Annonce
Erhverv

Varme hænder måtte hjælpe selvkørende markrobot: Kirsten tror på, at Farmdroids robot er klar næste sæson

Kirtsen har haft det primære ansvar for Farmdroids robot, der har kørt på hendes og Hans Erik Rasmussens sukkerruemark i sommer. Foto: Kim Rune
12 landbrug har haft den selvkørende robot fra Farmdroid, der sår og luger sukkerroemarker, på deres marker i sommer. Et af dem er Risbjerg Landbrug. Her har Kirsten Rasmussen brugt meget af hendes tid på robotten. Det har budt på et væld af udfordringer, men hun har ikke mistet troen på, at Farmdroid står med et godt produkt - når det altså lige har fået en opdatering.

Markerne strækker sig langt ud i landskabet ved Jordløse nær Haarby på Sydvestfyn, hvor Risbjerg Landbrug har sine marker. Det økologiske landbrug drives af ægteparret Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen. Her har de svineproduktion og et hav af forskellige afgrøder.

En af de afgrøder er sukkerroer, som de har dyrket økologisk siden 2017. Det ligger der meget arbejde i, så i år investerede Risbjerg Landbrug i en af Farmdroids selvkørende robotter. Dermed er det ét af 12 landbrug, der har været med til at teste robottens første kommercielle sæson.

- Sidste år brugte vi håndkraft til det, men det er et stort arbejde for os, fordi det er svært at håndtere alle de mennesker, der skal hyres ind. Det vikarbureau, vi brugte, faldt endda fra, så vi måtte søge hjælp fra vores omgangskreds. Derfor kan man sige, at Farmdroid kom på det helt rigtige tidspunkt, fortæller Kirsten Rasmussen.

Det er hende, der har varetaget eftersynet med robotten. Et arbejde, der viste sig at være større end forventet.

- Der var nogle startvanskeligheder, da robottens huller var for små til frøene, der skulle sås. Der var folkene bag Farmdroid hurtige til at bakke op og hjælpe os i gang med robotten igen. Det har i det hele taget været et rigtig fint samarbejde, siger hun.

Annonce

- Vi valgte at købe den, fordi vi synes historien om en bæredygtig robot, der kører rundt på et økologisk landbrug, er god. Den giver god mening for os at have.

Kirsten Rasmussen.

Fyn er ufin

Robotten stopper sig selv, når den støder på problemer, og hver gang det sker sender den en besked til Kirsten Rasmussen. Lige i starten kunne hun få flere af den slags beskeder i timen. Det øgede eftersyn skyldtes især, at jorden på de fynske marker er mere ujævn og har flere sten end de jyske marker, hvor Farmdroid er udviklet.

Kirsten var heller ikke overbevist om, at Farmdroid havde helt styr på, hvor den havde sået frø, da den skulle til at rense roerne. Derfor rensede de først roerne, da de kunne ses over jorden, men så kom de for sent i gang.

- Det gjorde, at ukrudtet voksede sig for stort til, at robotten kunne tage det. Så der måtte vi bruge hænderne.

Lige på det punkt kunne de dog roligt have sat deres lid til robotten, for dens GPS-system, som den bruger til at så og rense, virkede helt, som det skulle. Det gjorde batteriet til gengæld ikke.

- Robotten brugte mere strøm end forventet. Når solen skinnede, producerede robotten nok til at køre hele tiden, men den kunne kun køre tre timer uden direkte sollys, så hver nat stod den stille i lang tid.

Den barske jord bøjede også nogle af robottens ståldele, så den i en periode ikke rørte jorden, den kørte over. De rettede Farmdroid hurtigt op på.

Prøver igen næste år

Planen er, at Farmdroid skal kunne sørge for 20 hektarer sukkerroemark med minimalt opsyn. Derfor er Kirsten Rasmussen da også lettere skuffet over, at den ikke kunne klare Risbjerg Landsbrugs syv hektarer.

Heldigvis købte landbruget robotten til halv pris, da den stadig er i testfasen. Motivationen og tanken bag investeringen står da også stadig ved magt.

- Vi valgte at købe den, fordi vi synes historien om en bæredygtig robot, der kører rundt på et økologisk landbrug, er god. Den giver god mening for os at have, slår Kirsten Rasmussen fast.

På trods af udfordringerne med robotten, har hun heller ikke mistet troen på folkene bag Farmdroid.

- Mine forhåbninger er, at den til næste år kan klare 10 hektarer uden problemer. Jeg har tiltro til, at det godt kan lade sig gøre. Den er nok ikke helt i mål næste år, men vi regner med, at den kan give os et vist udbytte. Det ville give os et ekstra ben at stå på og ro til at dyrke andre ting.

- Heldigvis står og falder vores landbrug ikke med roer. Vi har 370 hektarer med mange forskellige afgrøder, tilføjer hun.

Kirsten Rasmussen er uddannet agronom og står til daglig for at passe de drægtige søer, kontoret, og så hjælper hun til i stald og på mark . Foto: Kim Rune

Tror på visionen

Her i begyndelsen af oktober kører robotten ikke. Den er pakket sammen for sæsonen, og senere skal den sendes til Farmdroid for at blive opdateret.

- Vi glæder os til at se den nye udgave. Den kommer til at køre midt i april, når jorden er klar til det, forklarer Kirsten Rasmussen.

De visioner, som Kristian og Jens Warming, der står bag Farmdroid, har for robotten, tror Kirsten Rasmussen også på.

- Jeg tror, det kan blive en god løsning for grøntsagsproduktion generelt, hvis de får løst problemerne med robotten. Hvis den bliver produktiv nok, kan man måske endda ansætte en til kun at håndtere robotterne, og det vil jo i sidste ende skabe arbejdspladser. Og så er det bare godt, at den erstatter noget meget tungt arbejde, pointerer hun.

Hans Erik Rasmussen har drevet Risbjerg Landbrug siden 1993. I 2007 gik Kirsten ind i driften. I dag har de fem ansatte. Foto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce