Annonce
Middelfart

Værtshus stod bag auktion: Tusindkronerne rullede ind til udsatte børn

Værtshusparret Bjarne Poulsen og Tina Bach er godt tilfredse ovenpå deres auktion til fordel for udsatte børn. Arkivfoto: Mia Harm Madsen.
Kolibrien havde forleden auktion til fordel for udsatte børn i Middelfart Kommune. Her kunne der bydes på gode varer doneret af byens forretningsdrivende, og flere havde den store pengepung oppe.

Middelfart: Både kromutter og krofatter var helt ved siden af, da de gættede på, hvad deres auktion ville indbringe til udsatte familier.

Krofatter Bjarne Poulsen var optimistisk og håbede på 20.000 kroner, mens kromutter Tina Bach havde et stille håb om 10.000 kroner.

Begge dele skulle vise sig at være helt ved siden af.

Hele 40.950 kroner indbragte den auktion, de holdt over gode ting og sager, der var doneret af byens butikker og erhvervsdrivende til fordel for børn i udsatte familier i Middelfart Kommune.

- Der har været omkring 65 mennesker til auktionen. Der var helt fyldt op i Kolibrien. Nogle af dem var vores stamkunder, andre var erhvervsdrivende fra byen, der havde doneret noget til auktionen, men som kom og bød på noget af det andet, mens andre igen var nogen, vi slet ikke kendte, fortæller Tina Bach.

Der var altså mange, der gerne ville være med til at give udsatte børn fra Middelfart en god oplevelse, og nogen ville endda gøre det helt uden at få noget retur.

- Der har været nogen, der har smidt penge i uden at købe noget. Og det, der blev solgt, er heller ikke blevet solgt til halv pris. Der var et testamente fra en advokat til en værdi af 4000 kroner, og det blev solgt for 3500 kroner. Andre ting, der havde en værdi af 1000 kroner, blev solgt for 2000 kroner, fortæller hun.

Annonce

Klappede efter bud

Flere ville gerne bidrage til auktionen i sidste øjeblik, og derfor var der endnu mere at byde på, da først auktionen gik i gang.

- Det var også sådan, at når et bud var færdigt, og det var et af de tunge bud, så klappede folk bagefter, siger kromutter.

Det koster i gennemnit 1546 kroner at få et barn på en uges ferielejr med Familienet, som kommer til at sende børn på ferie med pengene fra Kolibrien, og i runde tal er det 26 børn fra Middelfart Kommune, der kan komme på en uges ferie efter de rundhåndede bud fra Kolibriens auktion.

Bjarne Poulsen og Tina Bach har i nogle år forsøgt sig med at få indført forskellige juletraditioner på det lille værtshus, men ingen af dem har vist sig rigtigt succesfulde – indtil nu.

- Det her gør vi igen. Det bliver vi nødt til, slår Tina Bach fast.

Hun måtte lige tælle pengene et par gange, før det gik op for hende hvor meget, der rent faktisk var kommet ind til det gode formål.

Det er Familienet, der sender børnene på ferielejr, og pengene fra Kolibrien går kun til børn fra Middelfart Kommune. Der kan allerede nu ansøges om en plads på en ferielejr på femilienet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce