Annonce
Odense

Ventetid snart forbi: Dalum Papir bliver til boliger

Midt i skoven. Midt i byen. Sådan hedder projektet øst for åen, som er illusteret her. Området bliver boliger for dem, som gerne vil give lidt mere for at bo godt. Illustration: Archidea arkitekter

Siden Dalum Papir lukkede i 2012, har ejerne, borgerne og kommunen arbejdet for at få genskabt området. Nu er de foreløbige planer klar, hvor 79.000 kvadratmeter gøres til boliger og erhverv. Måske allerede med indflytning fra 2019.

Dalum: Op mod 79.000 kvadratmeter bliver over de kommende år til boliger og erhverv på Dalum Papirs område, og dele af den gamle papirfabrik bliver bygget om til boliger. Stemningen af det gamle industrimiljø er ifølge Odense Kommune vigtig at bevare, og By- og Kulturforvaltningen har kigget mod steder som Brandts Klædefabrik, Odense Glasværk og i et stort omfang ud i landet for inspiration til helhedsplanen for området.

- Noget af det vigtige for os er at bevare den stemning, der er og har været i området. God byudvikling har man, når man kombinerer det med en masse faktorer. Man kan vælge her at fjerne alt og bygge noget nyt. Men det har man heldigvis fundet ud af ikke er den gode byudvikling, siger Jeanette Olsen, kontorchef i Byplan.

- Vi lægger vægt på at bevare en stor del af stedets ånd og den kulturhistorie, der er i området, tilføjer hun.

Planen for området har været lang tid undervejs, og lodsejere, borgere og Odense Kommune har siden Dalum Papir lukkede i 2012 arbejdet på at udforme det nye område, så det tilgodeser alle interesser.

Ifølge ejeren af grunden nordøst for åen, Dalum Holding A/S med direktør Henrik Kaa Andersen, vil de første af deres boliger efter planen stå klar i sidste halvdel af 2019.

Jeanette Olsen fra Byplan er også positiv over for områdets fremtid, men en tidsplan tør hun ikke give:

- Vi tænker ikke ligefrem, at investorerne holder sig tilbage i Odense. De står på vagt og i startboksen. Når vi først er i gang, så kan det gå hurtigt. Vores vurdering er, at de laver det, der er efterspørgsel efter, og vi har hørt fra mange mennesker, at det kunne være interessant at bo der.

Ifølge arkitekt Otto Wagner for Archidea Arkitekter, som står for bygningerne øst for åen, vil boligerne henvende sig til et publikum, som gerne vil give lidt mere for at bo godt. Og det kommer man også til her, forsikrer han.

Annonce
Townhouses, som archidea arkitekter kalder Hollænderhuse Huse. Det skal være huse, som ligesom i hollandske byer har masser af lys og udsigt, og som samtidig kan bygges sammenhængende som byens huse. Illustration: Archidea arkitekter

79.000 kvm til byggeri

De nye boliger vil forme sig på begge sider af Odense Å, som snor sig tæt på den gamle papirfabrik. Et 40 meter bredt bælte langs åen skal være grønt, og der anlægges nye stier. Å-stien fortsættes, så man kan komme fra Bymidten og helt ud til Bellinge via åen. For at dette kan lade sig gøre, skal Odense Kommune søge om dispensation hos Miljøstyrelsen for at ændre den åbeskyttelseslinje på 150 meter, som der er.

På fabrikssiden ud mod Dalumvej bliver nogle af industribygningerne bevaret til boliger, derfor vil der i dette område være mulighed for boliger på samlet 41.000 kvadratmeter, mens der på modstående side af åen er 38.000 kvadratmeter til boliger ifølge helhedsplanen for området.

Fabrikssiden vil udover boliger huse erhverv, mens den modsatte side af åen overvejende vil være til boliger. Hos Byplan i By- og Kulturforvaltningen vil de ikke sætte tal på, hvor mange boliger der er tale om, men hvis man skal sammenligne med et andet stort byggeprojekt i Odense, Thomas B. Thrigesgade, bliver 48.000 kvadratmeter her til 300 og 400 boliger. Derfor vil der forventeligt i Dalumområdet kunne komme op til 500 og 600 nye boliger alt efter størrelse på boligerne.

- Det er stadig usikkert, om det bliver rækkehuse, enfamilieshuse eller lejligheder. Det finder vi ud af, når vi sammen med ejerne laver lokalplanerne, som er mere detaljeret, forklarer Jeanette Olsen.

Parkhusene er lave etagehuse med stor udsigt til skoven og åen. De er placeret omkring den store kraftværksbygning, således at de formmæssigt ?taler? med de samme proportioner. Illustration: Archidea arkitekter

Stisystem fra bymidten

For at komme ind til det nye område ved Dalum Papir, skal der anlægges nye veje og eksisterende veje justeres, så de kan klare den ekstra trafik. I den nordøstlige del af området kommer der to indgangsveje. Den ene er den eksisterende vej ind til Dalum Kraftværk, der krydser Odense Å via en gammel jernbanebro, som bevares. Den anden vejadgang etableres fra Dalumvej.

Syd for området skal Zachariasvænget indtil videre være ny adgangsvej og forlænges ind i området.

En vigtig ting for beboerne i området er, at der bliver taget hensyn til naturen i området, og at det bliver brugbart med stisystemer. Der vil da også være forskellige typer af stier og broer i området, som forbindes med eksisterende stier og veje heriblandt å-stien og cykelstisystemet, som allerede findes i Fruens Bøge. Herudover vil eksisterende træer langs Odense Å blive bevaret.

- Det har været en levende ål i mange år med, hvad man ville i området, men nu har vi fået struktur på, hvad det er. Der skal gå en sti langs åen, noget af vejstrukturen ligger fast, og hele den grønne struktur tæt på åen med stier er også planlagt, siger Jeanette Olsen.

Rækkevillaerne kan være boliger til udlejning. En fortolkning af hvordan nutidige rækkehuse kan se ud. Illustration: Archidea arkitekter
I juni sidste år var flere hundrede på besøg på den gamle papirfabrik, og det nye område har mange borgeres opmærksomhed. Foto: Nils Svalebøg
Den forladte papirfabrik i dag. Arkivfoto
Den forladte papirfabrik i dag. Arkivfoto
Området omkring Dalum Papirfabrik ligger i et atraktivt område ned til åen, som her ses på venstre side. Dele af papirfabrikken er bevaringsværdigt og bliver ombygget til boliger, mens der på den østlige side af åen bliver bygget nye boliger. Foto: John Fredy
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Rugby på Fyn

Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce