Annonce
forside

Valg 2017: Radikale i Svendborg satser på Hanne Ringgaard

Hanne Ringgaard Møller, Radikal byrådsmedlem i Svendborg Byråd og formand for Social- og Sundhedsudvalget, er spidskandidat for Radikale Venstre, når der er valg næste år.
  • På en ekstraordinær generalforsamling blev Hanne Ringgaard Møller - ganske udramatisk - valgt som spidskandidat for Radikale Venstre i Svendborg forud for næste års valg.
  • Christian Leth overtager samtidigt fo

Svendborg: Det er det nuværende byrådsmedlem og formand for Social- og Sundhedsudvalget, Hanne Ringgaard Møller, der skal satses på fra de radikales side, når der er kommunalvalg til næste år.

Partiet, der tirsdag aften havde ekstraordinær generalforsamling, har nemlig peget på byrådsmedlemmet som dets spidskandidat forud for valget.

Det fortæller formand i Radikale Venstre Svendborg, Christian Leth.

- Vi har en klar holdning om, at vores nuværende byrådsmedlem gør et kanon flot stykke arbejde. Det vil vi gerne understøtte ved at vælge hende som spidskandidat. På den måde sender vi et signal til hende og den øvrige offentlighed om, at vi bakker op om hende og det arbejde, hun laver, fortæller han.

Annonce
Sidste valgs spidskandidat for Radikale Venstre i Svendborg, Steen Tinning, går endnu engang efter en plads i byrådet, når der er kommunalvalg i 2017.

Steen bliver nummer to

Ved seneste kommunalvalg tilbage i 2013 var det mildest talt en overraskelse, da Hanne Ringgaard Møller blev valgt ind i byrådet.

Dengang havde Radikale Venstre Steen Tinning som spidskandidat, og de fleste regnede da også med, at det var ham, der ville sætte sig på partiets ene mandat i byrådet.

Men da de personlige stemmer var talt op, var det i stedet Hanne Ringgaard Møller, som kom med og desuden fik formandsposten i Social- og Sundhedsudvalget med i købet.

Det har hun klaret så godt, at hun ikke var til at komme udenom, forklarer Christian Leth.

- Bestyrelsen og generalforsamlingen var enige om, at vi skulle understøtte vores byrådsmedlem og vælge hende som spids, siger han og fortæller, at Steen Tinning samtidigt bliver nummer to på partiets opstillingsliste.

- Vi har valgt at lave et set-up, hvor vi vælger en spidskandidat og en nummer to på listen. Det giver os noget arbejdsro og mulighed for at tilrettelægge valgkampen stille og roligt på de indre linjer, siger Christian Leth.

Skiftet ud på formandspost

Christian Leth blev selv valgt som ny formand for partiet i stedet for samme Steen Tinning, som selv har valgt at træde ned fra posten.

Det gør Tinning for at hellige sig valgkampen 100 procent, forklarer han.

- Rent praktisk tager det tid at være kandidat og skulle forberede en valgkamp. Det tager også tid at være formand, så jeg har måttet vælge, siger Steen Tinning.

- Mere principielt kan der opstå konflikter om, hvad en formand for foreningen og en kandidat synes, så er det noget rod, hvis det er den samme. Så for at give os de bedste arbejdsvilkår tror jeg, at det er godt at gøre det sådan her, tilføjer han.

Christian Leth, der på generalforsamlingen blev valgt uden modkandidat, skal nu selv tage stilling til, om han kan være kandidat og skal på listen til næste års valg. Han afviser ikke, at det kan ske.

- Inden formandsposten kom i spil, var det helt klart forventningen, at jeg skulle på listen. Nu er det lidt mere broget, fordi jeg kommer til at bruge en del energi på de interne, organisatoriske linjer i partiforeningen. Så hvis jeg skal stå på listen, skal jeg nok ikke stå så højt oppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce