Vandre-teater: Hvordan føles det, når ens land forsvinder under havets overflade? Prøv det på egen krop midt i Odenses gader

Forestil dig, at om 25 år vil dit land ligge under havets overflade. Din familie, dine venner og alle omkring dig vil være tvunget til at flygte til et andet land. Det scenarie er virkeligheden for øriget Kiribati, som ligger i Stillehavet.

Next Door Project er med Ingrid Tranum Velásquez i spidsen i gang med en forestilling om Kiribatis krisesituation.

- Forskere har fundet ud af, at Republikken Kiribati er det første land i verden, som vil forsvinde under havets overflade. Og vi har taget udgangspunkt i dette ekstreme tilfælde for at sætte fokus på, at klimaforandringerne er virkelige, siger kunstnerisk leder Ingrid Velásquez.

Folkene bag forestillingen håber, at den både kan få folk til at gøre noget som enkeltpersoner og forhåbentlig også råbe politikerne op.

- Problemet er netop, at ifølge FN's flygtningekonvention kan man ikke søge om asyl på grund af klimaforandringer. Så vi risikerer at stå med utroligt mange mennesker, som bliver en slags nomader uden noget sted at høre til, forklarer Ingrid Velásquez.

Vandreforestillingen hedder "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)" og foregår i byrummet i Helsingør, København, Aarhus og Odense. Det er meningen, at forestillingen skal give publikum en klopslig oplevelse af, hvad det vil sige at være flygtning.

Torsdag 3. august havde vandreforestillingen premiere i Helsingør, og Ingrid Velásquez nåede lige at blive bange for, at oplevelsen ville blive en tand for autentisk for publikummerne.

- Der var jo næsten skybrud, og vi var lidt nervøse for, om der var nogle, som ville trække stikket og sige, at nu var det for vådt og træls. Men det viste sig så heldigvis, at folk holdt ud og havde en rigtig god oplevelse, forklarer hun.

Til stor glæde for alle folkene bag forestillingen, blev publikum faktisk en god rum tid længere end de 90 minutter, forestillingen varer.

Ingrid Velásquez havde, inden vandreforestillingen begyndte, gjort sig overvejelser om, hvilken følelse publikummerne ville gå derfra med.

- Vi håbede jo, at der ikke ville være for mange, som ville føle, at emnet klimaforandringer er for uoverskueligt og demotiverende et emne. Og til premieren blev vi heldigvis glædeligt overrasket, siger den kunstneriske leder.

Hun er godt klar over, at debatten om klimaforandringerne kan være svær at få gjort konkret. Men det lykkedes fint til første vandreforestilling.

- Det var jo min ønskedrøm med forestillingen. Publikum blev næsten en time, efter forestillingen var slut. Og der kom virkelig mange gode og konkrete løsningsforslag på bordet, siger Ingrid Velásquez.

Nogle af de foreslag, som publikum kom med, var, at man skulle oplyse næste generation om klimaforandringer. At der skulle være bilfrie dage, og at det skulle være mere lukrativt at spise vegansk mad.

Ingrid Velásquez fik idéen til vandreforestillingen, "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)", sammen med Anne Eltard, som er komponist på stykket. I stedet for blot at skrive en artikel i en avis, blev de enige om, at kunsten kunne noget andet og mere.

- Jeg tror på, at folk kan indleve sig i problematikken på et andet plan, end hvis man bare læser om det. Det med at stå med det levende foran sig, tror jeg gør noget andet for folk, siger Ingrid Velásquez.

Hun mener, at vi generelt bliver bombarderet med indtryk via internettet, så gennem den levende kunst, er hun sikker på, at de i hvert fald kan vække en stærk følelse hos publikum.

Når forestillingerne er færdige, vil hver enkelt publikummer få udleveret ti tebreve, som de skal give til nogen i deres omgangskreds.

- Det er jo ikke meningen, at man skal gå herfra og starte en NGO eller sådan noget. Men ved at folk videregiver de her tebreve, er de med til at udbrede budskabet. Og så har man alligevel gjort en forskel, siger Ingrid Velásquez.