Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Skærsliber i stor stil

1: Hos Junget sliber de klinger - i tusindvis til industrien, men også i mindre målestok til håndværkere …
Engang var Junget noget med tonstunge høvle og save af støbejern - nu sliber de alskens skærende værktøj pr. computer.

I Hinnerup uden for Aarhus holder Junget til - uanset hvor du afleverer en sløv savklinge (eller noget andet værktøj) til slibning, er der en rigtig god chance for, at det er her, arbejdet vil blive udført.

Hos Junget er 25 mand nemlig hver dag travlt beskæftiget med at slibe alt muligt imellem himmel og jord - fra køkkenknive og plæneklippere til avancerede klinger og fræsejern til håndværk og industri. Og det foregår ikke på bænkeslibere og med gnister flyvende om ørerne - selve slibningen foregår i lukkede kamre, og det hele styres fra skærme og computere.

Annonce
2: … og private. Vores klinger er fyldt med fastbrændt harpiks. Det fjerner man med vand og sæbe - ingen opløsningsmidler, men …

Små værksteder

Det vidste jeg ikke noget om, da jeg forleden startede dytten og satte kursen imod Hinnerup - med et bundt sløve rundsavklinger under armen.

Forinden havde jeg talt med en flink dame - jeg skruede min ikke helt ubetydelige telefoniske charme helt op på maks., så hun lovede straks mig og læserne en personlig rundvisning anført af selveste chefen for de hellige slibe-haller.

Og her stod jeg så. I mit tidligere liv har jeg besøgt adskillige sliberier, som de for blot få år siden fandtes i enhver by af betydning - typisk et lille mørkt værksted fyldt med mystiske maskiner af ældre dato - og en dygtig, men ældre maskinarbejder, som da godt lige kunne slibe et par høvlejern og en rundsavklinge - for en 100-krone - uden moms …

Nu stod jeg i en moderne industrihal med 15-20 meter til loftet og på størrelse med et par fodboldbaner - en stille summen af maskiner og computere - hele området inddelt i noget, som ligner små private værksteder med hvert sit speciale.

Et sted sliber de høvlejern, et andet sted er det bor i alle størrelser, og hos flere af de små “værksteder” er de eksperter i at lave fræsejern af alle mulige slags.

Nyeste teknik

Nu er jeg jo noget af en teknik-nørd, så jeg slugte det hele med øjnene, og mine ører blafrede. Her kunne jeg få stillet min nysgerrighed efter at vide ikke bare, hvordan man sliber dit og dat - nej, de dygtige folk i Hinnerup laver ligefrem de mest fænomenale værktøjer.

Jeg mener - har du aldrig undret dig over, hvordan man laver et spiralbor med kølekanaler indeni - helt igennem af hårdmetal?

Sådan noget kan de bare i Hinnerup. Ligesom de kan slibe sig frem til de mest fantasifulde fræsejern: Du monterer en “klods” af det bedste og dyreste HM i noget, der ligner en drejebænk - herefter sætter du dig ved computeren og tegner (i 3D) den dims, du gerne vil lave - geometrien kan være dybt kompliceret, men computeren er ligeglad: Geometri er bare tal, og computere er gode til tal. Så trykker du på knappen og går til frokost.

Nu starter en slags slibe-robot - en 3-akset slibemaskine, som automatisk kan skifte imellem forskellige slibeskiver med diamant - den kører frem og tilbage i forskellige vinkler, medens emnet langsomt roterer om sig selv, hvis det eksempelvis er en spiralformet ende-fræser, der skal laves.

Det er vildt imponerende og dog ganske banalt: Du og jeg har en computer med en farveprinter til 500 kroner - i Hinnerup har de slibe-robotter til millioner i stedet for printere, men ellers er forskellen ens …

3: … bare varmt vand (70 grader) og fx lidt grundrens, så bliver klingerne helt rene og klar til slibning.

Tungsten

Når du har spist op og drukket en lys øl, er dimsen færdig. Hele det konkrete arbejde udføres af en slags robot-arm med et slibehjul - styret af en computer. Hvilket forklarer, hvorfor en dansk håndværker i dag skal være kvik i pæren og ferm med tastatur og mus - til gengæld kan han sagtens gå på arbejde i den pæne skjorte, og skidt på fingrene er ikke noget, han kender til.

Vi fik en snak om kvaliteten af hårdmetal: HM, som det hedder, er en slags pulver af “tungsten carbide” - det formes under varme og tryk, og forskellen på skidt og kanel består i, at det dyre er meget finkornet og derfor kan slibes super skarpt, medens det billige bras er grovkornet, skrøbeligt og umuligt at slibe til ordentlig skarphed.

Og så blev jeg også lige belært om, at der dels findes værktøj, som vitterligt er bestykket med rigtig “industri-diamant” - og dels, at man slet ikke “sliber” diamant.

4: Dennis vurderer hver enkelt klinge nøje, før han slipper den løs i sliberobotten - han …

Gnister

HM er meget hårdere end stål, og klinger med platter af HM har derfor en meget længere “standtid”. Til gengæld er HM mere skrøbeligt end stål - lidt som glas.

Diamant er endnu hårdere end HM og har ekstremt lang standtid - men er tilsvarende endnu mere skrøbeligt - og dyrt.

En klinge med diamant har i praksis tænder af HM, men uden på denne basis-tand lodder man så en ganske tynd “plade” af diamant. Og hvordan sliber man den så skarp - slibning forudsætter jo, at man har noget, som er hårdere end det, man skal slibe - og vi har ikke noget, der er hårdere end diamant?

Nej, man sliber slet ikke diamanten - man “gnister” den: “Slibestenen” er en skive af kobber, der er sat elektrisk spænding til - den roterer ganske tæt ved det skær, som skal slibes, men den rører ikke - til gengæld springer der en hulens masse små gnister (som en slags lysbue), og de “gnaver” stille og roligt i diamanten, så den bliver skarp - akkurat, som hvis den var blevet slebet.

Og det hele styres i vanlig Junget-stil af en computer på et skrivebord, medens selve arbejdet foregår inde i en lydtæt kabine.

5: … måler tændernes højde, drøjde, hældning og tilstand, før han taster alle data ind i computeren …

På langs og på tværs

Men det var rundsavklinger, det skulle handle om - hvordan sliber man en rundsavklinge, og hvad er forskellen på en god og en dårlig klinge?

Her er Dennis eksperten over dem alle - han er konge i det hjørne af den store hal, hvor alting handler om rundsavklinger i alle størrelser og faconer:

- Først skal man gøre sig klart, hvad man skal bruge sin rundsav til - om man bare skal flække en lægte og skære en pin over i ny og næ - eller om man har tænkt sig at lave finere snedkeri.

- Hvis det første er tilfældet, kan du sagtens nøjes med en relativt billig standardklinge, som du kan købe dem i ethvert byggemarked for 300-400 kroner. Hvis du køber de helt billige, er du selv ude om det - de er lige til brokkassen …

- Hvis du vil lave lidt finere arbejde, skal du vide, at der er stor forskel på, at du vil save på langs (flække), eller om du skal save på tværs af årerne - afkortning.

- Når du saver på langs, skal klingen have få tænder, de skal være krydsslebet, og de skal hælde fremad - det man kalder en positiv eller aggressiv tandhældning. Og så skal der være godt med luft omkring hver tand, så der er plads til, at den kan slippe af med smuldet.

6: … sammen med et ID, som graveres i klingen, så han kan kende den, når du sender den til slibning næste gang - og …

Trapez

- På en kapsav, hvor man altid saver på tværs, får man det flotteste resultat med negativ tandhældning - tænderne læner sig ligesom bagover. Det ser lidt underligt ud, og man saver lidt langsommere, men det gi’r et fantastisk flot snit - fint og glat.

- Hvis du har en “flipsav”, som både kan bruges til at flække og til at kappe af, skal du enten have to klinger og skifte hele tiden - eller du skal have en klinge, som er rimeligt god til begge dele.

- En aggressiv klinge med få tænder er super effektiv på langs - en rigtig tømrer-klinge, der kan bestille noget, men snittet er ikke så pænt - især ikke på tværs. En negativ klinge giver pæne snit på begge leder, men det går ikke så hurtigt - især ikke på langs - men den er et godt kompromis, hvis du kun vil have én klinge.

- Der findes mange typer klinger til specielle formål, men én, som er værd at huske, kaldes en trapez-klinge. Den kendes på, at den typisk har mange tænder med negativ hældning, og hver tredje tand mangler hjørnerne, men er til gengæld lidt højere. Det er sådan en klinge, der kan save i alt muligt - specielt aluminium - og skulle du ramme et enkelt søm, holder den nok også til det.

- Hagen ved trapezen er, at den kræver god motorkraft, og den kan have svært ved at slippe af med smuldet, hvis du presser emnet hurtigt igennem saven.

7:  … så starter sliberobotten.  Den kører nat og dag - når den er færdig, afleverer den selv klingen på et lager og …

Det har vi ikke råd til

- Hvis nu man er sådan en lidt perfektionistisk type, som vil have helt perfekte snit?

- Så er det ikke kun tænderne, det handler om - så skal “stam-bladet” også være af god kvalitet. Og det er et vidt begreb.

- Det går alt sammen ud på at lave et stamblad, som løber helt lige og roligt - uden spændinger og vibrationer - uden hyl og skrig - man skal kun høre en hvislen.

- Det opnår man for det første ved at bruge det bedste stål, og dernæst bliver bladet valset for at fjerne spændinger - det er den ring du ser halvvejs inde imod midten - og så bliver bladet slebet til perfektion, inden man “slidser det op” med laser. Når du slår på sådan en klinge, lyder den helt død.

- De aller fineste klinger er lavet af flere lag stål af forskellig hårdhed - de løber helt uden vibrationer og giver perfekte snit - og har ekstremt lang standtid. Og de er så dyre, at du med garanti ikke har råd …

8: … ta’r en ny fra køen - 24 timer og mange tusinde tænder i døgnet - og …

Kompromis

Til slut vil jeg som din udsendte medarbejder i felten vove det ene øje på en anbefaling. Den bygger på min egen erfaring, men bakkes op af Dennis’ forklaringer.

Igennem årene har jeg fået en større samling af vidt forskellige klinger, som primært har det til fælles, at de var på tilbud - hvis jeg sendte den alle sammen til slibning på én gang, ville jeg blive ruineret!

Men én af klingerne skiller sig ud som min klare favorit - en ganske dyr trapez-klinge. Den har ingen fancy laser-udskæringer, kobbernitter eller andet smart, men den kører helt lige og næsten lydløst. Tænderne sidder tæt og med en svagt negativ hældning, og hver anden har form af en trapez. Jeg har brugt den i alle træsorter - på langs, på tværs og i plade - og sågar i en del aluminium. Den har også haft nærkontakt med et par søm, men uden at der skete synlig skade. Det kører bare.

Fidusen med sådan en klinge er, at den kan det hele, og resultatet bliver flot. Problemet er, at den kommer på hårdt arbejde, når man skal flække - her skal man gå langsomt frem, fordi den har så mange tænder, og de har negativ hældning. Men den er et rigtig godt kompromis, hvis man ikke gider at skifte klinge, hver gang man skal skære en pind.

9: … her har vi så din udsendtes bedste klinge - slebet til perfektion og klar til nye eventyr.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Nordre Havnekaj var vurderet til op mod 51 millioner kroner: Kommunen fik ni millioner kroner

forside

Svensk musikstjerne med bånd til vestjysk familie er død: Roxette-forsanger fik debut i Danmark foran Skjern Bank

Annonce