Annonce
Erhverv

Vadehavscentret er arkitektur i pagt med naturen

Vadehavscentret er tækket på tag og vægge. Det krævede 25.000 bundter tagrør af dække huset. PR-foto: Adam Mørk
Vadehavscentret er et opsigtsvækkende byggeri, der med tækket tag og vægge er det eneste af sin slags herhjemme. Huset med de enkle linjer er opført i pagt med naturen og Vadehavets kulturhistorie.

Siger man, at den største kontrast mellem det gamle og nye Vadehavscenter er, at et af hovedgrebene i det nye Vadehavscenter er netop manglen på kontrast, tager man ikke helt fejl. Nok har huset stadig noget af sit gyldne skær i sig, når tagrørene rammes af solnedgangens varme stråler, men det meste af tiden er byggeriet på trods af en spektakulær idé et anonymt bekendtskab i det store landskab, indtil man kommer tæt på, hvor moderne byggeteknikker forenes med gammelt håndværk i en symfoni, som er fejret og beskrevet vidt og bredt.

At Vadehavscentret skulle falde i med landskabet, var vigtigt for juryen, der valgte vinderprojektet, fortæller leder af Vadehavscentret, Klaus Melbye.

- Vores gamle hus havde rødt tag, og det kunne jeg se fem kilometer ude på Vadehavet. Det lyste op. Nu falder Vadehavscentret fuldstændig i med landskabet. Der findes et gammelt frisisk udtryk, der siger, at man kan se en hare løbe i 14 dage. Marsken er flad som en pandekage. Bygningen er stadig ikonisk, men den er det på områdets præmisser, siger han.

Annonce

Vadehavscentret

Det er det kendte arkitektfirma Dorte Mandrup Arkitekter, der har tegnet Vadehavscentret. Huset åbnede 2. februar 2017.

Bygningen er blandt andet beskrevet indgående i et bind af bogserien "Ny dansk arkitektur" af arkitekturkritiker og direktør for Arkitektens Forlag, Kristoffer Lindhardt Weiss.

Tre tækkefirmaer har brugt 25.000 bundter strå til det imponerende design, hvor en stor del af centrets vægge og tage er dækket af stråtag.

Efter ombygningen er antallet af årlige gæster firedoblet. Ledelsen forventer, at antallet stabiliserer sig omkring 80.000-90.000.

Vadehavscentret kalder sig selv "porten til Vadehavet". Husets formål er at formidle Vadehavets rige natur.

25.000 bundter tagrør

Vadehavscentret er tegnet af Dorte Mandrup, der er en af landets mest berømte arkitekter. Projektet omfatter en total ombygning af det eksisterende center samt tilføjelsen af nye bygninger. Byggeriets mest markante greb er det tækkede tag, som vikler sig om tagets udhæng og fortsætter ned af bygningens væg. Husets lange, rette linjer giver et enkelt udtryk i samhørighed med det flade landskabs horisontale linje.

- Taget skråner en smule, som giver huset ekstra spil. Det er enormt smukt. Det er på alle mulige måder marsken og Vadehavet værdig. Bygningen ligner et dige, og hvis du går ud i fyldgraven bag diget, står der tagrør. Marsken her har været et kæmpe vådområde, før det blev til marsk, og vi har masser af tagrør i området, så man har også brugt områdets byggematerialer.

Hvor man bruger omkring 3500 bundter tagrør til et normalt hus, er der brugt 25.000 til Vadehavscentret. I gamle dage lavede man løs tækning, fordi man tænkte, at vand hurtigere kunne løbe ud, når det havde regnet, men i moderne tækning strammer man tagrørene, så de skyr vandet. Derfor holder det moderne tækkede tag længere, fordi man har omkring otte centimeter luft mellem kassetten og tagrørene, der giver cirkulation og derved holder taget tørt. På Vadehavscentret er laget af tagrør mellem 30 og 80 centimeter tykt.

En del af vedligeholdelsen består i, at taget med mellemrum sprøjtes med saltvand. Det fungerer først og fremmest som brandsikring, men det har den sideeffekt, at det hæmmer væksten af mos, som man håber at kunne undgå, hvilket indtil videre er lykkedes.

- Du skal lige klappe huset

Mens Klaus Melbye viser rundt, må han træde forsigtigt gennem en gruppe fotografer og assistenter, som er i færd med at lave reklamefotografier for en tæppeproducent. Det er helt nyt for ham at få denne type forespørgsler, som han får en del af nu.

- Du skal lige klappe huset. Det er en dejlig, sanselig oplevelse, siger han.

De tagrørbeklædte sider af huset, der rammes af sollys, er patineret, så man ser en tydelig afmatning af farverne. På sydsiden er huset mere gråligt, mens de kroge, der aldrig ser sollys, bevarer den oprindelige gyldne farve.

Indenfor er museet holdt i lyst træ og beton, der farvemæssigt minder om en lys sandbund. Betonen er støbt i organiske former, der giver udstillingerne et let udtryk.

- Det gamle hus var bygget som en firelænget bondegård på 1100 kvadratmeter med 350 kvadratmeter udstilling, som var planchebaseret, fordi det var det, man kunne med økonomien.

I dag forholder det sig anderledes. Antallet af årlige besøgende er næsten firedoblet, og det giver Vadehavscentret økonomi til at udvikle sine udstillinger og formidlingsture ud i naturen. Klaus Melbye mener, at husets arkitektoniske værdier har en stor andel i fremgangen.

- Har det betydning, at du hører om Vadehavscentrets prisbelønnede arkitektur? Det tror jeg, og jeg synes, huset her har bevist det de sidste tre år. Det er min opfattelse, at smukhedskriteriet betyder noget for folk. Når noget er smukt, har man lyst til at se det. Der er ingen tvivl om, at Dorte Mandrups arkitektur betyder rigtigt meget.

Kronen på været er en installation, der giver beskueren en fornemmelse af sort sol. PR-foto: Adam Mørk
Dele af byggeriet er holdt i træ. PR-foto: Adam Mørk
Vadehavscentret. PR-foto: Adam Mørk
PR-foto: Adam Mørk
Arne Klüwer fra Gislev vandt sammen med to andre tækkefirmaer, Kim Andersen APS og Ruud Hemmed Tækkeforening, prisen for verdens bedste stråtag 2017. Arkivfoto: Simon Melbye Andersen
Den tækkede væg er et unikt bekendtskab. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce