Annonce
Nyborg

Valdemar Sejr indtager Nyborg

Sådan så det ud, da Danahof 2018 blev sat i gang med en stor procession. I år starter den store fest på havnen lørdag formiddag, hvor kongens langskib ventes klokken 11. Arkivfoto: Magnus Gersbo.Møller.
En mindre flåde af langskibe anløber havnen i Nyborg under middelalderfestivalen Danehof i weekenden. Det er kong Valdemar Sejr, der gør sin entré i bæltbyen.

Nyborg: Ridderturneringen under Danehoffet er stillet på standby under Torvets ombygning. Men der er planlagt en erstatning for de arme riddere til hest. Han kommer i skikkelse af kong Valdemar Sejr, som ifølge sagnet var manden, som hjembragte den rød-hvide dug fra Estland i det herrens år 1219.

Middelalderkongen anløber Nyborg med en flåde af langskibe i weekenden 6.-7 juli.

- Alle gæster til årets Danehof vil stifte bekendtskab med Valdemar Sejr. I optog, højtideligheder, film, øl, teater, gadeoptrin og musik fortæller vi i år historien om kongen, der ikke bare bragte os Dannebrog og Jyske Lov, men også Nyborg Slot, fremhæver projektleder for Danehof, Jonas Kragegaard, Østfyns Museer.

Det er første gang havnen i Nyborg tages i brug under Danehoffet. Foruden langskibene er der teater, middelalderlig havneknejpe, legeskib og meget andet på spil ved havnen.

- Paradoksalt nok, at havnen aldrig tidligere har været i brug. For by og havn har altid været uadskillige - og netop Storebælt har spillet en central rolle i forsøget på at holde en umulig konstellation som det danske ø-rige sammen siden middelalderen, påpeger museumsleder Mette Ladefoged Thøgersen og uddyber:

- Nu folder vi fortællingen ud under årets Danehof.

Annonce

Danehof

Danehof 2019 løber i weekenden 6. og 7. juli.

Om lørdagen er der gang i den gamle kongeby fra klokken 10 til 17 om søndagen lukker man en time tidligere.

Der er middelalder på volden, Borgmestergården i Slotsgade, Nyborg Bibliotek, handelsgaderne og Vor Frue Kirke.

Slottet og Torvet er af gode grunde ikke i brug i år. Begge dele er under ombygning.

Debat i gaderne

På museet Borgmestergården kan man høre ifølge Jonas Kragegaard høre en række spændende "Danehof Talks", hvor flere førende historikere vil fortælle om Danehoffets historie, og man kan se udstillingen "Valdemar Sejr og Dannebrog".

- Der er lagt op til en række pop-up foredrag og ophedede debatter i gaden. Replikkerne sker selvfølgelig på middelalderens sprog. Her har vi i forvejen udvalgt to fortællinger, men hovedpersonerne får masser af rum til at improvisere undervejs, fortæller Jonas Kragegaard.

Historisk marked

På voldanlægget omkring Nyborg Slot er der traditionen tro historisk marked. Og et levende miljø blandt de mange deltagere, der valfarter til festivalen hvert år. Her kan publikum opleve middelalderstemningen omkring de historiske boder og prøve kræfter med bueskydning, middelalderdans og fremstilling af amuletter.

I byen er der weekenden igennem gang i gadegøgl og -optræden, musik, fortælling, markedsplads og boder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce