Annonce
Fyn

Vi er blevet mindre kritiske overfor julehjælp: - Man kan også se det som trist samfundsudvikling

Filosof Anne-Marie Søndergaard Christensen forklarer, at samfundet har udviklet sig til igen at omfavne velgørenhed, efter man i mange år har regnet med velfærdsstatens hjælp. Arkivfoto: Kim Rune
Filosof i moralsk teori ved SDU, Anne-Marie Søndergaard Christensen, giver her sin forklaring på, hvorfor vi vælger at hjælpe andre i julen.

Hvorfor vælger man at hjælpe andre i julen?

- Julen er en tid, hvor ens livssituation bliver meget åbenlys for en. Hvis man er privilegeret og har venner og familie omkring sig, tror jeg, man bliver taknemmelig og opmærksom på det. Hvis man er i en udsat position, bliver det omvendt meget tydeligt. Dem af os, der er heldige nok til at være privilegeret både økonomisk og i forhold til relationer, skaber en taknemmelighed, der giver os lyst til at hjælpe andre i en anden situation.

I hvor høj grad gør man det for ens egen skyld?

- Det er faktisk et kæmpe spørgsmål i filosofien. De fleste er enige om, at vi får det relativt godt af at hjælpe andre. Vi bliver glade, fordi vi får et billede af os som gode mennesker, og vi kan blive bevæget af, at vi gør livet bedre for andre.

- Men det er meget omdiskuteret. Betyder det, at når vi bliver glade af at gøre noget godt, så er det ikke moralsk? Der var et par år, hvor det var meget moderne at give en ged. Men så blev folk meget fortørnet over, at folk kunne prale af, at de havde gjort noget godt, når de slog det op på Facebook.

- Den klassiske store tyske filosof Emanuel Kant (1724-1804, red.) vil sige, at hvis vi glædes ved at gøre noget godt, så gør vi det for vores egen skyld. Det er ikke egoistisk men egennyttigt - og så er det ikke moralsk. Det er den ene yderlighed. Den anden yderlighed er Aristoteles (384 f.Kr - 322 f.Kr, red.), der vil sige, at det i virkeligheden først er, når vi både kan gøre det gode og blive glade af at gøre det gode, at vi er fuldt ud gode.

- Han ville sige, at hvis vi giver et bidrag som Fyn Hjælper Fyn og ærgrer os over, at vi ikke kan bruge pengene selv, så er vi ikke nær så gode, som hvis vi kan give et bidrag og samtidigt glæde os over, at det skaber glæde et andet sted. Så her er der stor uenighed.

- På baggrund af det, mener jeg, at man altid skal være opmærksom på, at hvis man gør noget godt, så er det ligegyldigt, om man glædes over det eller ej. Og hvis det får en til at blive glad over egen gerning, kan jeg ikke se et problem i det.

Er der noget i det her velgørenhedsbegreb, der har ændret sig over tid?

- Tidligere har vi været mere kritiske overfor velgørenhed. Jeg tror, at man i opbygningen af velfærdsstaten havde et ideal om, at folk ikke skulle være afhængige af velgørenhed, og derfor var man også ret kritisk overfor velgørenhed generelt. Det skulle ikke være sådan, at folk kun fik julemiddag på grund af almisser. Der har vi set en samfundsudvikling, hvor velfærdsstaten måske ikke helt har kunne leve op til den opgave. Der er en gruppe af borgere i Danmark, der er blevet fattigere og har mere brug for hjælp. Så ser vi mere positivt på velgørenhed, fordi vi kan se, at det er der behov for. Men man kan også se det som en trist samfundsudvikling, hvor vi pludselig igen har folk i samfundet, der er afhængige af velgørenhed, hvis de skal have lidt ekstra til julen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce