Annonce
Fyn

V: Individuel bedømmelse giver ret til pension

Jane Heitmann er uddannet klinikassistent, cand. mag. i dansk og tidligere selvstændig erhvervsdrivende. Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011 og stiller op for Venstre. Foto: Steen Brogaard

- Skal en 43-årig sygeplejerske, der har udsigt til at skulle arbejde, til hun er 71 år, kunne gå på pension før, hvis hun er nedslidt?

- Hvis man er syg, skal man ikke gå på arbejde. Det er et klart udgangspunkt, men dem, der kan, skal bidrage. Vores forslag om seniorpension går på, at man skal man skal have hjælp, hvis man er nedslidt eller syg - uanset hvilken fagforening eller faggruppe, man tilhører.

- Hvem skal vurdere, om man er nedslidt eller syg nok?

- Det har vi ikke lagt os fast på endnu.

- Mener du, at pensionsalderen skal følge levealderen, sådan som der står i velfærdsaftalen fra 2006?

- Vi har indgået et velfærdsforlig, men det betyder ikke, at alting er støbt i beton. Igen: er man syg, skal man ikke gå på arbejde, og er man fysisk eller psykisk nedslidt, skal man også finde en løsning på det. Mange bliver slidt fysisk, men der er også mange, der bliver slidt psykisk. Siden 2010 er der f.eks kommet 62 procent flere børn og unge i psykiatrien. Det må vi forholde os til, og vi har i Venstre længe kæmpet for at sidestille psykiske sygdomme og fysiske sygdomme.

- Hvad vil du sige til mennesker, som er unge og har udsigt til at gå på pension, når de er i 70'erne og ikke tror på, de kan holde til?

- Man skal glæde sig til at komme på arbejdsmarkedet - det er et privilegium. Jeg kan godt forstå, at unge kan have svært ved at se sig selv arbejde, til de er sidst i 70'erne, men man skal også passe på sig selv. Jo tidligere, man bliver opmærksom på det, des bedre stillet vil man være på den lange bane. Jeg har været klinikassistent, og det er også et fysisk hårdt job, og jeg kan sagtens forstå, at unge i mit fag tænker, at det kan blive en lang karriere.

- Og så er det jo, de forsvinder, fordi arbejdet er for hårdt. Hvad vil du gøre ved det?

- Det er vigtigt, at man får strammet op på arbejdsmiljøet for f.eks sygeplejersker og sosu-assistenter. Regionerne har et enormt stort ansvar for at sikre, at arbejdsmiljøet er sundt, så mange har lyst til at blive i faget i mange år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Liveblog: Så faldt dommen over Britta Nielsen - over seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce