Annonce
Livsstil

Vejen til den perfekte hæk

Spiræa kan klippes, men skal ikke klippes. Lader man den vokse frit, får den flest blomster.

Hækken ender ofte i himlen

Det kræver øvelse, at få det perfekte resultat, når hækken skal klippes, men på den anden side er det ikke vanskeligere, end man kan lære det i løbet af ganske kort tid.

Typisk laver man tre fejl. Den måske største er, at man ikke klipper nok af hækken, så den ender med at blive meget bred eller meget høj. Dernæst, at man meget let kommer til at klippe hækken, så den smaller ned forneden og bliver bredere foroven, og endelig, at den bølger sig i bakkedal på en måde, man egentlig ikke lige havde tænkt sig.

Langt de fleste har en ligusterhæk, fordi den vokser hurtigt, er rimelig let at klippe og er tæt hele året.

Klippetidspunktet afhænger af, hvor stilren hækken skal være, og hvor meget den eventuelt rager ud over fortov og vej. Klipper du den sidst i juni, kan du tæmme den, men du skal så klippe igen senere på året. Venter du til midt i juli, kan du nøjes med en gang klipning. Ulempen er, at der så skal klippes meget. Ser man på hækkens biologi, så har den bedst af at vente, til den har vokset det, den skal vokse.

Annonce
Hækken skal smalle til foroven og være bredest forneden, så får den lys og vælter ikke så let.

Nyplantede

En nyplantet hæk skal man lade vokse op til den højde, man ønsker den skal være i og herefter klippe den tyve centimeter under den ønskede højde. Siderne kan man tage hvert år. Mange husker sikkert, at morfar altid klippede en nyplantet hæk ned hvert år, så den blev tæt. Den metode anvendes ikke længere, fordi planterne er tilpasset i tæthed i planteskolen.

Den udvoksede hæk skal klippes godt tilbage, til gammelt ved, eller så det er lige før, den ikke ser så køn ud. Det gælder både top og sider. Ellers bliver den bred og høj.

Den gamle

Den helt gamle ligusterhæk, der er åben og dårlig, kan du klippe helt tilbage. F.eks. 20 – 30 cm over jorden. Den er oppe igen på to år til max tre år. Gør det i februar. Er den for bred, så klip den ene side ind i februar og vent med den anden side til næste februar.

Start klipningen fra bunden og gå op ad siden. Sørg for at hækken er bredest forneden og smaller ind foroven. 40 – 50 cm i bunden og 30 – 40 cm i toppen er passende, så får hækken lys hele vejen og vælter ikke så let, når sneen tynger.

Den lige hæk kommer med øvelse. Ellers kan du trække en snor og følge den. Det er altid en god ide, at du engang i mellem træder lidt tilbage. Så kan du hurtigere rette fejl, inden det går helt galt.

Den batteridrevne hækkeklipper er opfundet.

Forskellige hække

Vær opmærksom på,

at bøg, gran og lærk ikke kan ikke en meget kraftig tilbageskæring.

at thuja, gran og cypres ikke må klippes for tæt. Her skal være noget grønt tilbage for at de skyder igen.

at fritvoksende hække, typisk spiræa ikke skal klippes, men kan klippes. Beskærer du dem, vil det efterhånden gå ud over blomstringen. Klip lige efter blomstring. Forny busken ved at tynde ud i de gamle grene. Er hækken blevet ranglet, så kan du klippe den tilbage til 20 centimeter over jorden i februar-marts, men lad nogle såkaldte safttrækkere stå tilbage i fuld højde.

Klippetid

Løvbærende hække kan klippes fra sidt i juni til august.

Stedsegrøn som taks og Thuja i april, maj eller august.

Lærk juli eller vinterhalvåret

Blomstrende buske/hække, der ønskes klippet, klippes lige efter de har blomstret i foråret. Blomstrer de først i løbet af sommeren, klippes de fra februar til april. Alternativ klippes de ned til 15 – 20 cm over jorden, når man synes de ikke længere er kønne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce