Annonce
Odense

Venstreformand efter Jeginds afgang: Ny leder kan også komme udefra

Christoffer Lilleholt ligner en favorit til at efterfølge Jane Jegind som spidskandidat for Venstre. Venstreformand Kasper Ladingkær (th.) understreger dog, at man nu vil søge efter egnede kandidater - både i og uden for partiet. Arkivfoto: Kim Rune
Christoffer Lilleholt er allerede blevet nævnt som den oplagte efterfølger, efter at Jane Jegind mandag meddelte, at hun ikke genopstiller som spids for Venstre. Ifølge formanden for partiforeningen går der dog nu en proces i gang, hvor man både vil kigge efter potentielle ledere i og uden for partiet.

Der gik ikke mange timer, fra Jane Jegind annoncerede, at hun ikke genopstiller som leder for Venstre i Odense, til gruppeformand Claus Houden kaldte 23-årige Christoffer Lilleholt for den naturlige efterfølger som Venstres leder.

I Venstres partiforening i Odense er bestyrelsesformand Kasper Ladingkær dog mere forsigtig med forudsigelserne af, hvad der kommer til at ske frem mod foråret næste år, hvor Venstres nye spidskandidat gerne skal være valgt.

- Der er ingen tvivl om, at Christoffer er en dygtig, ung mand, som har siddet i byrådet i snart seks år og været en del af politik i det meste af sit liv på grund af sin far (tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, red.). Men derudover har jeg ikke så mange kommentarer til, hvem vi kunne pege på. Der kommer til at være en proces, hvor vi vil screene efter kandidater både internt og eksternt. Der kan sagtens komme andre i spil. Og så vil det i sidste ende være vores medlemmer, der kommer til at vælge, siger Kasper Ladingkær, der har kendt til Jane Jeginds beslutning om at trække sig i et stykke tid:

- Jane fortalte mig om sin beslutning lige før sommerferie, hvor jeg selvfølgelig beklagede den. Jeg synes, at hun har gjort det rigtig godt og fået vist, hvad Venstre står for. Så derfor tror jeg da, at alle er kede af, at hun nu melder ud, at hun ikke vil mere.

Annonce

Køreplan på vej

Jane Jegind har stået i spidsen for Venstre igennem fire kommunalvalg og måtte ved valget i 2017 konstatere, at Venstre havde mistede omkring 3500 stemmer svarende til fire procent, mens Socialdemokratiet gik 13 procent frem med borgmester Peter Rahbæk Juel i spidsen.

Kasper Ladingkær afviser dog, at baglandet skulle have presset på for at få Jane Jegind til at trække sig. Han peger på, at partiforeningen indtil videre kun har kigget tilbage og evalueret resultatet ved kommunalvalget og først til efteråret vil kigge frem og lave en køreplan for det kommende kommunalvalg i 2021.

- Vi skal have lagt en køreplan frem mod næste kommunal- og regionsrådsvalg, som generalforsamlingen så skal godkende i marts næste år. Spidskandidaten skal vi så formentligt finde i løbet af foråret, siger Kasper Ladingkær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce