Annonce
Rejser

Velbekomme i Slovenien: Fem madoplevelser i Ljubljana

Solid, traditionel, slovensk mad med kartofler; det får man her på Gostilna Restaurant midt i Ljubljana. Foto: Peter Rasmussen
Det kan være en stor opgave at spise sig gennem den slovenske køkken – også selv om man har en uge til rådighed. Her er fem smagsoplevelser, du kan nå igennem på en dag.

1. Klobasarna

Klobasa betyder pølse, og klobasarna betyder noget i retning af pølseri. Den lille biks ligger på Ljubljanas torv og bestyres af Urban Forest. Her får man den traditionelle slovenske pølse af svinekød med et glas lokalt vin.

2. Gostilna

Kroen ligger lige ved tandhjulsbanen op til slottet. Kom i god tid, fordi de studerende i byen får 30 madbilletter om ugen, og mange bruger dem til at spise her. Prøv for eksempel den lufttørrede oksetunge med peberrod og græskarolie.

3. Druga Violina

Restauranten har specialiseret sig i brasede kartofler. Her er en let servering revne kartofler, der er braset sammen med løg og smør og formet som en kugle. Fungerer fremragende med en fadøl.

4. Maxi

Underetagen af Ljubljanas store indkøbscenter fungerer som restaurant og salatbar. En lokal delikatesse er de panerede kyllingelår. De smager bedre, end det lyder.

5. The Nebotičnik Cafe

Ljubljana har en enkelt skyskraber – mener de lokale selv. Caféen Neboticnik ligger på 9.-etage og serverer en fremragende potica, som er en roulade med valnøddefyld.

Pølseriet er den hurtige indgang til det slovenske køkken. Foto: Peter Rasmussen
Druga Violina har specialisret sig i brasede kartofler i alle afskygninger. Foto: Peter Rasmussen
Sådan ser en ristet med brød ud i Slovenien. Foto: Peter Rasmussen
De studerende i Ljubljana får gratis madbiletter, og der kan derfor være godt fyldt op på restauranterne i de store spisepauser. Foto: Peter Rasmussen
Det panerede kyllingelår på Maxi er en specialitet, som er sjov at prøve, men som man ikke nødvendigvis kommer til at savne. Foto: Peter Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce