortsat skal tage mod afslag fra Deres ophøjede sæde, hedder det i brevet fra den ukendte afsender. Borgmesteren har modtaget brevet gennem postvæsenet og afsendt uden konvolut. Man formoder, at brevskriveren er tilknyttet socialkontorets klientel. - For mig er anonyme smæde- og trusselsbreve ikke noget ukendt fænomen, siger borgmesteren. De ender som regel i papirkurven, men i dette tilfælde fandt kommunaldirektøren det alligevel bedst at underrette politiet. 1944 Postvæsenet i Odense vil ikke bringe værdipost ud til folk efter kl. 18, og desuden vil eksprespakker og telegramanvisninger, der ankommer til byen sent på dagen, ligge over til næste morgen. Foranstaltningen er gennemført på generaldirektoratets foranledning i en række byer ud fra et ønske om at befri budene for det ansvar at skulle gå ud i den mørke by med værdisager uden beskyttelse. Ud over disse indskrænkninger sker der ingen ændringer i postomdelingen i Odense. Der vil fortsat være omdeling kl. 8, kl. 11 og kl. 17. Omdelingen kl. 11 vil i væsentlig grad være forbeholdt værdipost, inkasseringer og telegramanvisninger. Almindelige telegrammer og ekspresbreve vil fortsat bliver bragt ud efter kl. 18.

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce