Annonce
Sport

Vejrforhold var dårlige under Kobe Bryants helikopterstyrt

Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Tåge holdt politihelikoptere på jorden, samtidig med at helikopterstyrt fandt sted med Kobe Bryant om bord.

Vejrforholdene opfyldte ikke minimumskravene for flyvning den morgen, hvor basketball-legenden Kobe Bryant og otte andre mistede livet i et helikopterstyrt i byen Calabasas vest for Los Angeles.

Det siger politiet i Los Angeles (LAPD), skriver avisen New York Post.

Ifølge talsmand for LAPD, Josh Rubenstein, var en tæt tåge søndag morgen nok til, at politiets egne helikoptere ikke måtte flyve grundet lav sigtbarhed.

Men helikopteren med Bryant om bord havde fået en særlig tilladelse af flyveledere til at lette på dagen i de dårlige vejrforhold, skriver BBC.

Helikopteren lettede derfor klokken 9.06 lokal tid og styrtede 40 minutter senere i bjergene omkring byen Calabasas.

Piloter kan opleve at blive desorienteret i tåget eller overskyet vejr på grund af manglende udsyn, siger Thomas Anthony, der er leder af et undervisningsprogram i luftfartssikkerhed ved University of Southern California, til BBC.

Han tilføjer samtidig, at det "aldrig er én ting, der er skyld i et styrt".

En tidligere pilot for firmaet, som helikopteren var registreret i, Kurt Deetz siger, at det er mere sandsynligt, at vejrforhold var årsag til styrtet end tekniske fejl.

- En katastrofal motorfejl på denne type fly sker ikke bare, siger Kurt Deetz til Los Angeles Times.

Den forulykkede helikopter er af typen Sikorsky S-76, og ifølge Thomas Anthony er det en veludviklet og sofistikeret helikopter, der bruges over hele verden.

Han tilføjer, at helikoptertypen har to jetmotorer, hvilket er med til at øge sikkerheden.

Amerikanske efterforskere er i gang med at undersøge årsagerne til ulykken. Det forventes, at de fokuserer på vejrforholdene og eventuelle tekniske fejl, skriver BBC.

I alt mistede ni personer livet. Heriblandt Kobe Bryants 13-årige datter, Gianna, der var med ombord.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra New York Post
Citeret artikel fra BBC
Citeret artikel fra Los Angeles Times
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce