Annonce
Fyn

Venstre: Vi vil tage fat på biler, bønder og boliger

Lars Christian Lilleholt har som klimaminister fået området helt ind under neglene. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Venstre vil gå efter CO2-reduktioner for biler, bønder og boliger, hvis de beholder regeringsmagten, siger klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Hvor alvorligt ser du på klimaforandringerne?

- Der er ingen tvivl om, at det bliver ét af de mest centrale emner i valgkampen. Klimaforandringerne er én af de største udfordringer, som vi står overfor, men vi skal samtidig passe på med ikke at blive overhysteriske.

På Fyn oplever mange allerede nu problemer med oversvømmelser, der gør forskellige klimatilpasninger nødvendige. I hvor høj grad mener du, at staten eller kommunerne bør betale for foranstaltninger, der kan afbøde klimaforandringernes konsekvenser?

- Kommunerne har selvfølgelig et politisk ansvar for at håndtere en del af klimaforandringerne, som vi eksempelvis ser omkring Odense Fjord. Grundejerne har selvfølgelig også selv et ansvar for at imødegå konsekvenser. Og endeligt må det her jo blive en del af den diskussion, som vi må tage. Danmark er faktisk ét af de lande i Europa, hvor de store vejrforandringer vil få de største konsekvenser. Så vi skal have fokus på, at der er nogle mennesker, der kan komme i klemme.

Er du villig til at begrænse væksten for at kunne reducere vores CO2-udslip?

- For mig er det helt afgørende, at vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. I Danmark har vi igennem de seneste 40 år haft en økonomisk vækst på næsten 100 procent, mens vi samtidig har formået at have et stort set uændret forbrug af energi. Vi har været i stand til at forene økonomisk vækst og grøn omstilling. Det skal vi blive ved med.

Hvordan skal vi nå målet om at være klimaneutrale i 2050?

- I vores klimaudspil tager vi fat på de ikke kvote-belagte sektorer. Det vil sige biler, bønder og boliger. Det kommer vi til at arbejde videre med, og vi har sat en ambition om, at der i 2030 skal være en million elbiler. Og jeg glæder mig desuden over, at en lang række danske virksomheder nu også er klar til at påtage sig et ansvar. Det er ikke nok, at vi politikere laver love og reguleringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce