Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Vi laver den sgu bare selv

1: Øjebolt, vingemøtrik og en gammel Unbrako - plus to klodser på 15x9x2 og 10x7x2 cm - så har du …
Med inspiration fra en fattig kineser laver vi selv en grundhøvl.

Kan du huske, at vi for nogle få uger siden havde en disput om det, som skulle vise sig at hedde en grundhøvl?

Jeg troede egentlig, at emnet var uddebatteret, for som jeg husker det, kom vi godt og vel hele vejen rundt: Navnet kommer fra tysk, og på engelsk hedder det samme værktøj en hand router (en håndfræser), og den kan stadig købes, hvis man søger på nettet - og den kan bruges til mange forskellige ting.

Personligt har jeg ofte brugt den, når jeg har skullet hugge et beslag i - altså lave en lille forsænkning, så eksempelvis et hængsel kommer helt ned i plan med træets overflade: Læg hængslet (eller hvilket beslag, der er tale om) på brættet - tegn konturen op og stem lodret ned med den glatte side af stemmejern op mod inderside af stregen - hug kun 1,5-2 mm ned og derefter i 45 grader, så der opstår en v-rille - stem et par millimeter mere ned til rette dybde. Med et bredt stemmejern på tværs af årer hugger du derefter ned i lidt mindre end rette dybde.

Nu mangler vi bare at rette bunden af hullet af, så hængslet ligger perfekt og uden at vippe - det kan også klares med et stemmejern, men det er ganske bøvlet og bliver ikke ret pænt. Med grundhøvlen går det derimod som en leg - indstil “tanden” i den rette dybde, så bliver bunden glat som en barnerøv på et øjeblik.

Annonce
2: … materialer til en grundhøvl. Streg af som vist og tegn et sæt …

Google-magi

Nå, men jeg troede altså, at den historie var fortalt til alles tilfredshed - lige bortset fra min egen, idet jeg gerne ville have haft en lille grundhøvl ud af ulejligheden. Det fik jeg ikke, men man kan jo heller ikke have alting.

Men så - blot få dage efter landede ved Googles magiske mellemkomst en video på min Youtube, og hvad skuede mit øje? En lille fiks grundhøvl, som tydeligvis var hjemmelavet, men meget fin - og så stod der et eller andet på kinesisk - som jeg end ikke med opbydelsen af al min uomtvistelige indbildningskraft finder mig i stand til at tyde.

Men man er jo trods alt ikke helt dum, og jeg regnede ud, at det nok handlede om en kineser, som gerne ville vise for alverden, hvordan man laver sin egen grundhøvl, hvis man ikke har råd til at købe én - godt initiativ!

Så jeg brugte fem minutter på at se videoen - der blev ikke sagt ét eneste ord, men til gengæld ser man i fine billeder, hvordan høvlen skal laves. Smuk lille film - jeg klappede computeren i og fandt værktøj og et par stumper træ frem.

Snedigt tænkt

Min kopi blev ikke helt så fin som originalen. Kineseren dekorerede sin med fine mønstre og små håndtag - min er lidt enklere, men nok så god, skulle jeg mene.

Nu skal lige siges, at jeg - da jeg skrev den oprindelige historie - overvejede selv at lave en høvl, men jeg opgav projektet, fordi jeg syntes, at det blev for kompliceret at lave klingen (tanden) og bespændingen. Jeg var for doven - jeg gav op.

Og det kan jeg tillade mig, fordi jeg relativt set er rig - jeg kan jo bare købe en lille grundhøvl, hvis jeg absolut vil.

Men sådan er det nok ikke for kineseren - han har ikke råd, så hvis han vil have en grundhøvl, må han pine død finde på en fidus - og det gør han så: Man skal bare bruge en lille øjebolt og en gammel Unbrako-nøgle. En lille genial ide født ud af nødvendighed - smukt!

På billederne kan du se, hvordan det hele går for sig, så jeg nøjes med at kommentere enkelte detaljer, som kan give problemer.

3: … pæne og symmetriske tapper. Vinklerne kommer sig ikke så nøje - det …

Rette træsort

Det skal være hårdt træ - altså eg, bøg, ask, elm og så videre. Jeg tog et pænt stykke eg til sålen, for det har jeg masser af - og for at skabe lidt kontrast fandt jeg en stump mørk jatoba til den lodrette del.

Jatoba er noget af det hårdeste, der findes (rest fra et parketgulv), og det er på sin vis også stærkt - men styrke er et vidt begreb: På tværs af årerne er jatoba ikke ret “stærkt” - man kan også sige det sådan, at der er meget let at flække.

Og eftersom de viste tapper skal laves i siden af kæppen, er det ikke spor smart - en af tapperne knækkede såmænd af, medens jeg endnu var ved at save den ud.

Der er to løsninger - enten vender man træet om, (især det lille stykke), så tapperne skal laves i endetræet. Det er jo sådan, man normalt laver tapper!

Eller man finder et stykke træ med “filtrede” årer - så det har større brudstyrke på “den forkerte led”.

Elm vil være perfekt til det formål - her filtrer årerne sig ind i hinanden, så det er umuligt at flække. Det ved bådebyggere og folk med brændeovn alt om.

Men jeg har ikke noget elm, så jeg tog i stedet et stykke eg, hvor der var en knast i nærheden, så årerne løb i alle retninger - perfekt.

4: … vigtigste er de vinkelrette streger, som du giver en dyb ridse med kniv, fordi det …

Tapper - ikke spor svært

Mange vil nok mene, at tapper kun er for feinschmeckere - men det er noget vrøvl. Enhver kan lave tapper, hvis blot man har en god træksav med fine tænder.

Først laver du tapper på den ene halvdel - dybden skal passe ret nøje (med tykkelse af den anden part), og du skal sørge for at save præcis vinkelret på den ene led.

De skrå vinkler kommer sig derimod ikke så nøje, og de eksakte mål af de enkelte tapper er heller ikke kritiske - det skal bare se pænt og symmetrisk ud.

Nu bruger du nemlig tapperne på den første halvdel som skabelon for, hvordan tapperne på den anden halvdel skal saves ud.

Og forresten gør det slet ikke noget, hvis det ta’r en times tid at lave tapperne - det er jo for sjov, at vi gør-det-selv, og når vi har det sjovt, flyver tiden.

Huller, forsænkning til øjebolt og rillen til Unbrakoen er lige ud ad landevejen - det finder du nok ud af.

5: … så er meget lettere at opnå et præcist snit med saven - en fintandet træksav! Men …

Unbrakko-fidus

Så skal vi have lavet kniven, klingen, tanden eller hvad vi nu kalder den - jeg har brugt en 6 mm Unbrako. Fidusen er, at hvis den ellers er af nogenlunde kvalitet, er den lavet af godt stål - den skal bare bøjes en lille smule og derefter slibes til.

Men det skal altså gøres uden at ødelægge hærdningen. Og det er i udgangspunktet svært, for du kan ikke bøje en Unbrako - det er hærdet stål og vil i stedet knække. Så vi skal altså varme knæet op, så det gløder (eller næsten), og vi skal så bøje den - og vi skal gøre det, uden at resten af nøglen bliver så varm, at hærdningen går af. Det klarede jeg ved at spænde den korte del fast i skruestikken - med et stykke messing - og så varmede jeg i måske fem minutter med en almindelig lille gasbrænder, indtil knæet var næsten glødende og bukkede villigt. Fidusen med opspændingen er den simple, at skruestikkens kæber og især messingstumpen “åd” den varme, som uvilkårligt vil brede sig på langs af nøglen - jeg fik altså knæet til at gløde, uden at den spids, som skal udgøre selve skæret, blev synderligt varm. Og knæet er så rigeligt stærkt nok, selv om det ikke længere er hærdet.

6: … up-se-dasse! Vi laver en anden af træ med “filtrede” årer, for så holder det - og …

Øjebolt

Herefter er det bare med at slibe kalorius i facon - det kan man selvfølgelig gøre med hånden, på en bænkesliber eller med vinkelsliber - men det skal gerne være vinkelret og præcist, så jeg gjorde det simpelthen på min skivepudser. Den er jo beregnet til træ, men det ved den ikke selv, og moderne sandpapir er faktisk uhyggelig effektivt til at slibe metal. Det tog mig ikke over fem minutter at klare den lille sag (husk at køle!) - så skule den finslibes med håndkraft, men det går også nemt og villigt, når den grove slibning er helt ret og i vinkel.

Så mangler vi bare øjebolten - og for at sige det ligeud: Jeg aner ikke, hvor man kan købe sådan en javertus - måske et kraftigt øsken, eller en lille øjebolt fra en bådbutik? Måske den ene halvdel af et gammeldags hængsel til køkkenlåger?

Jeg har, som du kan se, lavet min af en 8 mm møtrik og en 8 mm bolt uden hoved - som jeg har svejset sammen. Men det kan jeg jo sagtens sige, når jeg tilfældigvis har en lille svejser - måske kender du én, der lige kan fikse det for dig?

Og måske er der én, som hurtigt regner en fidus ud og sender en mail - ka’ du så komme i gang!

7: … så bruger vi det første hold tapper som skabelon for det andet hold. Så samler vi - nej …
8: … først skal vi lige lave en rille til Unbrako-klingen og et hul til øjebolten - og …
9: … så limer vi de to halvdele sammen - hvid snedkerlim, og du skal bruge rigeligt. Når …
10: … limen er hærdet (15 minutter) borer du et stort rundt hul og forlænger rillen, så den rækker igennem hullet.
11: Unbrako varmes og rettes en anelse ud - forkortes en smule og slibes til som vist, før du …
12 … monterer den i den færdige høvl - nu med fine kurver og flot finish. Vend høvlen …
13: … og læg mærke til, at “tanden” er vinklet et par grader - så er vi klar til at …
14: … montere et hængsel: Streg op - stramt mål, tak - og …
15: … så stemmer du løseligt ud - lidt mindre end korrekt dybde - og …
16: … så klarer grundhøvlen resten: En glat og perfekt jævn bund - i et snuptag!
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce