Annonce
Fyn

Verdensmålene indtager SDU: - Vi er forpligtet til at gå forrest

Jane Morthorst, biolog på Syddansk Universitet, mener, at det er vigtigt, at en institution som SDU går forrest, når det gælder om at integrere FN's 17 verdensmål. Foto: Maria Frellesen Pedersen
Både studerende og ansatte på Syddansk Universitet mener, det er en god idé, at FN's 17 verdensmål skal være en stor del af universitetet i fremtiden. Kantinen er allerede i fuld gang.

Hen ad gangene på Syddansk Universitet hænger det ene gule eksamensskilt efter det andet. Studerende står nervøst og venter på, at det bliver deres tur til at komme ind til det grønne bord. Uden for eksamenslokalerne sidder forældre klar med blomster, champagne og kransekage til de færdiguddannede, når først de kommer ud fra den afsluttende eksamen.

Samtidig med, at alt går sin klassiske gang i eksamensperioden for de studerende, har ledelsen på SDU besluttet sig for, at universitetet i fremtiden skal integrere FN's 17 verdensmål så meget som muligt på universitetet. Det betyder blandt andet nye masteruddannelser, grundforløb om verdensmålene for nye studerende og så bliver benzin- og dieselbilerne skiftet ud med elbiler.

Og under avisens rundtur på gangene på SDU på Campusvej den første dag (mandag, red.) efter den store udmelding er det ikke svært at finde både ansatte og studerende, som er glade for de nye tider, der venter.

Annonce

FN's 17 verdensmål

I overskriftform ser FN's 17 verdensmål således ud:
1. Afskaf fattigdom
2. Stop sult
3. Sundhed og trivsel
4. Kvalitetsuddannelse
5. Ligestilling mellem kønnene
6. Rent vand og sanitet
7. Bæredygtig energi
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
9. Industri, innovation og infrastruktur
10. Mindre ulighed
11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
12. Ansvarligt forbrug og produktion
13. Klimaindsats
14. Livet i havet
15. Livet på land
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17. Partnerskaber for handling

Må ikke blive ved snakken

Biolog Jane Morthorst, der er ansat på Syddansk Universitet, er en af de ansatte, der ikke har været bleg for at prikke ledelsen på skulderen for at gøre opmærksom på, at universitetet er et godt sted at starte, hvis man vil lave nogle ændringer i forhold til FN's 17 verdensmål.

- Jeg synes faktisk, at vi er forpligtet til at gå forrest i det her tilfælde. Vi er alligevel på vores arbejdsplads en stor del af vores liv, så hvorfor skulle vi ikke også fokusere på det her i stedet for udelukkende at fokusere på det derhjemme, siger hun og fortsætter:

- Det er nogle gode mål at arbejde imod, men vi skal også fokusere på, at det ikke bare bliver ved snakken, men at vi rent faktisk også gør noget ved det. Det er nogle normer og vaner, vi skal ændre på. Det nytter ikke noget, hvis vi bare bliver ved med at snakke om tingene.

God idé med nye masteruddannelser

Det er ikke kun personalet på universitetet, der er tiltrukket af idéen om at skulle gå forrest, når de 17 verdensmål skal integreres på universitetet.

Astrid Bisbo og Katrine Nygaard, der til daglig læser medievidenskab, er også overbevist om, at det er fornuftigt, at en større institution som SDU står i spidsen for det.

- Det er mange ting, der skal opfyldes, hvis man vil følge alle 17 verdensmål, og der er også nogle elementer, der kan være svære at opnå, men jeg tror, at det er en rigtig god idé, at man for eksempel indfører masteruddannelser til de enkelte verdensmål. Det giver mulighed for, at man som studerende kan få en meget specifik uddannelse, siger Astrid Bisbo.

Katrine Nygaard (tv.) og Astrid Bisbo, der læser medievidenskab er spændt på indførslen af verdensmålene. Foto: Maria Frellesen Pedersen

Undsiger kritiker

En af dem, der er imod tanken om, at de 17 verdensmål fra FN skal integreres på universitetet, er folketingsmedlem for Liberal Alliance, Henrik Dahl. Han lægger blandt andet vægt på, at et universitet ikke må have politiske dagsordener.

Det giver medievidenskabsstuderende, Astrid Bisbo, ham dog ikke ret.

- Det virker useriøst, at en stor institution som SDU ikke må stå i spidsen for et projekt som det her. Der er jo i forvejen noget politisk i, at man uddanner folk på et højt niveau, så jeg forstår ikke rigtig hans udmelding.

Christian Cook er sitemanager i skolens kantine. Her er de så småt begyndt at følge verdensmålene. Foto: Maria Frellesen Pedersen

Kantinen er allerede i gang

Et andet sted på universitetet, hvor de i høj grad også bakker op om verdensmålene, er i skolens kantine. Her er virksomheden Chartwells, en del af Compass Group Danmark, der står bag skolens kantine, så småt begyndt at integrere flere klimavenlige tiltag, der er med til at opfylde de 17 verdensmål.

- Vi har allerede indført, at vi udelukkende har genbrugsplast og genanvendeligt materiale i kantinen. Derudover kan de studerende også få rabat, hvis de medbringer deres egen termokop, for så sparer vi også på materialerne den vej rundt, fortæller Christian Cook, der er sitemanager i kantinen og fortsætter:

- Vi vil gerne miljøet, og det er også derfor, at vi så småt er ved at integrere verdensmålene i kantinen. Det næste, vi har planer om at integrere, er en biokværn. Det madspild, vi har, kan vi putte i kværnen, som så kan kværne maden, så det kan bruges til biobrændsel efterfølgende.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce