Annonce
Hus og have

Værktøjskassen: Når man bli’r gammel

1: Hvis man har de rigtige mål, er det en relativt smal sag at tegne emnet op i 3D - hvis man altså kan …
Med ny teknik kan man næsten trylle.

Når man kigger sig rundt ude på nettet, kan man ret let blive slagen med forundring over, hvordan man egentlig laver ting og sager nu om dage.

Og når man således har ladet sig underholde og forbavse i passende dosis, læner man sig tilbage i gyngestolen og tænker ved sig selv: Hvad er egentlig det tydeligste tegn på, at man er ved at blive gammel?

Det kunne eksempelvis være, at man oppe i sit langsomt grånende hoved tænker på laser-skæring, cnc-fræsere, droner og 3D-printere som noget skide moderne.

Det er jo længe siden, at det var nyt, for pokker - i dag har smeden henne på hjørnet en laser-cutter, folk bygger deres egne cnc-fræsere for sjov skyld og narrestreger, 3D-printere er sådan noget, som raske drenge og piger ønsker sig til deres 10-års fødselsdag - og en drone til 500 kroner har så fint et kamera, at du fra 100 meters højde kan se hårene i røven på din nabo, når han ligger og ta’r solbad i haven - har jeg hørt …

Men jeg er altså stadig fascineret af de smarte teknikker, og derfor har jeg fundet på en alternativ forklaring, som viser, at jeg alligevel ikke er blevet så gammel, at det gør noget: Rigtig gammel er man først, når du ikke kan begejstres for noget som helst - når du kan høre om vand-skæring uden at tænke, at det skal jeg dælme prøve.

Annonce
2: … og så skal man bare placere emnet på den rest plade, som allerede ligger i maskinen - det …

CAD

For et par år siden kom Finn fra AB-Vandskæring i Skørping nemlig for skade at love mig, at hvis jeg kom med et fornuftigt projekt, ville han skære det ud for mig - så kunne jeg komme og få den store rundvisning og se, hvordan det foregår.

Og forleden dukkede projektet så op - i mit hoved. Jeg skulle nemlig bruge en 20 mm tyk plade af aluminium, som skulle forsynes med to rækker huller og især en række slidser med en afstand af kun 2 mm - og det hele skulle være pokkers nøjagtigt. Se foto.

- Ikke noget problem, sagde Finn - du laver bare en tegning, så klarer jeg resten.

Så jeg tegnede, fortalte og kørte til Skørping - hvor der straks blev hældt kaffe i kopperne, og så gik Finn ellers i gang med at omsætte min skitse til en rigtig tegning på computeren - CAD, som det hedder, når man er fin på den.

Det er Finn nu ikke. Han er temmelig jysk i det og ikke ret meget yngre end mig selv, så han har et distanceret - eller skal vi sige humoristisk forhold til det der med computer, mus og alle de underlige tegn og fagter, der flimrer forbi på skærmen.

Ikke at han ikke har styr på det, for det har han, men jeg kan mærke på ham, at han har det ligesom mig selv - at det er noget, han har lært sig, fordi det tjente et formål, og han har lært sig lige nøjagtigt så meget, som er nødvendigt - for så spændende er det sgu heller ikke …

Plasma

Så medens Finn roder med de finere detaljer på skærmen, kan jeg jo lige forklare, hvad det er for noget med de forskellige slags skæring - med plasma, laser og vand.

En plasmaskærer er en slags svejser og ikke ret dyr. Lige her på værkstedet testede jeg for ikke så længe siden en billig Kina-model - jeg tror, at det var noget med 1500 kroner på nettet. Til gengæld kunne jeg heller ikke få den til at makke ret i nogen synderlig grad.

Plasma er groft sagt sindssygt varm gas - i dette tilfælde almindelig luft på op imod et par tusinde grader. Det opnår man ved at holde sin elektrode tæt hen til sit emne af metal - så sætter man strøm til (få volt, men masser af ampere), så der springer en slags permanent gnist - et mini-lyn eller en såkaldt lysbue. Luften omkring “lynet” bliver vanvittigt varm og splittes i elektroner og ioner - en slags lysende gas. Elektroden er hul og har et lille hul i spidsen, og ud af hullet kommer der trykluft fra en kompressor: Lysbuen smelter metallet - strålen af trykluft blæser det smeltede metal væk - sådan virker en plasmaskærer.

3: … ser jo fint ud - klar, parat …

Laser

En laserskærer virker langt hen ad vejen på samme måde - blot er lysbuen erstattet af en tynd stråle med laserlys - og hvad er så det?

Jo, ser du - her burde følge en enkel forklaring på, hvordan en laser virker, og jeg har faktisk forsøgt at sætte mig lidt ind i emnet, men oprigtigt talt fatter jeg ikke en bønne - udover at: Lys er energi - lys på din hånd med en lille LED-lygte, og du kan mærke en svag varme. Laserlys er ekstremt koncentreret lys - samlet til en lille bitte lyskegle med diverse spejle og linser - strålerne løber helt parallelt (uden spredning), og derfor kan den minimale lyskegle ses nærmest overnaturligt langt væk.

Din lille laserpen udsender ganske lidt energi (måles i milli-watt) i en relativt stor plet - princippet i smedens laser-cutter er det samme, men her taler vi adskillige kilo-watt, som er fokuseret i en minimal plet. Når den rammer en stålplade, smelter metallet - det fordamper ligefrem, og hvis man desuden blæser med en tynd stråle af eksempelvis CO2 eller ilt, så har man en “skærebrænder”, som for alvor sparker røv.

Plasma virker kun med elektrisk ledende materialer - en laser kan skære i mange forskellige typer materialer.

4: … start! Man kan høre vandstrålen hvisle, men ellers er der ikke megen dramatik. Det er nærmest kedeligt, men …

Vandskæring

Nu er Finn færdig ved computeren, så vi går ud i hallen med de mægtige maskiner. Tegningen fra computeren inde på kontoret er på magisk vis fløjet ud i produktionen og ses nu på skærmen ved en skæremaskine på 3 meter gange 5-6 stykker - min alu-plade på 60 x 80 cm ser latterligt lille ud, som den ligger der og er klar til at blive skåret. Finn trykker på knappen, og man kan høre en hvæsende vandstråle, og der står en tåge af vand ud til siderne - men ellers er der absolut ikke nogen dramatik i luften.

Det mest iøjnefaldende er faktisk, hvor langsomt det går - og hvor kedeligt det er at betragte. Det er i store træk som at se på maling, som tørrer - Finn meddelte, at maskinen selv havde regnet ud, at den ville være to timer om opgaven!

Til gengæld havde vi god tid til en rundvisning - vi startede ude bagved - ude i teknikken. Den består af en enorm pumpe - en højtrykspumpe i sværindustrielt format. Inden i kassen befinder sig en seriøst stor hydraulisk pumpe - den driver et stempel på størrelse med det, man finder på en stor mobilkran - en voldsom krabat - og i den modsatte ende finder vi så et ganske lille bitte stempel - til vand. Når den hydrauliske pumpe skubber det store stempel i bund med et tryk på flere hundrede bar, forstærkes trykket altså yderligere mange gange, fordi stemplet i den modsatte ende er så lille - resultatet er et tryk på 4000 bar. Et helt og aldeles vanvittigt tryk, men til gengæld bliver det kun til en enkelt liter vand i minuttet - eller noget i den stil.

Til sammenligning har jeg en ganske god højtryksrenser - den leverer 120 bar og 7-8 liter. De 120 bar er nok til, at man kan komme grundigt til skade, hvis man “skyder sig selv i foden” - forestil dig så, hvad 4000 bar kan udrette!

Vandet ledes ind til maskinen i hallen, hvor det sendes ud igennem en dyse på blot 0,1 millimeter - det er nok til at “skyde” ret igennem mange forskellige typer materialer - gummi, træ, plastic, pap, skum, isolering. Finn og hans kolleger skærer alverdens underlige ting og sager ud i lige så mange mystiske faconer - med rent vand.

5: … her ses hjertet i maskinen - en pumpe, som leverer vand under et tryk på 4.000 bar - det er en hel del!

Kan skære i alt

Hårde materialer som metaller, natursten, klinker og så videre - inklusive hærdet stål og titanium - er heller ikke noget problem, men kræver mere overtalelse.

Så tilsætter de “sand” til vandstrålen - det er noget ekstremt fint og nærmest pulveragtigt sand kaldet garnet, og det foregår på den måde, at vandstrålen på 0,1 mm blæses ned igennem en dyse af hårdmetal med et hul på 0,8 mm - det skaber et vakuum, som suger sandet med sig, og nu har vi altså en fin stråle af skarpe sandkorn, som kommer drønende med en fart som en F16 og vitterligt kan skære igennem hvad som helst.

Og det er netop fidusen ved vand/sand-skæring: Man kan skære præcist i et hvilket som helst materiale og i store tykkelser - det går langsomt, men sikkert og uden at tilføre varme. Det sidste er meget vigtigt - varme får nemlig særligt metal til at slå sig, og andre materialer brænder, smelter eller bliver svedet.

6: Efter et par timer har maskinen snøvlet sig færdig, og resultatet ser måske ikke ud af så meget …

Puslespil

Efterhånden var min alu-plade færdig. På grund af tykkelsen (20 mm) og ønsket om en god finish gik det relativt langsomt - nærmest som en skovsnegl på steroider. Ved mindre tykkelse og mere porøse materialer går det væsentligt hurtigere - og prisen udregnes efter, hvor mange minutter maskinen skal bruge på opgaven.

Der er ikke rigtigt nogen grænser for, hvilke underlige materialer Finn skærer i - alverdens metaller, fibermaterialer, tegl, og hvad har vi. En populær ting i disse tider er tegl, som skæres i facon til særlige opgaver - og det helt store nummer er udskæring af motiver i klinker og andre typer belægning til gulve: Arkitekten eller en kunstner tegner et flot motiv, som måske blæses op i 50 eller 100 kvm - tegningen smides i computeren, og maskinen fodres med eksempelvis store gulvklinker i forskellige farver - ud kommer et kæmpe puslespil, der lægges på gulvet i indgangspartiet til et stor blæret virksomhed. Se, hvad vi har råd til …

7: … men fidusen ligger gemt i detaljen: Den ekstreme nøjagtighed er næsten umulig at opnå på anden vis, og …

Tænk, tegn, skær!

Og lige til sidst - hvis du skulle få lyst til at realisere et eller andet tosset projekt: Den store maskine hos AB-Vand kan skære i 3D, som man siger. Det betyder, at man ikke kun kan skære nøjagtigt efter en streg, men også give kanterne hældninger på helt op til 60 grader. Og hvad er det så, der er så fascinerende ved disse teknikker?

At enhver kan sætte sig ned og fantasere sig til de mest fænomenale ting, som før i tiden var nærmest umulige at udføre i praksis - nu kan man få dem skåret i facon ved et trylleslag, og det koster ikke mere, om det er dig eller mig, som sender tegningen til Finn - eller om det er et stort og professionelt firma.

Om det er en maskine, et kunstværk eller en smart bygningsdel - hvis du kan tænke det og tegne det, så kan Finn putte det i computeren og skære det for dig.

Er det ikke en fantastisk tid, vi lever i?

8: … hjemme på værkstedet kan det hele uden videre skrues sammen - alt passer på brøkdele af en millimeter.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce