Annonce
112

Valgobservatør i Sydafrika: Claus Houden trykkede præsidenten i hånden

At sige at der var opmærksomhed omrking præsident Cyril Ramaphosa, da ANC-lederen onsdag afgav sin stemme på en lokal skole i Soweto, vil være en underdrivelse. I lokalet, hvor han senere afgav sin stemme, kiggede Claus Houden med som international valgobservatør. Foto: Michele Spatari/AFP/Ritzau Scanpix
Venstres gruppeformand i Odense Byråd, Claus Houden, er udsendt som observatør til valget i Sydafrika. Onsdag gik millioner til stemmeurnerne, og Houden kontrollerede valgsteder i den fattige del Soweto. Her kom hans bil på afveje - og senere oplevede han det kaos, der opstod, da den siddende præsident stemte på en lokal skole.

Millioner af vælgere afgav onsdag deres stemmer til præsidentvalget i Sydafrika i håb om en bedre fremtid.

Venstres gruppeformand i Odense Byråd, Claus Houden, er udsendt som uafhængig valgobservatør til det, som er blevet kaldt verdens mest ulige land, og han havde onsdag travlt med at tjekke, om alting nu også gik ordentligt til. Og fik sig en ekstraordinær oplevelse, som vi kommer tilbage til.

Med omkring 22.000 valgsteder er der nok at se til, og Claus Houden kontrollerede flere valgsteder i den fattige millionforstad til Johannesburg, Soweto. Noget af turen blev dog lidt mere spændende end forventet, for chaufføren kørte forkert, fordi GPS'en ikke virkede. Og pludselig kunne bilen ikke komme videre:

- Her var virkelig fattigdom, fortæller Claus Houden fra Sydafrika.

- Alt var hegnet ind, og man oplever, at folk kigger på dig og holder øje med dig. Men fattigdommen er slem. Folk sidder på gaden, de er forhutlede i tøjet, og deres huse er nødtørftigt flettet sammen. Her er små bitte vejboder med fire æbler og en pose appelsiner - men ikke den store omsætning. Det virker, som om folk her kun har til dagen og vejen. Indimellem var der også områder, hvor vi kunne se nybyggeri, da vi kørte rundt - det lå som en oase midt i det hele. Og vidner om, at der også er håb om noget bedre.

Oplevelserne på valgstederne var til gengæld meget positive:

- Vi har for eksempel været i et telt, hvor der blev afgivet stemmer. Men selv om det var enormt primitivt, mødte folk op - også selv om de var analfabeter. Så fik de hjælp til at stemme, helt efter de velbeskrevne procedurer, man skal følge.

- Ude på valgstederne har folk smilet til os og hilst, når vi kom, og flere sagde tak, fordi vi tog os tid til at være valgobservatører. Generelt synes jeg, vi oplever stor tillid fra folk omkring os, og jeg har ikke set den der racefjendtlighed, som jeg var lidt bekymret for på forhånd, siger Claus Houden.

Annonce
Claus Houden har som valgobservatør i Soweto også set den barske fattigdom i bydelen: - Folk sidder på gaden, de er forhutlede i tøjet, og deres huse er nødtørftigt flettet sammen. Her er små bitte vejboder med fire æbler og en pose appelsiner - men ikke den store omsætning. Det virker, som om folk her kun har til dagen og vejen. Arkivfoto: Ulrik Sass

Hilste på præsidenten

Valgdagen bød dog også på en ekstraordinær oplevelse, da Sydafrikas præsident, ANC's leder Cyril Ramaphosa, skulle stemme på en lokal skole i Soweto.

Han har været præsident siden februar 2018, da han afløste den korruptionsanklagede og upopulære Jacob Zuma, og er trods krise i opbakningen til partiet favorit til at fortsætte på præsidentposten. Claus Houden opholdt sig netop på skolen, da Cyril Ramaphosa tjekkede ind på valgstedet:

- Pressekorpset fik af den lokale chef lov til nærmest at tage billeder inde i stemmeboksen. Bagefter kom Ramaphosa hen til mig og trykkede mig i hånden - det var jeg meget beæret over, fortæller Claus Houden.

Hvad angår selve valget har der ikke været mange ting, som Houden har følt behov for at påpege:

- Min opfattelse er, at valget generelt er velorganiseret, og den nationale valgorganisation, IEC, har formået at være uafhængig.

- Umiddelbart kan det godt virke lidt kaotisk, men man følger langt hen ad vejen de procedurer, som er aftalt i forhold til sikkerhed, stemmeafgivelse og i forhold til, at stemmerne bliver lagt de rigtige steder hen. Indimellem ser vi også forhold, som springer i øjnene - for eksempel stemmebokse, som står, så alle kan kigge ind, fordi de ansvarlige har misforstået, at boksene skal stå lettilgængeligt. Og det har vi påpeget nogle steder. Men det generelle indtryk er, at det forløber fint - det vi kan se, siger Claus Houden.

- Jeg har også lagt mærke til, at man næsten taler lige så meget på tværs af partierne på valgstederne, som man gør derhjemme. Udbryderne fra EFF virker dog noget mere aggressive og militante med baretter på hovedet, men det er jo deres stil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce