Annonce
Sport

Valverde efter afsked: Det har været nogle intense år

Sergio Perez/Reuters
Tiden som cheftræner i FC Barcelona har været intens, skriver Ernesto Valverde i et brev til klubbens fans.

Ernesto Valverde omtaler sine to et halvt år som cheftræner i FC Barcelona som intense.

Det gør han i et brev, som er blevet lagt ud på den spanske fodboldklubs hjemmeside.

- I min tid har jeg kunnet nyde glædelige øjeblikke, hvor jeg har fejret sejre og trofæer, mens andre har været hårde og svære, skriver han blandt andet i brevet.

- Alligevel vil jeg gerne fremhæve mine oplevelser med fansene og den kærlighed, som er blevet vist mod mig i min tid som træner.

Mandag overtog den tidligere Real Betis-træner Quique Setien posten som cheftræner for Lionel Messi, Luis Suarez og de andre stjerner i FC Barcelona.

Det skete, efter at Ernesto Valverde og klubben kort forinden havde ophævet samarbejdet.

I brevet har Valverde også fundet plads til at takke blandt andre klubpræsidenten, spillere og medarbejdere i den spanske storklub og samtidig sende en hilsen til sin arvtager.

- Fra i dag af ønsker jeg dem alt det bedste i verden - også til den nye træner Quique Setien.

I Barcelona kan Setien forvente at være under et stort pres for at levere fra første dag.

Resultaterne har på mange måder været med den nu afskedigede Valverde. Han vandt således mesterskabet i sine to hele sæsoner for Barcelona, der aktuelt fører Primera Division og er i spil til endnu en titel.

Den 55-årige spanier har desuden ført catalanerne til en spansk pokaltitel og en Super Cup-titel.

Til gengæld nåede Valverde ikke at få den store europæiske succes med Barcelona, hvis selvforståelse er altid at være med helt fremme i Champions League.

Valverdes sidste kamp i spidsen blev Super Cup-nederlaget på 2-3 til Atlético Madrid i sidste uge.

/ritzau/

Annonce
Link til brev på FC Barcelonas hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce