Annonce
Faaborg-Midtfyn

Vandringsforestilling i mørke gennem Rudme

Rudme: Når mørket sænker sig over landsbyen, er der en særlig stemning. Mørke rummer nemlig nogle kvaliteter, som man nemt overser i den moderne oplyste verden.

I Rudme har kunstfælleskabet MYRKR sammen med landsbyborgerne skabt en vandringsforestilling 1.-3. november, hvor mørket spiller en central rolle. Med de lokales fortællinger om mørket i ørene går publikum sammen forbi huse, veje og haver, hvor folks oplevelser i mørket har fundet sted, og hvor fortællerne bor.

Fortællingerne bliver vakt til live, mens deltagerne bevæger sig ned igennem byen, der både er scene for vandringsforestillingen og hjem for fortællerne. Man får lov at lure ind i de varme stuer og gå på eventyr i de mørke haver.

Forestillingen gennemføres i al slags vejr. Husk derfor praktisk fodtøj og tøj. Forestillingen er ikke egnet for gangbesværede, og aldersgrænsen er 12 år. Vandringen strækker sig over 2,5 kilometer, men med stop undervejs og varer cirka 1,5 time. Billetter købes på mørketirudme.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];