Annonce
Assens

Vestfyns Hjemstavnsgård sætter fokus på bierne under Æblefestivalen

Gummerup: Onsdag 16. oktober kl. 11-15 har Vestfyns Hjemstavnsgård som en del af Æblefestivalen i Assens Kommune besøg af "bifolket", der vil fortælle historien om bierne og blomsterne - i hvert fald den del, der handler om, at hvis vi ikke havde bierne til at bestøve æbletræerne, så havde vi heller ingen æbler.

Hjemstavnsgården opfordrer til, at man tager hele familien med til en snak med biavlerne med mulighed for at købe hjemmelavet honning eller selv presser sin æblesaft. Ved samme lejlighed vil Erling Lykke fra Haarby fortælle om gamle kornsorter.

Essen i Tåstrup smedje på Hjemstavnsgården bliver i forbindelse med Æblefestivalen tændt op igen af smed Villy Knudsen, der også vil lade hammeren klinge på ambolten. Smedjen, hvis historie går tilbage til 1500-tallet, har i nogen tid været kold, men Villy Knudsen skal nok få smedekullet til at gløde igen, så man kan opleve arbejdet ved essen og ambolten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce