Annonce
Danmark

Verdens største sædbank vil ændre vores syn på sæddonorer: De er nogle af hverdagens helte

Danske mænd, der donerer sæd i et bæger som det på billedet, bør i højere grad anskues som nogle af hverdagens helte. Det mener man i verdens største sædbank Cryos. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Tusindvis af børn er kommet til verden med hjælp fra sæddonorer. Alligevel oplever mange donorer stadig deres foretagende som et tabu, og en del fortæller ikke familie og venner om det af frygt for at blive mødt med fordomme. Det vil verdens største sædbank lave om på.

Donorsæd: Når du hører udtrykket "hverdagens helte", tænker du måske på sygeplejersker, læger, politifolk og brandmænd. Det er formentlig ikke en sæddonor, der kommer på dine tanker som det første - eller som det andet eller det tredje.

Det vil verdens største sædbank, Cryos, dog gerne lave om på.

Siden sædbanken blev grundlagt i 1987 lyder vurderingen, at sæden, der er leveret hos Cryos gennem de første 34 år, har været medvirkende til, at cirka 70.000 børn er kommet til verden.

Annonce

Holdningsændring

Det er blevet mere almindeligt at få børn med fertilitetsbehandling, og i dag er mere end hvert tiende nyfødte barn i Danmark blevet til på en fertitilitetsklinik - enten med hjælp fra en donor eller andre former for fertilitetsbehandling.

- Vi kan helt klart gennem årene se, at der har været en ændring i holdningen til det at være donor. Både fra den brede offentlighed, men også fra sæddonorerne selv. Det tilskriver jeg, at det er blevet mere almindeligt at få hjælp til at få børn i Danmark - vi er verdenskendte i assisteret reproduktion, siger Peter Reeslev, der er direktør i Cryos.

Dertil kommer, at nye familieformer har vundet indpas, og at lesbiske par og singlemødre også kan få hjælp til at få børn gennem en sæddonor, fortæller han. De er nemlig med til at udbrede kendskabet til sæddonation.

Annonce

Hemmeligheder

Men selvom sæddonation ikke er så stigmatiseret som tidligere, og selvom forældrene til disse donorbørn formentlig er ovenud taknemmelige for, at sæddonorer eksisterer, er der stadig et udbredt tabu blandt mange af donorerne. En del holder bijobbet for sig selv og tør ikke fortælle venner og familie om foretagendet af frygt for at blive mødt med fordomme.

Nogle af de fordomme, som donorerne typisk frygter at møde, er forbundet med måden, hvorpå de donerer. Hvor ægdonation kræver operation og giver gener hos donoren, sker sæddonation på en måde, der normalt forbindes med nydelse.

Danske mænds sædkvalitet

  • Siden 1973 er sædkvaliteten blandt danske mænd halveret.
  • I dag er sædkvaliteten herhjemme blandt de dårligste i Europa, og mens mindre end hver fjerde unge danske mand har optimal sædkvalitet, har 15 procent en så dårlig sædkvalitet, at de har svært ved at gøre en kvinde gravid uden hjælp gennem fertilitetsbehandling.
  • Den dårlige sædkvalitet er så udbredt i den vestlige verden, at verdenssundhedsorganisationen WHO kalder det "et globalt folkesundhedsspørgsmål".
  • I Danmark må en sæddonor maksimalt levere sæd til 12 børn, hvis han er blevet tilmeldt som donor efter 1. marts 2013.

- Der et sket et skred i, hvor stigmatiserende det er at være sæddonor. Men der er stadig et forskelssyn på at være sæddonor sat over for at være en anden form for donor - eksempelvis ægdonor eller bloddonor, som vi ser på med beundring. Vi vil gerne kommunikere, at sæddonorer er lige så store helte, for de hjælper nogle med at få opfyldt drømmen om at få børn, siger Peter Reeslev.

Det er dog ikke kun donorerne selv, der oplever stigmatiseringen. Når Peter Reeslev møder nye mennesker, som spørger til hans arbejde, og han fortæller, at han er direktør i en sædbank, oplever han også ofte, at folk laver sjov med det.

- Jeg skal altid gennem et par lavthængende frugter - for eksempel hvem der er chefens højre hånd og om vi sender rykkere ud, fortæller han.

På samme måde kan donorerne blive mødt af vittigheder - eller frygte at blive mødt sådan - når de fortæller andre om deres foretagende.

Annonce

Mindre anonymitet

Én ting fortæller dog sædbankdirektøren, at stigmatiseringen er aftagende: Flere og flere af donorerne vælger at være kontaktbare. Det vil sige, at de børn, som kommer til verden med hjælp fra en sæddonor, har mulighed kontakte den anden halvdel af deres biologiske ophav, når de fylder 18 år. I dag er det omtrent halvdelen af donorerne, der vælger denne løsning, mens den anden halvdel stadig foretrækker at være anonyme donorer.


Vi vil gerne have sæddonorer til at fremstå som hverdagens helte i samme stil som ægdonorer eller andre, der redder liv i og med, at det er en beundringsværdig gerning, som en sæddonor udfører.

Peter Reeslev, direktør i Cryos


I 2007 trådte ny lovgivning i kræft på området. Før denne tid, skulle alle sæddonorer være anonyme, og kun heteroseksuelle par, der blev erklæret infertile, kunne få hjælp til at få barn ved hjælp af en sæddonor.

I dag er hjælpen også tilgængelig for både lesbiske par og singlemødre - altså kvinder, som ikke biologisk har mulighed for selv at blive gravide.

Ifølge Peter Reeslev har disse ændringer hjulpet den større åbenhed på vej. Flere har fået muligheden for hjælp fra en sæddonor, og det har gjort, at flere mennesker har haft muligheden for at være åbne om hjælpen.

Annonce

Brug for flere

Men vi er der ikke endnu.

- Vi vil gerne have sæddonorer til at fremstå som hverdagens helte i samme stil som ægdonorer eller andre, der redder liv i og med, at det er en beundringsværdig gerning, som en sæddonor udfører, siger direktøren.

Han håber på, at hvis offentligheden og donorerne selv i højere grad begynder at se sæddonation som en beundringsværdig gerning, så vil flere også melde sig som donorer. Og det er der brug for. Efterspørgslen bliver nemlig ved med at stige, for flere og flere børn kommer til verden gennem fertilitetsbehandling i alle udviklede lande, fortæller han.

Derudover er Danmark det eneste land i Europa, der eksporterer donorsæd, ligesom vi har den luksus at tilbyde både anonyme og kontaktbare donorer.

- Og så har danske mænd også et godt image - heldigvis.

Annonce
Annonce
Middelfart For abonnenter

Høj fart skræmmer beboere i landsby: - Vi har flere gange siddet med hjertet oppe i halsen

Assens For abonnenter

Gammelt hus var netop solgt til nedrivning, da det brændte: - Jeg kan da godt se, det kan se lusket ud

Sport

Bolbro bød Esbjerg op til dans i pokalen: Hyballas onde ånd spøgte over Odense Atletikstadion

Leder For abonnenter

Avisen mener: Hele verden kigger mod de fynske robotter

Faaborg-Midtfyn

Bodegaejer vil betale din taxa: - Man skal gøre lidt mere for at lokke kunderne til

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Debat

Derfor strejker jeg: Mine kollegaer forlader faget

Odense

Politiet med foreløbig konklusion på alvorlig brandulykke: Syvårig har formentligt leget med ilden

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Faaborg-Midtfyn

Varebil og personbil kørt sammen: To personer sendt på skadestuen

Erhverv For abonnenter

Elitestuderende får smag for den danske robotdrøm: - Her kan man starte noget stort

Kerteminde

Hos mekanikeren fik Bolette et opkald fra politiet: - Det betyder mere, hvis de også gør noget ved sagen

Annonce