Annonce
Sport

VAR-chef beder om tid: Det virker efter hensigten

Peter Nicholls/Reuters
Chefen for VAR i Premier League giver systemet syv ud af ti efter de første 12 runder af sæsonen.

Indførelsen af VAR (Video Assistant Referee) i Premier League har mødt stor kritik, men indtil videre har det fungeret, som det skulle.

Det siger VAR-systemets chef i Premier League, Neil Swarbrick.

- Vi er stadig i den spæde fase med VAR. Vi er 12 kampe inde i Premier League-sæsonen, og man bliver nødt til at give os tid til at bruge det, siger han til Sky Sports.

- Det virker, som vi havde håbet. Det har taget flere år for andre sportsgrene som cricket og rugby at nå dertil, hvor de er i dag, hvad teknologi angår. Det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Premier League indførte VAR op til sæsonstart. Tidligere var det blevet afprøvet i den engelske Liga Cup og FA Cup.

Flere gange har videodommernes beslutninger imidlertid mødt kritik, og senest var der i weekenden situationer i kampene mellem Tottenham og Sheffield United samt Liverpool og Manchester City, der blev diskuteret blandt fans og eksperter.

Neil Swarbrick mener, at VAR fortjener et syvtal på en skala fra et til ti efter de første 12 runder.

- Vi har flere korrekte domme med VAR end uden, siger chefen.

- Hvis vi er på syv nu på det her tidlige stadie, håber jeg, at vi om to år kan være på otte en halv eller ni.

- Vi er åbne for at udvikle det. Det drejer sig ikke om, at vi ikke vil rykke på det. Vi vil lytte til respons, og vi vil forbedre de ting, vi kan, siger Neil Swarbrick.

Liverpool-manager Jürgen Klopp mener, at der er brug for, at systemet bliver bedre.

- Det er klart, at vi er i en proces, hvor de skal blive ved med at forbedre det.

- Der er plads til nogle fejl, ingen beder om perfektion. Vi vil bare gerne have de rigtige beslutninger, siger Klopp ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/Reuters

Annonce
Sky Sports'' interview med Neil Swarbrick på Sky Sports'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce