Annonce
Udland

Venezuelas opposition afslutter forhandling med Maduro

Op mod fire millioner venezuelanere er nu flygtet til udlandet fra undertrykkelse og krise.

Venezuelas opposition har meddelt, at en dialog med regeringen, hvor Norges udenrigsministerium var mægler, er afsluttet.

Det sker seks uger efter præsident Nicolas Maduros regering trak sig ud af forhandlingerne.

Møderne mellem repræsentanter for de to sider fandt sted på Barbados i Caribien. De blev indledt efter oppositionslederen Juan Guaidó stod i spidsen for et mislykket kupforsøg i april mod Maduro.

Maduro beskyldes for at stå for et autoritært styre, som krænker de fundamentale menneskerettigheder, og som har forårsaget et økonomisk sammenbrud, der har drevet millioner på flugt.

Op mod fire millioner venezuelanere er nu flygtet til udlandet.

Maduros delegation udvandrede i august fra forhandlingsbordet i protest mod, at præsident Donald Trump havde skærpet sanktionerne mod det olieproducerende Venezuela.

- Det diktatoriske regime under Nicolas Maduro opgav forhandlingerne med falske undskyldninger. Efter mere end 40 dage, hvor de har afvist at fortsætte dialogen, bekræfter vi nu, at Barbados-mekanismen er afsluttet, hedder det i et tweet fra talsmænd for oppositionslederen Juan Guaidó.

I 2018 blev over 35.000 mennesker tvunget til at flygte fra deres hjem hver dag - det er en person hvert andet sekund. Mange af dem frygtede at blive udsat for vold, hvis de viste nogen form for utilfredshed med regimet.

FN siger, at mindst 3,2 millioner er flygtet, mens BBC rapporterer, at omkring fire millioner mennesker er strømmet ud af Venezuela i protest mod regimet.

Regeringen siger, at omkring 300.000 af de flygtede venezuelanere er Ecuador. Dette tal ventes senere i år at stige til over 500.000.

Colombia har taget imod over 1,4 millioner, og et stort antal er taget til Peru og Chile.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce