Annonce
Danmark

Vejen er banet for indgreb mod lav løn til udenlandske chauffører

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Regering ser ud til at få flertal for forslag mod ringere vilkår for udenlandske chauffører efter flere sager.

Der tegner sig et politisk flertal for at sikre, at udenlandske chauffører i Danmark bliver aflønnet på vilkår, der ikke afviger væsentligt fra den mest udbredte overenskomst i Danmark.

Både De Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti er trods tidligere skepsis klar til at lægge stemmer til. Aftalen er endnu ikke helt på plads, men ventes inden for de kommende dage, erfarer Ritzau.

Der har i en årrække været et stigende pres for at sikre bedre arbejdsvilkår for udenlandske chauffører efter flere sager.

I 2018 kom Padborg-sagen for offentlighedens lys, da chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka blev fundet i lejre på sønderjyske rastepladser.

Det blev dråben. Den tidligere VLAK-regering bad arbejdsmarkedets parter om at finde en løsning. Derfor foreslog fagforeningerne DA og FH, at der genoprettes en bestemmelse i loven for godskørsel.

Den betyder, at vognmænd skal følge niveauet i den mest udbredte overenskomst på området, når de kører i Danmark.

Det har taget tid at finde et flertal på grund af bekymringer for, at det ville gøre op med friheden til at vælge egen fagforening.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere kaldt bekymringerne grundløse. Og nu er De Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti også blevet overbevist.

- Vi var bange for, at kun én overenskomst ville være gældende, men det har vi nu fået slået fast med syvtommersøm, at det ikke er tilfældet. Et overenskomstnævn skal afgøre de enkelte sager, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF).

Han mener ikke, at EU-systemets regler, der skal sikre ens betingelser blandt medlemslandene, kommer i vejen.

- Man må ikke gøre forskel, men det gør vi heller ikke. Udenlandske chauffører skal have det samme som danske og leve op til de samme regler, siger Bent Bøgsted.

Forhandlinger om en ny overenskomst på det vigtige transportområde gik i gang tirsdag. Med det politiske flertal er en af de store knaster ryddet af vejen for en overenskomstaftale på transportområdet. Det vil bane vejen for yderligere aftaler på mindre områder i samme sektor.

Venstre regner også med at gå med i aftalen.

- De forhold vi så i Padborg-sagen skal selvfølgelig ikke foregå i et land som vores. Og samtidig skal vi værne om den danske model og sikre, at vi opretholder respekten for foreningsfriheden, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) i en skriftlig kommentar.

Der kan lande en endelig aftale allerede onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce