Annonce
Fyn

Valgforsker: Personlige relationer får folk i stemmeboksen

Ifølge valgforsker, Roger Buch, kan personlige relationer have stor betydning for, om man går i stemmeboksen eller ej. PR-foto.
Det kan være et helt bevidst fravalg, at man vælger ikke at stemme til folketingsvalget. Forskningen viser, at både kampagner og personlige relationer i højere grad kan få folk til at bruge sin stemme.

Selv om op mod 10 procent af indbyggerne i Odense Kommune ikke kan stemme til folketingsvalget, skal vælgerne med stemmeret stadig opfordres til at bruge deres stemme. Det mener Vollsmoses Bydelssøstre, der opfordrer folk til at bruge deres stemmeret, når de mødes på Vollsmose Torv onsdag eftermiddag og følges i samlet flok til valgstedet.

Og det er ifølge chef- og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, den helt rigtige måde at få folk i stemmeboksen på.

- Det, som vi i forskningens verden kalder socialt pres, har en enorm betydning for, om folk stemmer eller ej. Hvis man får en opfordring eller et venligt klap på skulderen fra en ven, veninde eller nabo, ser vi, at man har en større tendens til at bruge sin stemme, end hvis man ikke oplever det sociale pres, siger han og tilføjer:

- Vi ved, at kampagner påvirker folk til at stemme, men vi ved også, at de personlige relationer er endnu vigtigere end at få stukket en flyer i hånden, når det gælder om at få folk til at stemme.

Annonce

Bevidst fravalg

Eftersom man i Danmark har stemmeret og ikke stemmepligt, er der nogen, der vælger ikke at benytte sig af retten til at stemme. Det kan ifølge Roger Buch have flere årsager:

- Det kan være et udtryk for, at man har vendt demokratiet ryggen, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Det kan også være et udtryk for, at de mangler et parti, der opfylder deres ønsker, eller fordi det hele kører, som det skal.

Valgforskeren påpeger dog, at der endnu ikke er lavet ret meget forskning på, hvorfor folk vælger at lade være med at stemme.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce