Annonce
Fyn

V: Individuel bedømmelse giver ret til pension

Jane Heitmann er uddannet klinikassistent, cand. mag. i dansk og tidligere selvstændig erhvervsdrivende. Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011 og stiller op for Venstre. Foto: Steen Brogaard

- Skal en 43-årig sygeplejerske, der har udsigt til at skulle arbejde, til hun er 71 år, kunne gå på pension før, hvis hun er nedslidt?

- Hvis man er syg, skal man ikke gå på arbejde. Det er et klart udgangspunkt, men dem, der kan, skal bidrage. Vores forslag om seniorpension går på, at man skal man skal have hjælp, hvis man er nedslidt eller syg - uanset hvilken fagforening eller faggruppe, man tilhører.

- Hvem skal vurdere, om man er nedslidt eller syg nok?

- Det har vi ikke lagt os fast på endnu.

- Mener du, at pensionsalderen skal følge levealderen, sådan som der står i velfærdsaftalen fra 2006?

- Vi har indgået et velfærdsforlig, men det betyder ikke, at alting er støbt i beton. Igen: er man syg, skal man ikke gå på arbejde, og er man fysisk eller psykisk nedslidt, skal man også finde en løsning på det. Mange bliver slidt fysisk, men der er også mange, der bliver slidt psykisk. Siden 2010 er der f.eks kommet 62 procent flere børn og unge i psykiatrien. Det må vi forholde os til, og vi har i Venstre længe kæmpet for at sidestille psykiske sygdomme og fysiske sygdomme.

- Hvad vil du sige til mennesker, som er unge og har udsigt til at gå på pension, når de er i 70'erne og ikke tror på, de kan holde til?

- Man skal glæde sig til at komme på arbejdsmarkedet - det er et privilegium. Jeg kan godt forstå, at unge kan have svært ved at se sig selv arbejde, til de er sidst i 70'erne, men man skal også passe på sig selv. Jo tidligere, man bliver opmærksom på det, des bedre stillet vil man være på den lange bane. Jeg har været klinikassistent, og det er også et fysisk hårdt job, og jeg kan sagtens forstå, at unge i mit fag tænker, at det kan blive en lang karriere.

- Og så er det jo, de forsvinder, fordi arbejdet er for hårdt. Hvad vil du gøre ved det?

- Det er vigtigt, at man får strammet op på arbejdsmiljøet for f.eks sygeplejersker og sosu-assistenter. Regionerne har et enormt stort ansvar for at sikre, at arbejdsmiljøet er sundt, så mange har lyst til at blive i faget i mange år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce