Annonce
Odense

Venstre foreslår salg af almene boliger i Risingområdet

Christoffer Lilleholt (V): - Der bliver bygget over alt i Odense lige nu, og der er rigtig mange penge i omløb. Det er ikke sikkert, de penge er der om to, tre eller fire år, når vi kan blive tvunget til at skulle sælge eller rive lejligheder ned i Solbakken. Derfor skal vi gribe lejligheden nu. Arkivfoto: Vibeke Volder
Boligområdet Solbakken er i høj risiko for at ende som "hård ghetto". Sker det, skal antallet af almene boliger reduceres til 40 procent. Så sælg nogle af dem til private investorer allerede nu, foreslår Venstres Christoffer Lilleholt.

Christoffer Lilleholt, du vil have undersøgt muligheden for at sælge nogle af de almene boliger i Solbakken/Risingområdet allerede nu. Hvorfor ikke vente og se, om området kan forbedre sig så meget, at det undgår at blive karakteriseret som en "hård ghetto"?

- Uanset om vi når målet eller ej, har vi store udfordringer i området. Og så kan vi risikere at stå med problemet om fire år i stedet. Derfor skal vi i gang hurtigst muligt. Vi tror på, at en blandet boligsammensætning er det bedste, og derfor håber vi på, at både boligforeninger og borgmester vil være med til at lave et delsalg af lejligheder i området, ligesom man har gjort med Vollsmose. Hvis man sælger lejligheder til private investorer, kan de udvikle boliger, som de har lyst, sådan at vi kan nå ned på grænsen.

Hvad med borgerne?

- Beboerne skal selvfølgelig også være indstillet på, at det er en god idé - f.eks. med en garanti om, at huslejen ikke kan stige synderligt. Men der er et godt marked i Odense lige nu - der bliver bygget over alt, og der er rigtig mange penge i omløb. Det er ikke sikkert, de penge er der om to, tre eller fire år, når vi kan blive tvunget til at skulle sælge eller rive lejligheder ned. Derfor skal vi gribe lejligheden nu og snakke med mulige investorer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der i hvert fald i dele af Venstre er en udbredt modvilje mod almene boligforeninger. Nogle af boligforeningerne har også givet udtryk for, at man kunne have ghettolovgivningen mistænkt for at ville taget livet af dem. Hvad er din holdning?

- Vi ønsker på ingen måde at tage livet af de almene boligforeninger. For mig skal de almene boligforeninger gå ind og dække der, hvor det private marked ikke kan. Er du på offentlig ydelse eller har en lav løn, skal de hjælpe med at finde en bolig, hvis folk ikke kan selv. Men når man ser på de parametre, der viser, hvor slemt det står til i de her områder, får man det jo helt dårligt.

Men der er jo også meget politik i de parametre. Før ghettopakken blev lanceret, ændrede regeringen på ghettokriterierne, så der kom flere områder med på ghettolisten, selv om det egentlig gik bedre, hvis man alene kigger på tallene.

- Parametrene er for mig udtryk for områdernes tilstand, og det er ikke noget, jeg som Venstrepolitiker har lyst til at sidde at kigge på.

Men vil du ikke gerne som politiker have det bedst mulige udgangspunkt at gå ud fra, når du træffer en beslutning – altså de nyeste tal og den nyeste udvikling i stedet for to år gamle tal? Nu risikerer I jo at tage beslutninger om at ændre et område, som faktisk allerede har ændret sig så meget til det bedre, at det er under ghettoværdierne?

- Det havde selvfølgelig været rart, men det er bare ikke politisk muligt lige nu. Det har jo også noget at gøre med, hvornår vi kan få tallene udleveret og være sikker på, at de er rigtige. Og det må vi arbejde ud fra. Du kan godt sige, at reglerne er hårde, men omvendt skaber de også mulighed for, at vi kommer i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce