Annonce
Faaborg-Midtfyn

Valbak: - Friplejehjem i Horne

Jan Valbak vil have afklaret interessen for et friplejem på Præstekærgård i Horne. Foto: Andreas Bastiansen.

Faaborg-Horne: Mens borgmester Christian Thygesen (V) straks ser muligheder for at udleje det rømmede Præstekærgård til flygtningeboliger, når de sidste asylansøgere er fraflyttet med udgangen af november, så slår kommunalbestyrelsesmeldem, Jan Valbak, Sydfyns Borgerliste, hælene i, og vil i stedet tilgodese et lokalt ønske om at etablere et nyt friplejehjem.

Samtidig erkender Valbak, at løbet nu er kørt, for hans gamle ide om, at bygge Faaborg Sygehus om til administrative funktioner, blandt andet til nyt jobcenter.

- Jeg er jo blevet overløbet af virkeligheden. I kommunalbestyrelsen har jeg lige siddet og nikket ja til, at de utidssvarende jobcenter nu indrettes på det tidligere Ringe Sygehus, det er dog bedre end at bruge 50 millioner kroner på at bygge helt nyt, siger Jan Valbak.

Valbak lancerede ideen om at lade Faaborg Sygehus ombygge for 125 millioner, før flygtningestrømmen skabte behov for nye asylcentre.

- Og nu kan jeg godt se, at der ikke basis for at vende tilbage til den ide. Det har ingen politisk chance, erkender han.

Derimod vil han gerne tilbage det lokale ønske om et friplejehjem.

- Det skylder vi, de borgere i Horne, der har arbejdet seriøst med initiativet. Vi skal i hvert fald ikke disponere Præstekærgård til anden side, før vi har fået en snak med initiativtagerne bag tanken om et friplejehjem, om hvad status på det projekt er, mener Jan Valbak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce