Annonce
Middelfart

Værtshus hæver aldersgrænsen: Skal ikke bruges som varmestue for yngre mennesker

Kolibrien hæver aldersgrænsen. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Kolibrien i Middelfart hæver aldersgrænsen til 21 år for at holde fast i sin identitet som et sted for et voksent publikum.

Middelfart: De unge i Middelfart må fremover få deres sjusser et andet sted end på Kolibrien.

Beværtningens ejer Bjarne Poulsen har nemlig besluttet at hæve aldersgrænsen fra 18 til 21 år.

- Vi har alle dage været et sted, hvor det voksne publikum går i byen og hygger sig, og det vil vi gerne bibeholde, siger han.

Over de senere år har Bjarne Poulsen set, hvordan de 18 til 20-årige er begyndt at bruge Kolibrien flittigt. Og det stemmer ifølge ejeren ikke så godt overens med det voksne publikum, der er begyndt at vælge stedet fra.

- Et voksent publikum, der går ud og hygger sig, gider ikke sidde sammen med 19-årige, siger Bjarne Poulsen.

Annonce

Tager pladsen fra kernepublikummet

Bjarne Poulsen har 11 års erfaring i nattelivsbranchen, og han mener, at det gør en stor forskel at hæve aldersgrænsen med et par år.

En af de udfordringer, han har haft med de 18 til 20-årige er, at der kommer så mange, at der ikke er plads til det voksne publikum.

- Min oplevelse er, at det er folk, der mangler et sted at sidde. De unge kommer simpelthen og bruger det som et værested, siger han.

Han mener, at der er masser af andre steder, de 18 til 20-årige kan gå i byen, og derfor vælger han at sætte en ny aldersgrænse for at være tro mod konceptet om, at Kolibrien er et sted for det voksne publikum.

- Det voksne publikum skal føle, at de har et sted igen. At der er plads til dem, når de kommer ned og vil hygge og ikke oplever, at det bliver brugt som en varmestue for yngre mennesker, siger Bjarne Poulsen.

- Vi er ikke et hurlumhejhus

Værtshusejer Henrik Rasmussen fra Guldkronen fornemmer også, at der generelt er kommet flere unge i nattelivet i Middelfart og lufter, at det kunne være en idé at genoptage et samarbejde mellem udskænkningsstederne og SSP, som man havde for år tilbage.

- Min kone (medindehaver Lotte Rasmussen, red.) og jeg har snakket om det så sent som i weekenden. Hvis der er begyndt at danne sig nogle forkerte bølger og bevægelser i byen, så gælder det om at modvirke det, understreger han.

Guldkronen har dog ikke umiddelbart planer om at hæve aldersgrænsen til 21 år.

- Man kan få serveret alkohol, når man er 18 år, og det vil man fortsat kunne. Det er klart, at vi er et værtshus, hvor vi forlanger en form for orden og justits. Vi er ikke et hurlumhejhus, siger Henrik Rasmussen.

Han meddeler, at det ikke er usædvanligt, at unge bliver bedt om at købe noget, hvis de ønsker sig at opholde sig på værtshuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce