Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Når opvaskeren ikke vasker rent

1: Toppladen på en opvaskemaskine kan godt drille lidt, men den skal af, fordi den låser sidepanelerne.
Annonce

Forleden, da vi sad og spiste ved vores cafébord i køkkenet, holdt jeg et lille, men lærd foredrag for Fruen - om flyverust i opvaskemaskinen - at det slet ikke findes - at det er fake news og kællingesnak af værste skuffe …

Ups - man skal vare sin mund, for ellers bliver den vasket med sæbe - dit lumre, sexistiske mandesvin!

Men det er altså rigtigt, at flyverust er en myte, for det har selv stået i avisen - og så passer det.

- Hm-hm, brummede Fruen - så siger vi det.

- Men der er altså rustpletter på franskbrødskniven, hvis du gerne vil vide det - og der er tilfældigvis også en stor rustplet på den øverste kurv, hvor malingen er skallet af - men de to ting har åbenbart ikke spor med hinanden at gøre?

- Nej, det er jo det, jeg lige har sagt - skal jeg forklare det én gang til …

- Nej tak - men for resten vasker den heller ikke ordentligt rent mere. Og tingene er ikke tørre - jeg tror, at den er slidt op - gider du lige at ordne det, for ellers vil jeg have en ny. Og den bliver dyr - jeg vil ha’ en ordentlig en, og kvalitet koster.

Og så var det emne uddebatteret.

2: Hele denne snedige plastikindretning med kanaler og reservoirer tjener til at holde styr på vandmængden i maskinen. Herfra strømmer vandet videre til ion-bytteren - husk i øvrigt: Hvis du glemmer at hælde salt på ion-bytteren (igennem længere tid - nogle måneder) kan den blive ødelagt, så den skal skiftes ud - og fx varmelegeme, spulearme etc. kan kalke til - husk salt!
Annonce

Gode råd er gratis

Men jeg er ikke sådan lige til at slå af pinden, så jeg forsøgte mig med endnu et lille foredrag - om at det ikke er nogen god idé at skifte ting ud, bare fordi de ikke er helt nye og måske trænger til lidt service: Køb-og-smid-væk er umoderne - det er ikke økologisk - det ødelægger klimaet - det er uansvarligt.

- Man skal reparere sine ting - se, det er økologisk!

- Ja-ja, så siger vi det - bare du ordner den, nu!

Som en sort sky hang truslen over mit hoved: Enten ordnede jeg den opvasker i en hulens fart - og det skal lige siges, at jeg ved ikke ret meget om opvaskemaskiner - eller også kunne jeg se frem til, at Fruen ville bestille en ny, og det ville med garanti blive en skidedyr tysker af en slags. Hun har nemlig det princip, at hvis noget ikke er dyrt, så er det nok noget skrammel.

Så jeg ringede straks til vores gode ven Steen fra CJ Hvidevarer - det er ham, som ved alt om at reparere kaffemaskiner, brødristere, tørretumblere og alt det andet teknik, som en moderne husholdning er så rig på - men:

- Jeg ved ikke en hujende om opvaskere, sagde Steen til min store overraskelse - og henviste i stedet til en, som hedder Claus Justesen - deraf navnet på firmaet, CJ.

Så det var altså selveste chefen, jeg fik foretræde for. Men han skulle vise sig af være en lige så flink mand som Steen - han lever ganske vist af at reparere vores hårde hvidevarer, men bruger gerne tid på at hjælpe dig og mig til at klare det selv, hvis vi har viljen og lysten.

Til gengæld kan vi så købe stumperne på firmaets hjemmeside, og så tjener de lidt penge på den måde - men viljen til at hjælpe os gør-det-selv’ere er helt oprigtig. Hvis du ringer for at få forklaret et problem - og tydeligvis har tænkt dig at ordne sagen selv - så mødes du ikke af en eneste sur mine, men med nordjysk venlighed og hjælpsomhed - ganske forbavsende, hvis jeg må sige det.

Annonce

Bliver den varm?

Og det var også tilfældet, da jeg stillede Claus det vel nok dummeste spørgsmål, man kan tænke sig:

- Hvordan kan det være, at vores opvaskemaskine ikke vasker helt rent - det har den ellers altid gjort - og det bliver heller ikke helt tørt?

- Det kan der være mange årsager til - er dit filter eksempelvis rent? Kører pumpen, som den skal - er afløbsslangen stoppet - er der salt på ion-bytteren - er det hele kalket til - er de små huller i spulearmen stoppet? Og er afløbet overhovedet korrekt monteret, så det snavsede vand kan komme væk - eller cirkulerer det bare rundt i systemet?

- Der er rigtigt mange muligheder - hvis det eksempelvis kun er den øverste kurv, det er galt med (eller den nederste, men altså ikke dem begge), så kan det være skifteventilen, der er i stykker, siger Claus eftertænksomt.

- Men nu siger du, at maskinen ikke bare vasker dårligt, men at kopper og tallerkener heller ikke bliver helt tørre - og det får mig til at tænke, at hele problemet måske skyldes et defekt varmelegeme. At din maskine måske vasker jeres potter og pander i koldt vand - eller at den i hvert tilfælde er så længe om at varme op, at vandet aldrig når at blive tilstrækkeligt varmt, før vaskeprogrammet er slut.

- Det ville være det første, jeg ville undersøge, hvis det var mig: Indstil maskinen til at vaske ved den højeste temperatur - halvvejs igennem programmet åbner du så lågen og tjekker, om vandet faktisk er varmt - altså rigtigt brændende varmt. Hvis det koldt eller kun lunkent, så har du fundet fejlen!

3: Pumpe med varmelegeme (til højre) og termostat (øverst) er svær at komme til, men udgør hjertet i en opvaskemaskine.
Annonce

Koben frarådes

Her skal jeg lige indsparke, at på CJ Hvidevarers hjemmeside kan du finde en hel stribe gode råd om fejlsøgning på blandt andet opvaskemaskiner - de er skrevet af Claus Justesen himself. Han går logisk og stringent frem, så alle kan være med.

Men tro nu ikke, at det er detaljerede brugsanvisninger på, hvordan man reparerer dit eller dat - der findes jo hundredvis af modeller, og alene derfor er det ikke muligt at gå helt i detaljer. Men de grundliggende principper er nogenlunde de samme fra maskine til maskine, og Claus’ forklaringer er en rigtig god hjælp på vejen - så hvis du har lidt teknisk snilde, kan du selv regne resten ud.

Så jeg halede straks vores gamle Siemens (som stort set er identisk med Bosch, skulle jeg senere finde ud af) frem fra sit hul under køkkenbordet. Det var i øvrigt lettere sagt end gjort, men ud kom krapylet: Efter utallige forsøg, som inkluderer brug af et lille koben, hvilket absolut ikke kan anbefales, var jeg lige ved at give op. I desperation åbnede jeg lågen og greb om maskinens overkant, og så ruskede jeg den arrigt ud og ind - og sandelig om ikke den stædige kamel med bittesmå skridt ”hoppede” ud fra sit hul - sådan!

Annonce

Moderat vold

I en opvaskemaskine sidder alle de ædlere dele i bunden - og det er træls, for den er nemlig hermestisk lukket i bunden, så man ikke risikerer, at dryp og utætheder fører til et ødelagt gulv. Der er altså ingen adgang mulig fra neden, men kun fra siderne - altså skal vi have sidepanelerne af, og hvordan gør man lige det?

Jo, først fjerner man de skruer, man kan få øje på, og så prøver man at lirke det hele fra hinanden. Men det var, som om toppladen virkede som en slags lås for hele herligheden - og den gav sig ikke frivilligt - hvad gør man så?

Så søger man på YouTube - helst på engelsk: ”Siemens/Bosch dishwasher repair” - så får man stribevis af videoer, hvor mere eller mindre kvikke hoveder viser dig på video, hvordan man klarer alle mulige problemer.

Men lige det med at fjerne toppladen, var der nu ingen, der gad at forklare, så jeg måtte prøve mig frem - jeg lagde kobenet til side og hentede i stedet en mukkert. Jeg havde nemlig på fornemmelsen, at pladen var ”klikket” fast - at den altså skulle skubbes enten fremad eller bagud - og så kunne løftes af. Men den ville ikke give sig, før jeg overtalte den med et solidt dask af bemeldte mukkert - det er vist det, israelerne betegner ”moderat pres”.

Annonce

Ka’ det betale sig?

Med toppladen afmonteret fløj siderne af - næsten af sig selv - og så var der fri adgang til mekanikken i bunden. Men-men-men-men …

Jeg var helt sikker på, at Claus’ diagnose - at enten varmelegemet eller pumpen (eller begge dele, inklusive termostat - de er bygget sammen til en enhed) var kaput.

Men enheden sidder begravet helt inde midt under maskinen, hvor man virkelig skal sno sig for at komme til - det er slet ikke umuligt, men det kræver snilde, og man skal helst have maskinen løftet op, så man ikke skal ligge på sine gamle værkende knæ og rode rundt helt nede i gulvhøjde.

Så jeg besluttede, at jeg lige ville tjekke maskines tilstand i almindelighed, før jeg splittede det hele ad og bestilte stumper hjem.

Opvaskeren er cirka 10 år gammel - ikke den fineste og dyreste model, men vistnok regnet for at være hæderlig. På nettet kan man læse, at på europæisk plan regner man med, at en opvaskemaskine holder i gennemsnit 8-10 år. Den synger altså - rent statistisk - på sidste vers.

Desuden opdagede jeg, at den øverste kurv havde ikke én, men 16 uprovokerede rustpletter - den er altså færdig som gårdsanger. Desuden er der en blanding af rust og snask ved lågens vippebeslag, og det fineste af de tre filtre er faldet fra hinanden, så det ikke kan repareres.

Alt i alt regner jeg med, at det ville koste 2000 kroner i stumper - og så ville vi stadig have en gammel opvasker, som med al sandsynlighed vil få nye problemer i rask rækkefølge. Der er allerede tegn på små utætheder med slanger og samlinger - så: Ud med lortet!

Det sagde jeg til Fruen, og hun var enig.

Jeg har lidt dårlig samvittighed - det må jeg indrømme. Et sted indeni er der en stemme, som siger, at det er sgu for dårligt, at gør-det-selv’eren over dem alle ikke kan tage sig sammen og fikse en skide opvaskemaskine - at forlænge dens liv med nogle år og på den måde spare penge, ressourcer, CO2 og alt det der økologi.

Men der må være grænser, og min gik altså ved en 10 år gammel Siemens Festival: Den har kørt upåklageligt i sin beregnede levetid - og så må det være godt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce