Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Skriverkarlens favoritter

Gør det selv-mænd skal også have lidt godt under juletræet.

Jeg har over årene haft den mest fænomenale evne til at lade julen komme bag på mig. Det har manifesteret sig i, at den årlige og ganske rituelle artikel om, hvad vi praktiske grise ønsker os i julegave, sædvanligvis først bliver færdig til den absolut sidste avis inden jul. Og det er jo lidt sent, hvis man hører til den fornuftige type, som køber julegaver i god tid.

Et år var jeg faktisk så sent på den, at artiklen først kunne blive bragt imellem jul og nytår - det var dengang. Og det var jo helt til grin - og ret træls for mig selv, for jeg havde jo brugt en del tid og energi på at lave artiklen.

Men ligesom nød jo siges at lære kvinde at spinde, så lærer det skriverkarle at være kreative: Jeg lavede en ny overskrift og indledning - vupti, så var det ikke længere en artikel om, hvad man skulle ønske sig til jul, men derimod hvad man kunne bytte alle de bløde pakker til efter jul …

Men sådan skal det altså ikke være i år. Endelig er jeg åbenbart blevet så voksen, at min biologiske kalender er indstillet nogenlunde som den officielle - jeg har fattet, at julen er lige om hjørnet, så skal det være, så skal det være nu.

Derfor har jeg kastet et blik rundt i værkstedet og spurgt mig selv, hvilke ting og sager jeg er mest glad for - eller hvilke ting jeg nødigst ville undvære. Det kan måske tjene som inspiration især for dem, som er nye i faget: Hvad skal man have i værktøjskassen, hvis man gerne vil udvikle sig til en gedigen fusker?

For nogle af de udvalgte ting gælder, de er absolut nødvendige - for andre er det nok mest, fordi de er usædvanligt dejlige at have.

God fornøjelse og god jul.

Annonce

1 Hammer

Man skal selvfølgelig have en hammer - gerne flere. Hammeren er ganske vist verdens ældste og mest simple værktøj, men det er ingen tilfældighed, at den findes i et utal af faconer - de er tilpasset forskellige fag og opgaver, og den der er god til det ene, er sjældent ret god til alt muligt andet.

Kløfthammeren er imidlertid det tætteste, man kommer på en standard-hammer - den er rigtig god til det meste. Og til den nok mest almindelige opgave er den perfekt - nemlig at baske søm i. Det er en forholdsvis let hammer, så den kræver ikke store overarme - den har en fin balance og derfor et rapt slag. En god kløfthammer er rigtig god til at trække søm ud - det har noget med buen og selve kløften at gøre.

Den på billedet er en gammel Stanley, fra før verden gik af lave - den laves ikke mere, fordi ingen vil have en hammer med skaft af rent træ - de knækker jo!

Ja, det gør den - i hænderne på brutale typer, som har mange kræfter og en lille hjerne. Til gengæld er det verdenshistoriens smukkeste hammer med en fantastisk balance. I løbet af det første halve år knækkede jeg to skafter - så havde jeg lært det, og det tredje skaft har nu holdt i 35-40 år.

Til gengæld låner jeg den aldrig ud - og når jeg skal hale et stort søm ud, bruger jeg det fine lille koben fra Hultafors. Læg mærke til, at kobenets kløft er bredt og har samme fine bue som hammeren - det betyder, at du kan trække store søm ud uden at lave mærker.

Hultafors har også lavet bænkhammeren - det er den såkaldt dødslagshammer: Hovedet er hult, og hulrummet fyldt halvt op med hagl - det gør, at hammeren er helt fri for rekyl (den slår ikke tilbage).

Hultafors laver i øvrigt forskellige moderne kløfthamre - med stål- og fiberskafter. Svensk, når det er bedst.

2 Boremaskine og bajonetsav

Der findes utroligt meget elværktøj - akku eller med ledning - og lad os nu bare være ærlige og indrømme, at det er legetøj for store drenge. Vi bliver aldrig for gamle til ét eller andet nyt, hvis bare det er elektrisk …

Boremaskinen var engang en luksus, men i dag er den en nødvendighed på linje med en hammer. Dels til at bore huller, men måske især som skruemaskine: Nu om dage bruger vi næsten ingen søm, men skruer alting sammen - og det kræver i praksis en god skruemaskine.

Den orange fætter er en tysk Fein, og det er den bedste, jeg nogensinde har prøvet: Lille og let, men utroligt muskuløs - dels fordi den har en hidsig kulfri motor, dels fordi den har 4 gear. I 1. gear slæber den som en hest - i 4. gear snurrer den rigtigt stærkt.

Borepatronen klikkes på, og den kan erstattes af en bit-holder eller en speciel holder til gevind-tapper - her kommer det lave 1. gear virkeligt til sin ret. Lyder måske fjollet, men jeg bruger gevind-funktionen i tide og utide.

Den lille skruemaskine med slag (fra Bosch) er særdeles nyttig - ikke synderligt dyr (sælges ofte i sæt sammen med en lille boremaskine), men giver langt bedre kontrol, og man slipper for det ubehagelige vrid i håndleddet, som vi alle kender fra boremaskinen.

Den lille bajonetsav er ingen nødvendighed, men når man har den, bliver den brugt til både det ene og det andet - en fiks lille sag, som langt hen ad vejen erstatter stiksaven - og fuksvansen.

3 Overfræseren

Den løfter simpelt fusk til højere plan - det er der ikke plads til at komme ind på her. Men hvis du allerede går med tanker i den retning, kan jeg varmt anbefale den lille Makita - her som et sæt i en fin kuffert.

Selve fræseren er af den amerikanske type - altså et cylinderisk motorhus, som kan monteres i forskellige typer “fødder”, som gør den velegnet til alt tænkeligt, en overfræser kan bruges til. Jeg har tillempet en af sålerne, så den også fungerer som en professionel kantfræser.

Jeg har en større samling fræsere, men siden jeg fik fingre i den lille Makita, bruger jeg aldrig andet - ja, den er lille, men det opfatter jeg blot som en fordel. Lidt dyr, men kram for hver en krone.

4 Vinkel, tommestok og blyant

Det er ikke redskaber, som gør meget væsen af sig, men de er vigtige: Hvis du skal save, høvle eller noget andet, som skal ende med at være nøjagtigt, så starter det med en streg, som skal være præcis.

I mange år brugte jeg kun de kendte tømrerblyanter - det hører sig jo ligesom til. Og de sidder godt i lommen. Men den skal spidses hele tiden, og strengt taget er den kun brugbar til netop tømrerarbejde, hvor et par millimeter fra eller til ikke betyder noget.

Så jeg har vænnet mig til at bruge en billig “tryk-blyant” - med helt tyndt bly: 0,7 mm. Den skal aldrig spidses, og når den knækker, skal man bare trykke et par gange - stregen er altid fin og tynd. Til det grovere arbejde bruger jeg den særlige tryk-blyant med en lang og slank spids, så den kan komme ned i diverse huller. Som tømrervinkel er den snedige model fra Hultafors rigtig god - den kan foldes sammen og altså puttes i lommen, men er ikke desto mindre ganske præcis.

På værkstedet bruger jeg aldrig andet end kombi-vinklen - med forskydelig lineal, så den også kan bruges som stregmål. Den er helt i stål og altså en meget præcis vinkel - og for ikke så længe siden faldt jeg over en lille nuttet version, som var urimeligt dyr, men jeg kunne ikke nære mig. Stregmålet er hjemmestrikket, og jeg bruger det i tide og utide.

5 Håndsav

Man skal selvfølge have en håndsav - gerne nogle stykker. Men eftersom de fleste har rundsav, stiksav og bajonetsav - og sikkert også en afkortersav - så bruger man simpelthen ikke håndsaven så meget som før i tiden.

Selvfølgelig skal man have en fukssvans - det skal man jo, for sådan er det at være en rigtig mand. Og - ikke for at sige noget, men jeg har altså en hel samling!

Men de er fast parkeret på et søm ovre ved bagdøren, hvor hænger og hviler sig - den evige hvile. For når jeg skal håndsave på værkstedet, bruger jeg altid en japaner-sav - en træksav. Den er simpelthen bedre til præcist arbejde, og det gælder i særlig grad, hvis man ikke er synderligt øvet.

Indtil for ikke så længe siden var var alle træksave faktisk fra Japan, og det ses på stilen - men teknikken har indtaget Vesten, så i dag laver aller fabrikanter med respekt for sig selv modeller i et mere tidssvarende tilsnit. Jeg holder nu mest af den originale japanske stil med et lige og langt håndtag af træ.

6 Stemmejern og høvle

De er gammeldags, javel - og de kræver lidt håndelag. Men man kan ikke lave seriøst træarbejde uden. Og det er for øvrigt sjovt at lære de gamle teknikker. I takt med, at man bliver god til at håndtere værktøjet, stiger glæden ved arbejdet - det er noget med hånden og ånden og alt det der. Der er noget dybt tilfredsstillende ved at kunne lave fine ting uden strøm - bare med sine hænder og lidt snilde.

Gode stemmejern er ikke helt billige, men køb hellere to gode end en større samling skrammel. Der findes mage fine mærker, men du går aldrig galt i byen med et Bahco, og de er til at betale.

Den lille blokhøvl (Stanley) er en klassiker - den er enkel, smuk og ligger godt i hånden - og kan indstilles på alle leder og kanter. Ikke til de store jobs, men perfekt til alle de situationer, hvor man lige skal tilpasse en pind eller tage kanten af et skarpt hjørne.

Simshøvlen er mere speciel og ikke lige den, du bruger hver dag, men den er nødvendig, hvis man skal helt ind i et hjørne.

Grundhøvlen er hjemmelavet og heller ikke noget, man bruger hver dag. Men når man har den, lærer man at sætte pris på den - den er særligt snu til montering af beslag og hængsler, hvor den i fin stil erstatter overfræseren.

På nettet kan du finde “rigtige” købe-modeller - søg på den engelske betegnelse “hand router”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Opondo med for første gang i en uge

Annonce