Annonce
Erhverv

Valentinsblomsterne har fået selskab af chokolade i år

Andrew Innerarity/Reuters
Interflora melder om mersalg i forbindelse med salget af årets valentinsblomster.

Fredag er valentinsdag og dermed en af de årets mere travle dage hos Interflora, der blandt andet sælger blomster.

Annonce

Og årets trend synes at være, at de røde roser ikke skal stå alene, fortæller Interfloradirektør Søren Flemming Larsen.

- Vi kan se det på kurvestørrelse - altså den endelige ordre, som kunderne lægger. Den ligger cirka ti procent højere i år, end den gjorde i 2019, siger han.

- Det er et udslag af, at ud over buketten - særligt de røde roserne, som er toneangivende - så kommer der også en ekstra chokoladeting ned i kurven.

Fredag formiddag kan Interflora se på sit salg, at der er tale om en meget anderledes kreds af kunder end på en almindelig dag.

- Gennemsnitligt betragtet har vi 70 procent kvinder og 30 mænd set over hele året. Men lige nøjagtigt på valentinsdag er der 50 procent mænd og kvinder. Så der er en klar overvægt af mænd i forhold til resten af året, siger Søren Flemming Larsen.

- Form, farve og indhold ændrer sig i indholdet. Der er rigtig meget rødt, det er en lidt større kurv, og så er købene større generelt.

Valentinsdag er en tradition, der er opstået i USA. Dagen betragtes som kærlighedens dag, og her udveksles gaver og kærlighedserklæringer. I Danmark er det stadig særligt den yngre generation, der er begyndt at markere den.

- Det er stadig primært de yngre, der trækker valentinsdag. Vi kan se, at kvinderne begynder at blande sig og være romantiske på valentinsdag, siger Søren Flemming Larsen.

Interflora kan let aflæse i sine salgstal, at det er en tradition, der vokser i omfang i Danmark. Fra 2013 til 2018 er Interfloras salg fordoblet på valentinsdag.

I udlandet er det ikke ukendt, at traditionen bruges af andre end forelskede par til at få en varm følelse i maven.

Detailhandlen i USA har ifølge konsulenthuset Simon-Kucher & Partners lært, at valentinsdag er en dag, hvor prisen ikke er så afgørende som andre dage.

Eksempelvis stiger prisen på langstilkede roser i detailhandlen i USA med 30 til 50 procent på og omkring valentinsdag i USA ifølge konsulenthuset.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce