Annonce
Fyn

Valgfolkemøde: Brotaksten på Storebælt fortsætter

På den politisk (u)korrekte scene diskuterede transportminister Ole Birk Olesen (LA), Henning Hyllested (EL), Trine Bramsen (S) og Lars Chr. Lilleholt med Fyens Stiftstidendes debatredaktør Peter Hagmund som ordstyrer. Tusindvis af mennesker lagde vejen forbi TV 2's store valgfolkemøde i Odense. Foto: Michael Bager
Det bliver aldrig gratis at køre over Storebæltsforbindelsen. Det var konklusionen på Fyens Stiftstidendes debatmøde på søndagens valgfolkemøde på TV2.

Lad os bare tage konklusionen først på en halv times debat blandt fire folketingspolitikere fra højre til venstre, og heriblandt to ministre som foregik på søndagens valgfolkemøde på TV2, hvor Fyens Stiftstidende havde sin egen debat.

Det bliver formentligt aldrig nogensinde gratis at krydse Storebælt, og trafikanter på vej fra Østdanmark til Vestdanmark eller omvendt skal mange år frem stadig betale for at køre den cirka 17 kilometer lange vej mellem Fyn og Sjælland.

Men inden den konklusion af ordstyreren, redaktionschef Peter Hagmund fra Fyens Stiftstidende, var debatten godt i gang mellem transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), transportordfører Henning Hyllested (EL), retsordfører Trine Bramsen (S), og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

For allerede fra begyndelsen lagde ordstyreren ud med at konfrontere transportministeren og Liberal Alliances tidligere løfte om at gøre det gratis at krydse Storebælt, men at regeringspartiet aldrig fik det igennem i praksis.

- Vi har sænket taksten på Storebælt med 25 procent. Hvis vi ikke var med i regeringen var det ikke sket. Vi vil også gerne afskaffe topskatten, og kan vi nedsætte den med 25 procent gør vi også gerne det, sagde Ole Birk Olesen.

Annonce
På den politisk (u)korrekte scene diskuterede transportminister Ole Birk Olesen (LA), Henning Hyllested (EL), Trine Bramsen (S) og Lars Chr. Lilleholt med Fyens Stiftstidendes debatredaktør Peter Hagmund som ordstyrer. Tusindvis af mennesker lagde vejen forbi TV2's store valgfolkemøde i Odense. Foto: Michael Bager

Motorvejsudvidelse

Selv om taksten er sat ned skal Storebæltsbroen fortsat bruges som "malkeko", som fynskvalgte Trine Bramsen udtrykte det. Regeringen og Dansk Folkepartis storstilede plan for de kommende mange års investeringer i nye veje, togskinner og anden infrastruktur koster 7,9 milliarder kroner, og de penge skal bilisterne på Storebælt bidrage med frem til 2030. Længere ude i fremtiden spøger så en fast Kattegatforbindelse.

- At forestille sig en situation, hvor der ingen brotakst er, tror jeg er meget svært. Alene vedligeholdelsen er en halv milliard kroner om året, men vores opgave er at gøre taksten så lille som muligt, sagde Lars Chr. Lilleholt.

Nu har det også været sådan, at udvidelsen af den fynske motorvej fra to til tre spor koster penge, og de er blandt andet fundet gennem brotaksterne på Storebælt.

- Det er meget belejligt, når vi gerne vil have motorvejen udvidet, sagde Trine Bramsen.

EL: Brotakst for altid

Som den eneste af de fire i panelet lagde Enhedslistens Henning Hyllested ikke skjul på, at han mener, taksterne ikke skal sænkes.

- Jeg var allerede modstander af de takstnedsættelser, der er kommet. Det er en forkert vej at gå af klimamæssige hensyn, og selv om vi får skiftet bilparken ud de næste 10-12 år mener vi, det er forkert at fylde det her land op med biler og bilkøer. Der kommer bare flere biler, når vi sætter registreringsafgiften og brotaksten ned. Det er en helt forkert vej at gå, for vi skal satse mere på kollektiv trafik, sagde transportordføreren.

Han tager selv toget fra sin bopæl i Esbjerg til Christiansborg i København, og vil hellere anspore danskerne til at gøre det samme.

- For at sige det rent ud, så bliver brotaksten ved i én uendelighed. Vi har lige en Femern-forbindelse, vi ikke må genere, og efter det kommer en Kattegat-forbindelse, som brotaksten også skal bruges til at finansiere med. Jeg lever ikke til den tid, hvor taksten eventuelt skulle blive fjernet. Det bliver ikke i min tid, konstaterede Henning Hyllested.

Fynsk Erhverv har tidligere kritiseret, hvordan broafgiften gør det sværere at tiltrække medarbejdere på tværs af bæltet og bremser samhandel mellem Øst- og Vestdanmark, ligesom den er en barriere for vækst.

- Nu lever vi i 2019, og vi har et behov for mobilitet og at bevæge sig rundt. Det er rigtigt, at Storebælt er en toldmur, og jeg har det også sådan, at det vil være en god idé med en takstnedsættelse, mente Lars Chr. Lilleholt.

På den politisk (u)korrekte scene diskuterede transportminister Ole Birk Olesen (LA), Henning Hyllested (EL), Trine Bramsen (S) og Lars Chr. Lilleholt med Fyens Stiftstidendes debatredaktør Peter Hagmund som ordstyrer. Tusindvis af mennesker lagde vejen forbi TV2's store valgfolkemøde i Odense. Foto: Michael Bager

Næppe gratis

At regne med, at det bliver gratis at krydse Storebælt er efter debatten at dømme næppe noget realistisk perspektiv.

- Det bliver aldrig 100 procent gratis, men vi vil arbejde for, at det bliver billigere, sagde Lars Chr. Lilleholt.

- Jeg tror ikke, den bliver gratis, men meget billigere, lød buddet fra Ole Birk Olesen.

- Det handler om, at der ikke skal være forskel på øst og vest. Det er der i dag med brotaksten, sagde Trine Bramsen noget uklart.

- Vi får aldrig en gratis bro. Det ligger meget meget meget langt ude i fremtiden, spåede Henning Hyllested.

På den politisk (u)korrekte scene diskuterede transportminister Ole Birk Olesen (LA), Henning Hyllested (EL), Trine Bramsen (S) og Lars Chr. Lilleholt med Fyens Stiftstidendes debatredaktør Peter Hagmund som ordstyrer. Tusindvis af mennesker lagde vejen forbi TV2's store valgfolkemøde i Odense. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce