Annonce
Kerteminde

Vejboder, dem stjæler man da fra: - Vi regner med et svind på 10-15 procent

Verena Junge, Skovløkke Frilandsgrønt, er træt af dem, der tager varer uden at betale. Og hun er langt fra den eneste vejbod, der har det problem. Foto: Helle Nordström
At sælge sine varer ved en vejbod er en tillidssag, men måske er verden ved at løbe fra den tillid. Tyverier af varer er et vilkår for dem, der driver boderne.

Nordøstfyn: I gamle dage var alting meget bedre.

Tja, i gamle dage kunne man i hvert fald standse ved en vejbod og lægge sine penge for kartoflerne i en åben cigarkasse, og man kunne endda tage byttepenge, hvis der var behov for det.

I dag skal du have lommen fuld af mønter, for pengene skal lægges i en kasse, der både er låst og boltet fast. Og for dem, der driver vejboderne, er det ikke usædvanligt at blive bestjålet for både varer og nogle gange også pengekasse.

- Vi regner med et svind på 10-15 procent. Det er bare sådan, det er, fortæller Berit Jensen, der sammen med sin mand har en vejbod i Nordskov, så nordligt man kan komme i kommunen.

- Men vi, der har vejboder, er gode til at snakke sammen, og en sjælden gang imellem lykkes det at få fat i dem, der stjæler.

Berit og Claus Jensen sælger produkter fra deres dyrehold og jordbrug. Ting de har lagt et arbejde i at fremstille.

- Vi overvejer meget, hvilke varer vi lægger ud i vejboden. De dyre ting, som for eksempel et lammeskind, kunne vi aldrig drømme om at lægge i boden, fortæller hun.

- Og mine marmelader stiller jeg kun ud i et begrænset antal af gangen. Jeg har oplevet, at nogen ikke blot havde stjålet alle marmeladeglassene, men også den kurv, de lå i. Og vi har også oplevet, at pengekassen var brækket af.

Parret holder øje alt det, de kan, men har også job og andet, der skal passes, så i hovedsagen er det, som det altid har været: Vejboden bygger på gensidig tillid.

- Det er mit indtryk, at svindet er blevet en smule mindre, efter at vi har indført mobilepay. Til gengæld koster det gebyr hver gang: 75 øre, også selvom det drejer sig om et løg til tre kroner.

Annonce

- For mig handler det om, hvordan andre ser på mit arbejde. Vi står tidligt op og knokler i marken hele dagen for at leve af det, så er det mangel på respekt for vores indsats at stjæle vores varer.

Verena Junge, Skovløkke Frilandsgrønt

Kontrol er - desværre - nødvendigt

Sydpå i kommunen er situationen ikke meget bedre. Skovløkke Frilandsgrønt på Birketvedvej oplever også jævnligt tyverier.

- I starten havde vi vores vejbod ved indkørslen til gården, men det lå lidt farligt ved et sving, så nu har vi flyttet den hen ved siden af mine forældres hus. Så kan de også holde lidt øje med butikken, fortæller Verena Junge, der sammen med sin mand Michael driver vejboden på Birketvedvej.

- Og så giver det også lidt kontrol, det har desværre vist sig nødvendigt. Mine forældre har oplevet folk, der drønede afsted med speederen i bund, når de kom ud til boden.

Verena Junge benytter sig af at reklamere på Facebook, men det har en bagside, for hver gang, hun har slået noget op på Facebook, så stiger svindet.

- Jeg kunne forstå det, hvis det var fordi, folk ikke har penge til mad, men det er jo ikke sådan, det hænger sammen, konstaterer hun.

- For mig handler det om, hvordan andre ser på mit arbejde. Vi står tidligt op og knokler i marken hele dagen for at leve af det, så er det mangel på respekt for vores indsats at stjæle vores varer.

Verena Junge er opvokset med vejbod, for hendes farfar solgte også ved vejen:

- Dengang stod pengekassen frit fremme med byttepenge i, men verden er blevet en anden siden da.

Sikkerheden skal være i top, hvis man vil sælge sine grøntsager i en vejbod - gamle dages kontanter i en åben cigarkasse er meget langt væk. I dag skal pengekassen være låst og boltet fast. Foto: Helle Nordström
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce