Annonce
Gear

Verdens bedste anker

Kjeld Bjerre proppede fire ankre i sin firhjulstrækker, kørte til Vestkysten og spændte hvert af ankrene foran trækkeren for at se, hvordan og hvor hurtigt de gravede sig ned i sandet.

- Rocna er det mest fantastiske anker i hele verden - folk vil bare ikke tro det, sagde Leif "Rocna" Nielsen - på én gang insisterende og opgivende.

Jeg troede ham heller ikke. At det australske anker både bider hurtigere og bedre end andre ankre - i mudder og tang - på sand og stenbund - det var for godt til at være sandt. Opgejlet sælgersnak! - Ja, sådan lyder det måske, men nu får du et af mine ankre med på sommeferie, og når du kommer hjem, vil du give mig ret ...

Jeg tog det gode gamle CQR-anker af og anbragte Rocna’en i stævnen - af sted på ferie - i løbet af sommeren brugte vi ankeret fem-seks gange. Det virkede - glimrende - hver gang - men det har CQR’et jo også gjort.

Forstå mig ret: Det beviser ikke noget, at jeg har ankret et antal gange og oplevet, at Rocna virker - jeg kan jo ikke vide, om andre ankre ville have virket lige så godt på DET sted - DEN dag og under præcis DE omstændigheder.

Jeg havde faktisk fire ankre med om bord, så principielt kunne jeg godt have prøvet dem af på skift, hver gang vi ankrede. Men det ville alligevel ikke sige ret meget, for jeg kan jo ikke se, om ankrene lander præcis på samme måde - om de møder den samme sten eller løber ind i den samme store klump blæretang - om de lander lige eller skævt. Der er for mange tilfældigheder på spil til at afsige en retfærdig dom. Tænkte jeg.

Men på vej hjemover kom vi forbi Anholt. Det blæste ret kraftigt, da vi løb ind i havnen - og det var mørkt, så jeg fik for sent øje på bøjerne langs flydebroerne. Medens vi gjorde fendere og fortøjninger klar, drev vi ned mod en af dem - af skræk for at ramme bøjens kæde turde jeg ikke bruge skruen. Men vi havde kurs lige imod den bløde bug af en tomastet luksus-øse, så noget måtte gøres - jeg slog skruen til og hørte en fæl lyd - det gik ikke - hva’ så? Jeg løb op på fordækket - fandt spilhåndtaget og løsnede ankerspillet - gav ankeret et skub og lod så ellers kæden raasle ud for fuldt drøn - 12-14 meter - og så ventede jeg i spænding - og tænkte på Leifs sælger-pral:

- Når du dropper et Rocna, skal du holde godt fast - det hugger så hårdt, at du risikerer at flyve ud over siden ...

Bruce2: Bruce+Bruce2: Bruce - oprindeligt udviklet til ankring af platforme.
Annonce

Perfekt nødbremse

Det skete nu ikke, men manøvren lykkedes: Vi var gledet fri af bøjen med kæden - krogen bed og trak stævnen op i vinden, medens agterenden i en flot bue strøg forbi bolværket i et par meters afstand - py-ha! Rocnaet havde altså hverken brugt 10, fem eller to meter på at bide sig fast i bunden - det huggede lige på stedet! Som den perfekte nødbremse sparede ankeret os for et par alvorlige ridser i lakken.

Men igen: Min oplevelse og fornemmelse er ikke noget bevis - andre har måske haft samme oplevelse med deres CQR eller Bruce? Derfor besluttede jeg at lave en test på stranden - måske ikke helt realistisk, men til gengæld kan man se, hvad der foregår. Jeg smed mine fire ankre bag i Den Blå Hyldes spritnye firehjulstrukne firma-Honda og kørte af sted imod Vesterhavet - med sådan en superbil er det vel være en smal sag at trække i de forskellige ankre og se, hvordan og hvor hurtigt de graver sig ned i sandet?

Rocna2: Rocna+Rocna2: Rocna - pynter ikke i stævnen, men graver sig lynhurtigt ned.
Annonce

Hjælp fra Falck

Men det blæste og var skide koldt ude på kysten, så jeg trak ind i fjorden og fandt en stump åben strand, hvor jeg lagde ankrene ud på række i vandkanten - Rocna, Bruce, CQR og Delta-kopi - lige klar til at trække i med Honda’en.

God plan - altså bortset fra at det ikke var ankrene, men samtlige Hondaens 4x4 hjul, som gravede sig ned i sandet. Pinligt, men snart ankom en flink ung Falck-mand i en rigtig 4x4 - først halede han den japanske tøsebil i land, og i lyset af situationens alvor tilbød han galant at rykke lidt i ankrene med sit store spil - hvis bare jeg lovede ikke at sige det til nogen - så, kære læsere: Det bliver imellem os! På billederne kan du selv se, hvad der skete. Læg mærke til, at ankrene i realismens navn er lagt ned på siden.

CQR’et var det første, vi halede i - som nybegyndere kom vi til at trække 40-50 cm for langt. Det kom nemlig bag på mig, at det "kørte skævt" - ploven gravede sig godt nok ned, men i en underlig vinkel, hvorfor jeg lod falckmanden trække det lidt ekstra - i ønsket om, at det skulle rette sig op.

Delta-kopien kørte også skævt, men nåede at rette sig op OG pløje sig ned, netop som det nåede op på siden af CQR’et (som altså er trukket lidt for langt). Delta-kopien retter sig altså bedre op, men skal bruge længere aftand til at bide.

Bruce-ankeret ville slet ikke rette sig op - det står simpelthen sidelæns begravet og med den ene flig strittende lige op i luften - OG det brugte dobbelt så langt træk for at grave sig ned.

Så kom vi til Rocnaet - det rullede resolut op i lodret stilling og gravede sig ned - på stedet!

- Det var pokkers - der er vist ikke noget at være i tvivl om, sagde den unge falckmand og afsagde dermed dommen. Tak for hjælpen!

Alle fire ankre er anerkendte og har hver deres tilhængere - og man kan indvende, at testen måske ville falde enderledes ud, hvis der var tale om hård sandbund, mudder eller stenbund - eller bund med tang og ålegræs.

Måske - måske ikke - det vil jeg ikke gøre mig klog på.

Men Rocna skiller sig altså tydeligt ud ved sin evne til at rulle rundt og hurtigt "sætte ploven i jorden" - og det vil eksempelvis være en fordel, hvor der er store mængder tang på bunden: Jo længere man slæber ankeret over bunden, desto mere bliver det pakket ind i tang, så det ikke kan bide - hvis ankeret ruller rundt og pløjer sig ned på stedet, når problemet slet ikke at opstå.

På stenbund er der så mange tilfældigheder involveret, at det er svært at sig noget fornuftigt om det ene ankers fordele frem for andre - hvis det endelig skal være, så tror jeg mest på det gode gamle stokanker. Men hvem slæber rundt på sådan et?

Kan du en god anker-historie - har du erfaringer at tilføje - eller får du bare lyst til at sige din uforgribelige mening? Skriv straks til Den Blå Hylde - DIN Blå Hylde ...

Delta2 Delta+ Delta2: Delta-kopi - originalen er anerkendt, men der findes kopier i alle kvaliteter.
Målfoto: Til højre Bruce - i midten CQR og Delta-kopi - til venstre Rocna, som er en klar vinder.
Rocna - pynter ikke i stævnen, men graver sig lynhurtigt ned.
Fire ankre-klar: Klar-parat-start: CQR, Delta-kopi, Bruce og Rocna ligger kklar til at konkurrere om, hvem der graver sig hurtigst og bedst ned.
Delta-kopi - originalen er anerkendt, men der findes kopier i alle kvaliteter.
Bruce - oprindeligt udviklet til ankring af platforme.
CQR+CQR2 (det ene foto indsættes i det andet for at vise, hvordan det begravede anker ser ud): CQR - regnes traditioelt for det sikre (og dyre) valg.
CQR - regnes traditionelt for det sikre (og dyre) valg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydfyn

Private havne raser over Svendborg Kommune: Man kan ikke lave regler med tilbagevirkende kraft

coronavirus

Sådan genåbnes der løbende for rejser: Her er de fire faser

Assens For abonnenter

78-årig bragede ind i Dittes bil og stak af: Så fandt hun tilfældigt bilen på deres fælles værksted

Odense

Beboere kæmper med vanvidskørsel: Påvirket bilist bragede ind i vejtræ ved legeplads

Annonce