Annonce
Debat

Venstre: Ny støtteordning skal klimaomstille landbrug

Danske landmænd producerer nogle af verden bedste, sundeste og reneste varer. Dansk landbrug er blandt de mest klimavenlige i verden. Og i årtier dansk landbrug været førende, når det gælder teknologisk og produktmæssig omstilling og udvikling.

Men landmændene skal blive endnu dygtigere, og vi skal række dem en hjælpende hånd i omstillingen til klimavenlig produktion.

Jeg mener, at vi skal trække på erfaringerne fra omlægningen af konventionelt landbrug til økologi.

Økologi kan betale sig i kraft af højere priser for produkterne, men landmændene lider et tab i en overgangsperiode på vejen fra konventionel til økologisk drift. Derfor har Danmark i flere årtier støttet omlægningen til økologi for at frembringe flere produkter, som produceres uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler.

Støtten til omlægning har været en stor succes, og i de seneste år har dansk landbrug sat turbo på omlægningen til økologi. Siden 2015 har danske landmænd omlagt til økologi i et tempo, som svarer til 150 fodboldbaner om dagen.

Desværre er der ikke sammenfald mellem økologisk produktion og klimavenlig produktion. Nogen vil endda sige tværtimod.

Set internationalt er dansk landbrug anerkendt af bl.a. de økonomiske vismændene for at have en meget lav udledning af klimagasser pr produceret enhed. Mælk, kød m.v. produceret i Danmark er altså langt mere klimavenligt end fødevarer produceret i andre lande. Også derfor er det vigtigt at skabe gode udviklingsmuligheder for dansk landbrug.

Men det er muligt at drive landbrug med endnu mindre klimapåvirkning. Flere og flere har eksperimenteret sig frem til driftsformer, som frembringer fødevarer af høj kvalitet og med endnu lavere udledning af klimagasser end traditionelt landbrug. På Svanholm Gods bruger man holistisk afgræsning. Andre steder udlægger man arealer til pløjefri dyrkning. Og i husdyrproduktionen afprøver man metoder til at nedbringe udledningerne af klimagasser ved at blande fedt i foderstofferne.

Den klimavenlige landbrugsproduktion har imidlertid en ekstra udfordring i forhold til den økologiske produktion. I modsætning til økologi er der ikke et etableret marked og en højere afregningspris for klimavenlige fødevarer. Det skyldes ikke manglende interesse fra forbrugernes side, men manglende mulighed for at vide hvilke fødevarer, som er produceret ekstra klimavenligt.

Det kan være svært at udarbejde et troværdigt klimamærke, som også tager højde for de sundhedsmæssige aspekter, men flere og flere virksomheder begynder at opgøre klimapåvirkningen. Vi skal vi fortsætte arbejdet med at udarbejde et dækkende klimamærke.

En mærkning af de produkter, som er produceret særligt klimavenligt, vil skabe mere gennemskuelighed. Det vil give forbrugerne objektiv og troværdig viden om klimapåvirkningen af deres indkøb af fødevarer. Det vil kunne skabe et nyt marked, hvor produkterne kan opnå en højere pris, som vil få flere landmænd til at omlægge deres produktion.

Det er naturligvis ikke muligt fra den ene dag til den næste at omstille produktionen fra traditionelt landbrug til nye driftsformer. Det er begrundelsen for omlægningsstøtten til økologi. Ud over det kommende klimamærke har vi brug for at yde en omlægningsstøtte til landmænd, som vælger at omlægge til ekstra klimavenlig drift.

Jeg vil derfor foreslå, at der udvikles en støtteordning til klimaomlægning - parallelt med omlægningsstøtten til økologi - således at landbrug, som ønsker at omlægge til ekstra klimavenlig produktion bliver støttet i omlægningsperioden frem til at deres produkter kan opnå et pristillæg på markedet. Denne støtteordning bør vi etablere samtidig med et klimamærke.

Finansieringen af forslaget skal holdes inden for EU's kommende flerårige rammer, der skal besluttes senest i 2020.

Annonce
Kristian Jensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce