Annonce
Læserbrev

Venstre efterrationaliserer om Thomas B. Thriges Gade

Læserbrev: I søndagens avis har odenseredaktør Erik Thomsen begået en spændende analyse af det netop indgåede budgetforlig i Odense. I særdeleshed blev det spændende i sidste afsnit, hvor man kunne læse at "hos Konservative husker man alt for godt valget i 2013, hvor Venstre med en mærkesag om en reel gennemkørsel via de nye p-kældre i centrum fik et kanonvalg".

Det er vist kun Venstre, der husker det sådan. Og derfor ret mystisk, at redaktøren, ukritisk, viderebringer en påstand som Venstres politiske ordfører fremførte ved førstebehandling af budgettet.

Der er som minimum tale om efterrationalisering, når Venstre pludselig hævder at have gået ind for reel gennemkørsel via den nye p-kælder i Thomas B. Thriges Gade. Og det kunne redaktøren nemt have konstateret, hvis han havde orket at se sin egen avis fra 2013 igennem.

For eksempel ville han have set, at Venstre den 30. januar 2013 stemte imod overhovedet at lave en VVM undersøgelse for hele Thomas B. Thriges Gade projektet. Og uden VVM undersøgelse intet projekt.

Ellers kunne han have læst det debatindlæg, som Bo Libergren og Lars Chr. Lilleholt skrev den 17. februar 2013, hvor der stod "den bedste løsning er, for os at se, en tosporet vej sammen med letbanen over jorden, hvor der byfortættes op til".

Altså ingen gennemkørsel gennem p-kælderen, men en vej ovenpå jorden.

Og så var der den artikel, som journalist Rune Blichfeldt skrev den 8. november 2013, hvor holdningerne til Thomas B. Thriges Gade blev ridset op "mens Konservative og Dansk Folkeparti begge taler om reel gennemkørsel, står begge partier samtidig fast på at gennemføre den nuværende løsning… Venstre, der i sin tid stemte for aftalen, men senere trak sig ud af forliget, vil derimod ændre den plan, der foreligger, så der også fremover kan køre biler på overfladen i to spor - et i hver retning".

Det er altså på ingen måde rigtigt, at Venstre havde en mærkesag om reel gennemkørsel gennem p-kælderen. Det er en løgn, som Venstre behændigt prøver at lancere nu, hvor projektet begynder at ligne en succes.

Venstre ville fastholde en vej ovenpå jorden. Og stemte kun af nød for Det Konservative Folkepartis forslag om reel gennemkørsel via p-kælderen i 2014 – efter valget. Det er på sin vis forståeligt, at Venstre lyver om deres politik. Men det er skuffende, at avisen ukritisk viderebringer løgnen, så den får et skær af sandhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen. Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op. Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til. Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid? Jeg fortsatte min rundringning. Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling? Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer. Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold. Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt? En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere. Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i? Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen. Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden. Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce