Annonce
Erhverv

Venstre-ordfører: Landmænd skal have lov at slagte på marken

Erling Bonnesen, ordfører for landbrug og fødevarer hos Venstre. Foto: Michael Bager

Selvom Fødevarestyrelsen i øjeblikket overvejer at sætte en stopper for markslagtning som almindelig praksis, fortæller Venstres ordfører for landbrug, fødevarer og dyrevelfærd Erling Bonnesen, at han bakker op om metoden - blandt andet af hensyn til kødkvaliteten.

I sidste uge stillede Fødevarestyrelsen spørgsmålstegn ved, om skydning af slagteklare dyr på marken fremover må være almindelig praksis for landmænd. Det skrev blandt andre Politiken.

Fødevarestyrelsens sektionsleder for fødevaresikkerhed Ulrich Pinstrup fortæller således til Politiken, at styrelsen er i gang med at finde ud af, om det stemmer overens med reglerne, at flere og flere skydninger foregår, før dyrene køres på slagteri.

- Det handler om, at dyrene bliver slået ihjel et sted, hvor der ikke er rent. Jeg vil helst ikke gætte på problemerne, før vi konkret har kigget på det. Men der kan være kokasser og andet møg på markerne, der kan gå hen og blive et problem, hvis det bliver slæbt med ind på slagterierne, siger han.

Ifølge Politiken vil der inden for en måned ligge en afgørelse i sagen.

Det har ikke været muligt for Fyens Stiftstidende at få et interview med Fødevarestyrelsen, fordi de endnu 'overvejer situationen'. Det samme gælder hos Miljø- og Fødevareministeriet, som henviser til styrelsen.

Annonce

Sagen kort

Fødevarestyrelsen fortalte i sidste uge til Politiken, at den går med overvejelser om, hvorvidt landmænd fortsat må lade deres dyr slagte på marken.Styrelsen er ifølge Politiken blev opmærksom på, at hjemmeslagtninger er blevet almindelige, selvom metoden ifølge styrelsen kun bør benyttes i helt særlige tilfælde, som for eksempel ved ulykker.

Jørgen Ove, som avler skotsk højlandskvæg i Veflinge, er stærkt imod ikke længere at kunne lade sine dyr skyde direkte på marken, fordi konventionel slagtning er forbundet med store mængder stress og nervøsitet for dyrene.

Han har derfor kontaktet miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for at opponere mod styrelsens overvejelser.

Tilbage i 2005, hvor debatten ligeledes brød ud, var han samtidig i kontakt med daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed. Sagen endte med, at han kunne fortsætte slagtningen som hidtil.

Fødevarestyrelsen, som argumenterer for, at hjemmeslagtning kan være uhygiejnisk, har afvist at kommentere sagen, fordi styrelsen stadig 'overvejer situationen'. Miljø- og Fødevareministeriet henviser til styrelsen.

Ordfører for landbrug, fødevarer og dyrevelfærd Erling Bonnesen (V) har ellers rejst sagen for ministeriet, da han mener, at markslagtning skal være muligt for de landmænd, der ønsker det.

Bonnesen til kamp

Ordfører for landbrug, fødevarer og dyrevelfærd hos Venstre Erling Bonnesen, som er valgt på Fyn, gik ellers til ministeriet med sagen i mandags, og han fortæller, at han i første omgang var af den overbevisning, at sagen var blevet løst, og at landmændene ville kunne fortsætte, som de hele tiden har gjort.

- Men jeg har talt med ministeriet igen siden, og de siger, at sagen stadig ligger på deres skrivebord, mens de finder ud af, hvad der er op og ned, og jeg kan jo ikke vide, hvad de sidder med af oplysninger, forklarer han.

Hans holdning til emnet er til gengæld ganske klar.

- Jeg synes, at det er en god metode, landmændene bruger. Dyrene når jo slet ikke at opdage det, og det gør, at de ikke når at blive stressede. Det har også en positiv indflydelse på kødkvaliteten, og det er netop noget af det, landmændene sælger deres varer på, siger han.

Han anerkender ikke umiddelbart Fødevarestyrelsens argument om, at markslagtning kan være uhygiejnisk.

- Når man har set, hvordan det foregår, ligner det ikke, at der er nogen problemer i det, så længe dyret straks bliver læsset og transporteret til slagteriet. Og sådan har det jo foregået i rigtig mange år, siger Erling Bonnesen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Annonce