Annonce
Odense

Velfærdsmillioner fra staten splitter Odenses byråd: Hvad mener du, pengene skal bruges til?

Der bliver brug for mere plads og flere hænder i Odenses vuggestuer og børnehaver, når antallet af små børn de kommende år stiger. Derfor vil det være et af temaerne, når byrådet om kort tid for alvor tager fat på forhandlingerne om næste års budget. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Partierne i Økonomiudvalget er langt fra enige om, hvor de millioner, regeringen som velfærdshjælp sender til Odense, gør bedst gavn. Diskussionen bliver del af de snarlige budgetforhandlinger.

Skal millionerne bruges på flere lærere og pædagoger? På at droppe tunge kulturbesparelser? På investeringer i velfærdsteknologi eller i den forebyggelse, der tales så meget om, men sjældent er penge til?

Økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der for to uger siden blev præsenteret i Finansministeriet, sender et formentlig tocifret millionbeløb til Odense for at hjælpe med velfærd til det stigende antal børn og ældre.

Det præcise beløb kendes endnu ikke, men ifølge et notat fra Borgmesterforvaltningen ventes Odense Kommune - med store forbehold - at få omkring 77 millioner kroner. Dertil kommer det såkaldte finansieringstilskud, som sandsynligvis lægger 180-190 millioner kroner i Odenses kommunekasse. Det er et engangsbeløb, og i budgettet er der foreløbig kun lagt 45 millioner ind.

Økonomiudvalgets partier er imidlertid langt fra enige om, hvordan økonomiaftalens ekstra millioner bruges bedst.

Før sommerferien sagde de politiske udvalg god for udskældte og omdiskuterede omprioriterings- og sparekataloger, der blandt andet skærer i administrationen, i kulturtilbud og vækstinitiativer. Ad den vej vil politikerne sikre 200 millioner kroner til daginstitutioner og ældrepleje for at kunne levere det nuværende serviceniveau også til de flere børn og ældre.

Venstre har længe argumenteret for at droppe besparelser for 50 millioner kroner, fordi de demografiske udfordringer de kommende år har vist sig at være mindre end forventet. Og med millionerne fra økonomiaftalen er grundlaget for at hive spareforslag ud kun blevet endnu stærkere, fremhæver Jane Jegind.

Heller ikke hos Konservative mener Søren Windell, at sparekniven nu behøver være helt så skarp, men han vil endnu ikke sætte konkrete beløb på.

Annonce

Hvad synes du?

Politikerne er uenige om, hvordan millionerne fra økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening gør mest gavn.

Men hvad mener du? Skal de bruges på at fjerne nogle af de varslede besparelser og omprioriteringer for 200 millioner kroner eller på velfærd?

Blandt besparelserne er for eksempel 100 færre medarbejdere i administrationen, færre penge til vedligehold af veje og grønne områder, fjernelse af tilskud til torsdagskoncerter og julemarked, mindre tilskud til museer, biblioteker og andre kulturinstitutioner, flere medarbejdere uden pædagoguddannelse i daginstitutionerne og mindre støtte til vækstinitiativer.

Send gerne dit bud til redaktionen på odense@fyens.dk.

Vil have ro

Men borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fastholder, at det trods økonomiaftalens millioner er nødvendigt for Odense selv at bidrage med betragtelige millionbeløb i omprioriteringer og besparelser.

- Vi arbejder ikke ud fra den præmis, at verden stopper om et år, har han understreget. Og afviser altså alene at lade penge fra økonomiaftalen dække de førstkommende års udgifter til flere børn og ældre, selv om det med stor sandsynlighed vil være muligt:

Ifølge beregninger fra Borgmesterforvaltningen vil der de to næste år være brug for først 27 og siden 55 millioner kroner til ekstra velfærd.

Men med udsigten til om 10 år at mangle op mod 600 millioner kroner til at sørge for de 4000 flere ældre og 2800 flere små børn ønsker Peter Rahbæk Juel at skabe en ro, påpeger han.

Og minder så om, at ingen endnu kender økonomiaftalens præcise konsekvenser for Odenses økonomi:

- Vi kan få et endnu større råderum, som vi kan tilbagekøbe besparelser for eller investere andre steder. Men det afhænger af de endelige beløb og de kommende budgetforhandlinger. Jeg kan både finde ting, jeg gerne vil investere i, og besparelser, jeg helst slipper for, siger han.

Byrådet førstebehandler næste års budget 9. oktober, og efter planen sættes der i dagene umiddelbart derefter politiske underskrifter på en aftale om fordelingen af de mere end 12 milliarder kroner, der ligger i Odenses kommunale budget.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce