Annonce
Fyn

Vi er blevet mindre kritiske overfor julehjælp: - Man kan også se det som trist samfundsudvikling

Filosof Anne-Marie Søndergaard Christensen forklarer, at samfundet har udviklet sig til igen at omfavne velgørenhed, efter man i mange år har regnet med velfærdsstatens hjælp. Arkivfoto: Kim Rune
Filosof i moralsk teori ved SDU, Anne-Marie Søndergaard Christensen, giver her sin forklaring på, hvorfor vi vælger at hjælpe andre i julen.
Annonce

Hvorfor vælger man at hjælpe andre i julen?

- Julen er en tid, hvor ens livssituation bliver meget åbenlys for en. Hvis man er privilegeret og har venner og familie omkring sig, tror jeg, man bliver taknemmelig og opmærksom på det. Hvis man er i en udsat position, bliver det omvendt meget tydeligt. Dem af os, der er heldige nok til at være privilegeret både økonomisk og i forhold til relationer, skaber en taknemmelighed, der giver os lyst til at hjælpe andre i en anden situation.

I hvor høj grad gør man det for ens egen skyld?

- Det er faktisk et kæmpe spørgsmål i filosofien. De fleste er enige om, at vi får det relativt godt af at hjælpe andre. Vi bliver glade, fordi vi får et billede af os som gode mennesker, og vi kan blive bevæget af, at vi gør livet bedre for andre.

- Men det er meget omdiskuteret. Betyder det, at når vi bliver glade af at gøre noget godt, så er det ikke moralsk? Der var et par år, hvor det var meget moderne at give en ged. Men så blev folk meget fortørnet over, at folk kunne prale af, at de havde gjort noget godt, når de slog det op på Facebook.

- Den klassiske store tyske filosof Emanuel Kant (1724-1804, red.) vil sige, at hvis vi glædes ved at gøre noget godt, så gør vi det for vores egen skyld. Det er ikke egoistisk men egennyttigt - og så er det ikke moralsk. Det er den ene yderlighed. Den anden yderlighed er Aristoteles (384 f.Kr - 322 f.Kr, red.), der vil sige, at det i virkeligheden først er, når vi både kan gøre det gode og blive glade af at gøre det gode, at vi er fuldt ud gode.

- Han ville sige, at hvis vi giver et bidrag som Fyn Hjælper Fyn og ærgrer os over, at vi ikke kan bruge pengene selv, så er vi ikke nær så gode, som hvis vi kan give et bidrag og samtidigt glæde os over, at det skaber glæde et andet sted. Så her er der stor uenighed.

- På baggrund af det, mener jeg, at man altid skal være opmærksom på, at hvis man gør noget godt, så er det ligegyldigt, om man glædes over det eller ej. Og hvis det får en til at blive glad over egen gerning, kan jeg ikke se et problem i det.

Er der noget i det her velgørenhedsbegreb, der har ændret sig over tid?

- Tidligere har vi været mere kritiske overfor velgørenhed. Jeg tror, at man i opbygningen af velfærdsstaten havde et ideal om, at folk ikke skulle være afhængige af velgørenhed, og derfor var man også ret kritisk overfor velgørenhed generelt. Det skulle ikke være sådan, at folk kun fik julemiddag på grund af almisser. Der har vi set en samfundsudvikling, hvor velfærdsstaten måske ikke helt har kunne leve op til den opgave. Der er en gruppe af borgere i Danmark, der er blevet fattigere og har mere brug for hjælp. Så ser vi mere positivt på velgørenhed, fordi vi kan se, at det er der behov for. Men man kan også se det som en trist samfundsudvikling, hvor vi pludselig igen har folk i samfundet, der er afhængige af velgørenhed, hvis de skal have lidt ekstra til julen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Kritik af kommune i sag om ulovligheder i tidligere kro: Går efter de forkerte, mener lejerforening

Odense

Borgerservice: Lejere blev advaret om manglende godkendelse af lejemål på tidligere kro

Annonce