Annonce
Odense

Vandbøvl for millioner: Utæt p-kælder har stadig huller i regnjakken

Siden åbningen af p-kælderen i 2016 har der været problemer med, at vand siver ind, når det regner. Arkivfoto: Ivar Juel Nordentoft
Membranen, der skulle holde vand ude af den nordlige del af p-kælderen under TBT-området, er utæt. To et halvt års forsøg på at lappe hullerne har kun delvis virket. Nu skal kælderen forsøges tætnes indefra.

Siden åbningen i efteråret 2016 er der blevet skrabet, suget og tørret vand op fra gulvet i Odenses nye store p-anlæg under TBT-området.

Men godt to et halvt år efter indvielsen af den nordlige del af p-kælderen er den uønskede indsivning af vand stadig ikke bremset, for når det regner udenfor, går der stadig ikke længe, inden det også bliver vådt på gulvet indenfor.

Stig Langsager, projektchef for TBT-omdannelsen Fra Gade til By, fortæller, at en del ellers har været forsøgt.

- Vi har jo været klar over problemerne, siden kælderen åbnede i 2016, siger han.

Annonce

Problemet er, at vandet kan sive ind et sted og så komme ud i kælderen et helt andet sted. Så det er meget svært at konstatere, hvor utætheden er.

Stig Langsager, projektchef for byomdannelsen Fra Gade til By.

Membranen er kernen i problemet

Grundlæggende er problemet den såkaldte membran, som Stig Langsager for forståelsens skyld kalder "kælderens regnjakke". Den er visse steder utæt, så der siver vand ind ovenfra, når det regner.

Nogle steder - f.eks. omkring bygningerne - har det været oplagt at styrke membranen for at lukke evt. sprækker. Desuden er der etableret dræn langs kanten af p-kælderen, og derudover er der ved nogle af de bærende søjler, hvor der konstaterbart er sket indsivning af vand, blevet sprøjtet fugemasse ind for at lukke evt. utætheder indefra.

- Det har også virket et stykke hen ad vejen, for der siver ikke længere så meget vand ind, som der gjorde i starten. Men det har ikke fuldt ud løst problemet. Det er vi enige om, siger Stig Langsager.

Han forklarer, at der har været foretaget en række undersøgelser af membranen udefra for at forsøge at konstatere, hvor utæthederne er.

- Men det har vi måtte opgive. Problemet er, at vandet kan sive ind et sted og så komme ud i kælderen et helt andet sted. Så det er meget svært at konstatere, hvor utætheden er. Skulle vi til bunds i det, ville det kræve, at vi gravede op igen. Det er hverken praktisk eller økonomisk muligt, forklarer Stig Langsager.

Satser på fugemasse

Derfor er konklusionen efter en række tekniske undersøgelser blevet, at den eneste farbare vej er at forsøge at lukke utæthederne indefra.

- Det, vi kommer til at gøre, er, at når vi konstaterer en utæthed, så injicerer (sprøjter, red.) vi fugemasse ind og lukker på den måde af for vandet indefra, forklarer Stig Langsager.

Men finder vandet så ikke bare en anden utæthed i konstruktionen at komme ind ad?

- Jo, der kan der være risiko for, men så injicerer vi også der. Derfor kan vi godt ende med at skulle injicere fugemasse over nogle omgange, inden kælderen bliver tæt.

Vil der så altid være lidt vand, som løber ind - eller kan I få gjort kælderen helt tæt med den metode?

- Jeg forventer, vi kan få en helt tæt kælder.

Hvornår?

- I løbet af det næste års tid.

Stig Langsager tilføjer, at der er foretaget grundige tekniske undersøgelser for at fastslå, om det indtrængende vand har konsekvenser for kælderens samlede konstruktionsmæssige styrke eller levetiden.

- Konklusionen er, at det ikke har nogen negativ betydning, fordi betonen er så kraftig. Og det ændrer heller ikke på kælderens forventede levetid på cirka 75 år, siger Stig Langsager.

En anden type membram

Ifølge TBT-projektchefen er det ikke muligt at fastslå, om det er selve membranen, der er anvendt til p-kælderen, som er problemet. Eller om det måden, den er etableret på - altså den håndværksmæssige udførelse - den er gal med.

- Det, vi ved, er, at den her type membran er brugt på en masse andre større offentlige byggerier. Så det er en almindelig anerkendt type membran, siger projektchefen.

Alligevel - for en sikkerheds skyld - har Fra Gade til By-kontoret i samråd med sine tekniske rådgivere besluttet at bruge en anden membran i den sydlige del af kælderen, som åbner i sensommeren, oplyser han.

Problemerne med membranen i den nordlige del af kælderen, der åbnede i 2016, har kostet både for leverandøren og for TBT-projektet Fra Gade til By.

Sidstnævnte har indtil videre måttet punge ud med cirka fire millioner kroner ud af den samlede økonomiske ramme for byomdannelsesprojektet på 972 millioner kroner.

- Det er selvfølgelig mange penge, men i set i forhold til den samlede projektøkonomi på næsten en mia. kroner er det trods alt ikke et kæmpe beløb, lyder det fra Stig Langsager.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Tricktyv stjal penge fra svagtseende kvinde

Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce