Annonce
Kultur

Vandre-teater: Hvordan føles det, når ens land forsvinder under havets overflade? Prøv det på egen krop midt i Odenses gader

"Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke med din rejse)" havde premiere i Helsingør 4. august. Det er en vandreforestilling, som sætter fokus på klimaforandringerne i verden. Foto: Per Morten Abrahamsen

Øriget Kiribati er det første land i verden, som vil forsvinde på grund af klimaforandringer. Vandreforestillingen "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)" tager dig med på en rejse som klimaflygtning.

Forestil dig, at om 25 år vil dit land ligge under havets overflade. Din familie, dine venner og alle omkring dig vil være tvunget til at flygte til et andet land. Det scenarie er virkeligheden for øriget Kiribati, som ligger i Stillehavet.

Next Door Project er med Ingrid Tranum Velásquez i spidsen i gang med en forestilling om Kiribatis krisesituation.

- Forskere har fundet ud af, at Republikken Kiribati er det første land i verden, som vil forsvinde under havets overflade. Og vi har taget udgangspunkt i dette ekstreme tilfælde for at sætte fokus på, at klimaforandringerne er virkelige, siger kunstnerisk leder Ingrid Velásquez.

Folkene bag forestillingen håber, at den både kan få folk til at gøre noget som enkeltpersoner og forhåbentlig også råbe politikerne op.

- Problemet er netop, at ifølge FN's flygtningekonvention kan man ikke søge om asyl på grund af klimaforandringer. Så vi risikerer at stå med utroligt mange mennesker, som bliver en slags nomader uden noget sted at høre til, forklarer Ingrid Velásquez.

Annonce

Om forestillingen

Vandreforestillingen "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)" opføres i Helsingør, Odense, Aarhus og København.Next Door Project er producent på forestillingen. Next Door Project arbejder i krydsfeltet mellem iscenesættelse og virkelighed.

Forestillingen tager publikum med på en tur i byrummet, hvor du vil opleve følelsen af at være klimaflygtning.

Forestillingen er på engelsk og varer 90 minutter. Mødested: Ved havnen, trapperne nær Odense Havnebad.

Billetter til forestillingen i Odense kan købes på Teater Momentums hjemmeside.

Vandreforestillingen er en fusion mellem iscenesættelse og virkelig. Det er NextDoor Project, der er producent på forestillingen. Foto: Per Morten Abrahamsen

Flygtning for en dag

Vandreforestillingen hedder "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)" og foregår i byrummet i Helsingør, København, Aarhus og Odense. Det er meningen, at forestillingen skal give publikum en klopslig oplevelse af, hvad det vil sige at være flygtning.

Torsdag 3. august havde vandreforestillingen premiere i Helsingør, og Ingrid Velásquez nåede lige at blive bange for, at oplevelsen ville blive en tand for autentisk for publikummerne.

- Der var jo næsten skybrud, og vi var lidt nervøse for, om der var nogle, som ville trække stikket og sige, at nu var det for vådt og træls. Men det viste sig så heldigvis, at folk holdt ud og havde en rigtig god oplevelse, forklarer hun.

Til stor glæde for alle folkene bag forestillingen, blev publikum faktisk en god rum tid længere end de 90 minutter, forestillingen varer.

Forestillingen opføres i Odense d. 11.-13. august, og billetter kan købes på teatermomentum.dk. Foto: Per Morten Abrahamsen

Konkrete løsninger

Ingrid Velásquez havde, inden vandreforestillingen begyndte, gjort sig overvejelser om, hvilken følelse publikummerne ville gå derfra med.

- Vi håbede jo, at der ikke ville være for mange, som ville føle, at emnet klimaforandringer er for uoverskueligt og demotiverende et emne. Og til premieren blev vi heldigvis glædeligt overrasket, siger den kunstneriske leder.

Hun er godt klar over, at debatten om klimaforandringerne kan være svær at få gjort konkret. Men det lykkedes fint til første vandreforestilling.

- Det var jo min ønskedrøm med forestillingen. Publikum blev næsten en time, efter forestillingen var slut. Og der kom virkelig mange gode og konkrete løsningsforslag på bordet, siger Ingrid Velásquez.

Nogle af de foreslag, som publikum kom med, var, at man skulle oplyse næste generation om klimaforandringer. At der skulle være bilfrie dage, og at det skulle være mere lukrativt at spise vegansk mad.

Vandreforestillingen tager udgangspunkt i øriget Kiribati, som forskere har udpeget til at være det første land i verden, som bliver opslugt at havet. Foto: Per Morten Abrahamsen

Kunst i stedet for artikel

Ingrid Velásquez fik idéen til vandreforestillingen, "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)", sammen med Anne Eltard, som er komponist på stykket. I stedet for blot at skrive en artikel i en avis, blev de enige om, at kunsten kunne noget andet og mere.

- Jeg tror på, at folk kan indleve sig i problematikken på et andet plan, end hvis man bare læser om det. Det med at stå med det levende foran sig, tror jeg gør noget andet for folk, siger Ingrid Velásquez.

Hun mener, at vi generelt bliver bombarderet med indtryk via internettet, så gennem den levende kunst, er hun sikker på, at de i hvert fald kan vække en stærk følelse hos publikum.

Når forestillingerne er færdige, vil hver enkelt publikummer få udleveret ti tebreve, som de skal give til nogen i deres omgangskreds.

- Det er jo ikke meningen, at man skal gå herfra og starte en NGO eller sådan noget. Men ved at folk videregiver de her tebreve, er de med til at udbrede budskabet. Og så har man alligevel gjort en forskel, siger Ingrid Velásquez.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce