Annonce
Nordfyn

Verdensmålene i Morud: Pas på naturen og drop 5G

Pernille Schriver vil have bremset udrulningen af 5G netværk - for dyrenes og for vores egen skyld. Foto: Michael Bager
Det skortede ikke på budskaber fra de forskellige telte til lørdagens temadag om verdensmål 13 i Morud. Fokus var på Natur og Grøn omlægning, og i et af teltene var budskabet, at udrulningen af 5G netværk skal bremses. Ellers vil det have fatale konsekvenser for bierne og i sidste ende os selv.

Morud: Hvis bien forsvinder – forsvinder vi! Budskaberne var til at tage og føle på, da der lørdag blev afholdt temadag om de 17 verdensmål i Morud. På dagen var der repræsentanter fra steder som Vandværk Syd, lokale biavlere og Naturfredningsforeningen, og det fælles tema var verdensmål 13 om Natur og Grøn omlægning. En af dem, der var til stede på dagen for at udbrede et budskab til dem, der lagde vejen forbi de grønne baner bag Langesøhallerne, var Pernille Schriver. Hun er cand. scient., miljøvejleder, og formidlingskoordinator i EHS Foreningen. EHS står for Elektro Hyper Sensitive og er Danmarks forening for elektrosensitive. Hun forklarer, hvorfor foreningen mener, at der straks skal sættes en stopper for planen om at udrulle 5G netværk i Danmark.

- Udover at udrulningen af 5G-netværk strider imod EU's menneskerettighedskonvention, FN’s børnekonvention, Bonn- og Bern-konventionerne, strider det også imod habitat-direktiverne og fugle-direktiverne. Og det er derfor, vi står her i dag. Et tysk studie viste for et par år siden, at biomassen af insekter fra 1989 til 2013 er skrumpet med 80 procent. Det er en af de ting, der efter alt at dømme er relateret til stråling. Og vi ved jo alle sammen, at hvis insekterne forsvinder, forsvinder fuglene og i sidste ende hele økosystemet.

Annonce
Hvis jeg skal sige det meget firkantet, er vi derfor i gang med en udvikling, som rent faktisk kommer til at afvikle os selv.

- Pernille Schriver, foreningen for elektrosensitive i Danmark

Vi afvikler os selv

Men det er – ifølge Pernille Schriver – ikke kun insekter, der lider under strålingen. EHS foreningen rådgiver og vejleder personer, der er blevet ramt og har fået ødelagt deres helbred på grund af elektrosmog, det vil sige den ikke-ioniserende stråling, som blandt andet kommer fra mobiltelefonernes netværk. Foreningen har eksisteret siden 1992, og Pernille Schriver fortæller, at de i foreningen har rigtig mange mennesker, som bliver syge af den stråling, vi allerede har nu med 2G, 3G og 4G.

- Og man siger jo, at med 5G kommer strålingsprocenten til at stige med 15-20 procent. Det vil sige, at vores medlemmer vil få det endnu værre. Hvis jeg skal sige det meget firkantet, er vi derfor i gang med en udvikling, som rent faktisk kommer til at afvikle os selv. Fertiliteten er faldet, børn kan ikke sove om natten, folk får hovedpine og nogle lider af forskellige symptomer og skavanker som stress, hjertearytmi, fibromyalgi og kemikalieoverfølsomhed. Det er en fatal udvikling.

Sluk for wifi

Pernille Schriver er uddannet biolog og miljøvejleder. Selv har hun slet ikke nogen mobiltelefon, men altså kun en fastnettelefon derhjemme. Og det gælder for flere af foreningens medlemmer.

- Og det er altså ikke fordi, at vi er teknologiforskrækkede. Jeg underviser i grundskolen i blokprogrammering og via robotter, men det handler bare om at bruge sin fornuft og ikke at have det tændt hele tiden. Hvis man har en bevidst tilgang til det, kan man begrænse strålingen med 80 procent ved for eksempel at slukke for wifi og data, når man ikke bruger telefonen.

Rikke Andersson er mor til tre og delte sin bekymring om 5G netværk på temadagen i Morud. Foto: Michael Bager

Bekymret mor til tre

41-årige Rikke Andersson har været optaget af problematikken i et halvt års tid og valgte at bruge lørdagen på at dele sin bekymring med dagens besøgende i Morud.

- Som bekymret borger og mor til tre børn fra syv til ti år, så har jeg fået øjnene op for, hvor meget, at mine børn har siddet med Ipads og modtaget meget stråling. Derfor har jeg undersøgt en masse om det, og det at skulle leve med, at jeg har udsat mine børn for det, den var svær at sluge til at starte med. Men derfor så har jeg så fokus på, hvad jeg kan gøre ved det nu.

Eksempelvis er Rikke Andersson i gang med at få kablet forbindelserne derhjemme, ligesom hun sørger for at slukke for sin router om natten. Til sin egen og børnenes mobiltelefon har hun købt et såkaldt Radicover, som begrænser strålingen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce