Annonce
Fyn

Valgforsker: Personlige relationer får folk i stemmeboksen

Ifølge valgforsker, Roger Buch, kan personlige relationer have stor betydning for, om man går i stemmeboksen eller ej. PR-foto.
Det kan være et helt bevidst fravalg, at man vælger ikke at stemme til folketingsvalget. Forskningen viser, at både kampagner og personlige relationer i højere grad kan få folk til at bruge sin stemme.

Selv om op mod 10 procent af indbyggerne i Odense Kommune ikke kan stemme til folketingsvalget, skal vælgerne med stemmeret stadig opfordres til at bruge deres stemme. Det mener Vollsmoses Bydelssøstre, der opfordrer folk til at bruge deres stemmeret, når de mødes på Vollsmose Torv onsdag eftermiddag og følges i samlet flok til valgstedet.

Og det er ifølge chef- og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, den helt rigtige måde at få folk i stemmeboksen på.

- Det, som vi i forskningens verden kalder socialt pres, har en enorm betydning for, om folk stemmer eller ej. Hvis man får en opfordring eller et venligt klap på skulderen fra en ven, veninde eller nabo, ser vi, at man har en større tendens til at bruge sin stemme, end hvis man ikke oplever det sociale pres, siger han og tilføjer:

- Vi ved, at kampagner påvirker folk til at stemme, men vi ved også, at de personlige relationer er endnu vigtigere end at få stukket en flyer i hånden, når det gælder om at få folk til at stemme.

Annonce

Bevidst fravalg

Eftersom man i Danmark har stemmeret og ikke stemmepligt, er der nogen, der vælger ikke at benytte sig af retten til at stemme. Det kan ifølge Roger Buch have flere årsager:

- Det kan være et udtryk for, at man har vendt demokratiet ryggen, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Det kan også være et udtryk for, at de mangler et parti, der opfylder deres ønsker, eller fordi det hele kører, som det skal.

Valgforskeren påpeger dog, at der endnu ikke er lavet ret meget forskning på, hvorfor folk vælger at lade være med at stemme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce