Annonce
Debat

Valgkamp uden løsninger for sundhedsvæsenet

Sundhedspolitik: En lang valgkamp er nu ovre. En lang valgkamp, hvor sundhed desværre kom til at fylde alt for lidt. For selvom sundhed optager vælgerne, så har det ikke fyldt meget i valgkampen, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitet refereret i Ugeskrift for Læger. Omtaler af sundhed udgjorde blot tre procent i valgkampen på trods af, at 54 procent af danskerne ifølge Gallup mener, at sundhed er det vigtigste politikområde i valgkampen.

Heldigvis lykkedes det Lægeforeningen og andre gode kræfter at gøre priserne på tobak til et emne i valgkampen. Det glæder mig, at der tegner sig et stort flertal for at sætte priserne op på den anden side af valget. Det vil nemlig være med til at forebygge nogle af de 13.600 årlige rygerelaterede dødsfald i Danmark og gå imod, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag.

Men udover tobakken fyldte sundhed ikke nok, og det er der naturligvis mange grunde til. Eksempelvis nye partier, der kom ind fra højre, politisk bogstavleg, klima, børns vilkår i institutioner og Europaparlamentsvalget undervejs. Men at andre emner har fyldt mere, er langtfra ensbetydende med, at der ikke er problemer, der skal løses på sundhedsområdet.

Tværtimod er der masser at tage fat på. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Der skal gøres noget ved den udbredte mangel på blandt andet praktiserende læger i form af uddannelse af flere speciallæger. I dag bor 1,8 millioner danskere eksempelvis i et område, hvor der er problemer med at finde praktiserende læger. Der er psykiatrien, som i årevis har været politisk underprioriteret, og derfor har brug for et markant fagligt og økonomisk løft. 58 procent af de psykiatere, som behandler voksne på sygehusene, oplever mindst én gang om ugen, at de er nødt til at udskrive en patient, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af at blive på sygehuset. Der er brug for sengepladser, sammenhængende forløb og en langsigtet finansiering. Det er ikke værdigt, at mennesker med psykiske lidelser får tilbud, der er mærkbart ringere end patienter med fysiske lidelser.

Generelt er der et stort behov for et langsigtet økonomisk løft af det pressede sundhedsvæsen, hvor ressourcerne i dag slet ikke står mål med opgaverne. Sundhedsvæsenet har igennem stort set hele dette årti været underfinansieret, som sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen har dokumenteret. Læg dertil, at frem til 2025 vokser alene gruppen af borgere over 75 år med 250.000 mennesker. Det betyder en voldsom stigning i patienter med et stort forbrug af sundhedsydelser. Der er brug for en årlig vækst i sundhedsvæsenets økonomi på cirka to procent til 2025. Det er, hvad der skal til for at kunne behandle alle lige så godt som nu og for at kunne tage nye teknologier og behandlinger i brug, som jo forbedrer og redder liv, men samtidig også er dyre.

Nu melder en ny politisk virkelighed sig, og en ny regering skal forhandles på plads. Men uanset hvordan det politiske spil ender, er det en bunden opgave at levere løft af og løsninger for sundhedsvæsenet. Vi vil fra lægeside presse på for, at det ikke sker. Men det kræver politisk erkendelse – og handling – hvis ikke patienterne skal opleve et sundhedsvæsen, som over tid bliver dårligere, fordi opgaver og ressourcer ikke passer sammen.

Annonce
Andreas Rudkjøbing
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tricktyv stjal penge fra svagtseende kvinde

Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce