Annonce
Sydfyn

Varsler kontrolbesøg: Kulturstyrelsen skal vurdere søfartsmuseum i begyndelsen af det nye år

25. februar 2020 aflægger Slot- og Kulturstyrelsen kontorlbesøg på Marstal Søfartsmuseum. Arkivfoto
Til februar aflægger Slot- og Kulturstyrelsen et besøg på Marstal Søfartmuseum, for udarbejde en kvalitetsvurdering af museet.

Marstal: Det er efterhånden ved at være otte år siden sidst, men i begyndelsen af 2020 sker det igen.

Her aflægger Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet kontrolbesøg på Marstal Søfartsmuseum med henblik på at lave en kvalitetsvurdering af museet.

Marstal Søfartsmuseum er et af i alt 12 museer, der er blevet udtaget til en kvalitetsvurdering i 2020.

I en henvendelse til Ærø Kommune har Slots- og Kulturstyrelsen bedt kommunen om komme med input til hvilke aktuelle udfordringer, faglige såvel som organisatoriske og ressourcemæssige, som museet står overfor i fremtiden.

Kvalitetsvurderingen vil resultere i en rapport, som vil rumme styrelsens anbefalinger til museets fortsatte virke og udvikling.

Seneste gang, styrelsen aflagde museet besøg, var i 2012, og kvalitetsvurderingerne er en del af det løbende tilsyn, der føres med museerne for at sikre, at de statsanerkedte museer lever op til betingelserne for anerkedelsen.

Tilbage i september rettede to tidligere ansatte en skarp kritik af ledelsen på Marstal Søfartsmuseum. Dengang sagde netop Slot- og Kulturstyrelsen, at man tog kritikken meget alvorligt, mens ledelsen og bestyrelsen på Marstal Søfartsmuseum blankt afviste kritikken. I den anledning nævnte man fra styrelsens side, at museet under alle omstændigheder ville blive underlagt den rutinemæssige kvalitetsundersøgelse inden udgangen af 2022.

Datoen for besøget bliver så allerede 25. februar 2020.

Når den endelige kvalitetsvurdering forelægger, skal museet udarbejde en plan for, hvordan man vil følge op på de anbefalinger, styrelsen måtte komme med i rapporten.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Januar 1970: Nytårsbrand i Gudme

Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce