Annonce
Sydfyn

Velkommen til Danmark: Carsten Jensen skriver tillykke til Hamed, som nu må blive i Danmark

Carsten Jensen har tidligere udtrykt sin støtte til Hamed Rezaii. Fotos (arkiv): Andrea Bisgaard og Katrine Becher Damkjær
Marstal- og succesforfatteren Carsten Jensen har skrevet et langt tillykke-opslag på Facebook til afghanske Hamed Rezaii fra Marstal, som i sidste uge fik opholdstilladelse.

Ærø: - VELKOMMEN TIL DANMARK, HAMED!

Sådan indleder bestsellerforfatter Carsten Jensen et langt opslag på sin Facebook-side, hvor han siger tillykke til afghanske Hamed Rezaii, som i sidste uge endelig efter flere års kamp fik opholdstilladelse i Danmark.

- I fire år har du levet i uvished i vores land. I fire år har din skæbne ligget i hænderne på nævn og styrelser og embedsmænd, hvis regler og sprogbrug du aldrig havde en chance for at forstå.

Carsten Jensen er udover at være opvokset i Marstal og forfatter til succesromanen "Vi, de druknede" også en kendt essayist med holdninger til venstre for midten. Han har tidligere kritiseret Danmarks udlændingepolitik og skriver i opslaget, at Hamed Rezaii har været på rejse i "bureaukratiets labyrint" og "fortabt i en fjendtlig udlændingepolitik", men også om en kærlig og hjælpende hånd:

- Men hvad det officielle Danmark ikke ville, ville det private. Et ægtepar fra Marstal, Rita og Per Kjelsmark blev dine besøgsvenner, da du var i lejren på Ærø. Du kommer i deres hjem. De tager dig til sig, som om du var et menneske som alle andre og ikke endnu en uønsket asylansøger.

Carsten Jensen spurgte sidste år i Facebook-julekalenderen "Hameds jul": "Hvad er det egentlig, vi har gang i her i Danmark, et af verdens rigeste lande?". Nu skriver han, at Hamed Rezaii nu endelig kan begynde at leve sit liv og forme sin fremtid:

- Nu har du omsider fundet et blivende sted, Hamed. Nu kan din fremtid begynde. Ærø er en ø, der lider under affolkning og skriger på ungdom. Her er du. Her kan du skabe dig en fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce