Annonce
Danmark

Venstre vil finde flere penge til klimaet end regeringen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen vil finde en halv milliard mere end regeringen til grønne løsninger, skriver Berlingske.

Venstre vil afsætte en halv milliard kroner "til yderligere grønne initiativer i 2020" sammenlignet med det, S-regeringen i udgangspunktet har lagt op til med sit finanslovsforslag.

Det skriver Berlingske, som har interviewet Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen forud for partiets landsmøde i Herning i den kommende weekend.

- Vi har en halv milliard mere end det, der er lagt op til fra regeringens side, som vi siger, skal gå til grønne løsninger.

- Vi ønsker at prioritere økonomien til det her. Det gør vi, dels fordi det er nødvendigt, men også fordi debatten hidtil kun har handlet om de 70 procent, altså om målet og ikke om midlet til at nå målet, siger han til Berlingske.

Venstre-formanden lægger blandt andet op til at finde den ekstra halve milliard kroner i den såkaldte forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner, som regeringen har afsat til forhandlinger med støttepartierne.

I sit udspil peger regeringen på, at reserven blandt andet kan bruges på velfærd - for eksempel minimumsnormeringer i daginstitutionerne - og grøn omstilling.

Venstre vil således øremærke knap en fjerdedel af den pulje til grønne initiativer.

Hos De Konservative finder politisk ordfører Mette Abildgaard det "enormt glædeligt", at Venstre vil prioritere penge til den grønne omstilling.

Men hun peger også på, at Venstre ikke ventes at blive en del af en endelig finanslov.

- Derfor håber jeg meget, at Venstre vil byde sig til, når vi skal lave klimahandlingsplan i løbet af foråret. For det er dér, det virkelig gælder, og hvor det er reelle penge og ikke matadorpenge, man har med at gøre, siger Mette Abildgaard til Berlingske.

Fra regeringen anerkender finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) ikke, at Venstre kan ende med at afsætte flere penge til klimakampen end regeringen.

Han peger på, at S-regeringen har fremlagt initiativer for samlet to milliarder kroner, ligesom han henviser til den ekstra forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Link til Berlingkes artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce