Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Varmepumpe med drivhus

Illustration: Mikkel Damsgård

? Hej Kjeld. Jeg har læst din gode forklaring på, hvordan en varmepumpe virker Men jeg har tænkt på, om væsken optager varme eller afgiver kulde til det, den løber forbi - det være sig jord eller luft. Jeg mener, at den prøver at afkøle jord/luft og derved bliver mindre kold

Venlig hilsen

Flemming Kristiansen

! Hej Flemming. Hvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, så vil du vide, om der er et varmetab imellem de to enheder - den udenfor og den indenfor.

Og det er der. Men det er ikke ret stort, da de slanger og rør, som forbinder enhederne, i almindelighed ikke er ret lange. Og det tab, der trods alt er, kan minimeres yderligere med isolering, så det er ikke et problem, som påvirker økonomien i en varmepumpe mærkbart.

Men jeg har også fået et andet spørgsmål om varmepumper. Inga Larsen skriver:

“Hej Keld Bjerre - det var en god forklaring, du gav på varmepumper forleden. Nu kan jeg godt se, at det er en fordel med jordvarme i de tre frostvejrs-måneder, hvor vi har allermest brug for varme. Det ærgrer mig bare med de seks måneder, hvor jorden er koldere end luften. Og tanken om at skulle grave hele haven op virker skræmmende.

Men hvad med, hvis man satte et drivhus op ad væggen uden om udedelen - som en slags passiv solfanger. Kunne man så høste mere varme på den måde, eller skulle drivhuset være kæmpestort, for at det ville hjælpe noget?”

Hej Inga - det glæder mig, at du har fået noget ud af skriveriet. Du er jo tydeligvis blevet inspireret til at tænke videre, og det er jo sådan, det er: Bedst som man synes, at man er blevet meget klogere, så dukker der bare nye spørgsmål op - får det da aldrig en ende?

Nej, det tror jeg faktisk ikke, og det synes jeg heller ikke, at vi skal ønske os - den dag, vi mister lysten til at lære nyt, kan det hele ligesom være lidt lige meget.

Og det, du spørger om, er faktisk ikke spor dumt, men tværtimod noget, som mange går og roder med: En moderne varmepumpe virker ret fortrinligt, også selv om man “høster” varmen lige ud af den blå luft - som jo ganske rigtigt kan være ret kølig på den mørke årstid, hvor vi har brug for varmen. Og derfor er der fidus i at anbringe fordamperens “radiator” under jorden, hvor der typisk er lidt lunere på de koldeste dage.

Men der er to ting at tage højde for, for dels er der jo, som du ganske rigtigt siger, mange måneder med mere varme i luften end i jorden. Og dels er fidusen ved, at fordamperens radiator (altså ude-delen, som er isnende kold og skal varmes op) befinder sig, hvor der er lidt varmere, blevet mindre i takt med, at varmepumperne er blevet mere effektive.

Lad os sige, at man kan spare 10 pct (og det er altså et tal, jeg griber lige ud af luften) energi ved at grave slanger i jorden - frem for at stille en simpel blæser op. De 10 pct er jo “mindre værd”, hvis din varmepumpe er af nyere dato og meget effektiv - og da det er dyrt at grave slanger ned i hele haven, er det ikke givet, at besparelsen står mål med den større investering.

Og det gælder især, hvis man skal betale sig fra hele arbejdet. Er man derimod god med en skovl eller har en fætter, som har en lille gravemaskine, man kan låne - så ser regnestykket måske bedre ud.

Der er eksempelvis også den mulighed, at man i stedet for at pløje hele haven op - og bruge masser af tid eller penge på at få den til at se godt ud igen - kan købe en særlig varmeveksler, som bores dybt ned i jorden. Så skal man altså hverken grave blomsterbede, fliser eller græsplænen op, men kan nøjes med at bore et hul halvvejs ned til kineserne - i praksis ned til grundvandet - hvor man er helt sikker på, at man kan høste alt det varme, man vil. Men igen: Det er dyrt - og kan det betale sig?

Så vidt jeg ved, vinder varmepumper med luft-til-luft fren, så der er noget, der tyder på, at det ikke kan betale sig.

Så spørger du helt konkret, om det måske er en ide at lave et drivhus omkring udedelen - og antyder selv svaret: Der skal nok et pokkers stort drivhus til!

Min nabo har en stor varmepumpe med alt til faget hørende - og han blæser den afkølede luft ud omme bag i haven, og her kan nærmest ligger snedriver midt om sommeren …

Nej, det er selvfølgelig overdrevet, men udedelen er jo en slags mægtig aircondition, og jeg skulle hilse og sige, at selv om solen skinner direkte på et mindre drivhus, så kan der hurtigt blive tænderklaprende koldt derinde - koldere end udenfor, og så kan det jo være det samme.

Men jeg har hørt om andre ideer - jeg ved ikke, om de er blevet realiseret, men hører meget gerne om det: Man kunne eksempelvis lave et kæmpe stenlager, som man hen over sommeren fyrer op med solvarme - og om vinteren henter man så varmen op igen med sin varmepumpe.

Har du gode ideer, så skriv en mail - indvi os andre i dine visioner.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce