Annonce
forside

Vi bliver kaldt for fattigrøvenes bådelav

Niels Fløjborg på Vemmenæs havn:- Det er ok, at folk kalder os for fattigrøvenes bådelav. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Efter næsten 40 år som formand i Vemmenæs trækker Niels Fløjborg sig på generalforsamlingen senere på måneden.

Da Koøjet besøgte en polarkold og forblæst Vemmenæs havn tidligere på ugen, skulle der god fantasi til at forestille sig en solrig og livlig sommerdag i denne lille oase på det østlige Tåsinge.

- Lidt liv er der da på denne årstid. Vi har nogle kvinder, der bruger broen til vinterbadning, kan formanden for havnen, Niels Fløjborg, Lundby, fortælle.

Niels Fløjborg kender havnen bedre end de fleste. I næsten 40 år har han regeret som formand for Vemmenæs Bådelaug. Den epoke nærmer sig nu sin slutning. Yngre kræfter skal til. Det sker forventet på generalforsamlingen på Bregninge Mølle sidst på måneden.

Havnen og tilkørselsdæmningen ejes af Svendborg Kommune. Bådelavets omkring 70 frivillige står for drift og for vedligeholdelse. Det meste foregår i nogle arbejdsweekender i foråret. Skal der bankes pæle i, råder lavet over sit eget ramslag. De største bådepladser i Vemmenæs koster 1300 kr . De mindre kan bruges for 900 kr om året. Det er billigt i forhold til de fleste andre havne i Øhavet.

- Vi bliver også kaldt for fattigrøvenes bådelav. Det er helt ok. For os der det vigtigt, at vi holder det hele nede på et niveau, hvor alle kan være med, understreger Niels Fløjborg.

Indtil 1960 var Vemmenæs en trafikeret havn med bilfærge til Rudkøbing. Dagens brugere er ejere af joller, motorbåde og et lille fiskerfartøj, der kan klare sig med en vanddybde på omkring en meter. Indsejlingen uddybes ikke mere.

I 1990 etablerede bådelavet en dækmole. Den opfyldte et stærkt ønske om at få mere ro på havnens bølger.

På ønskelisten i dag står et facilitetshus til afløsning af det nuværende samlingsskur med plads til kun en halv snes mennesker.

- I paketfartens tid var der et pakhus på havnen. Hvis vi kunne skaffe tegninger eller billeder af det, kunne vi godt tænke os at opføre noget i den retning, siger Niels Fløjborg. Vemmenæs Bådelaug blev etableret i 1975.

Annonce
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Ramslaget er bådelavets eget. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Fra 1925 indtil Siøsundbroen stod færdig i 1960 blev havnen anløbet af den private, langelandske bilrute Rudkøbing-Vemmenæs - her m/f Vemmenæs. Dele af færgelejet står der endnu. Foto: Erik V. Pedersen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce